I Holstebro er de nybyggede garager næsten klar. Men kampvognene og de nye soldater, der skulle være flyttet ind, kommer ikke foreløbig.
Forsvaret har nemlig opgivet at nå i mål med fem konkrete dele af forsvarsforliget inden for tidsfristen.
Det betyder blandt andet, at en planlagt oprustning med flere kampvogne og soldater på Dragonkasernen i Midtjylland er blevet udskudt.
- Vi havde glædet os til at modtage flere kolleger i enheden. Der må vi acceptere, at det er udsat og i stedet få det bedste ud af det, vi har, siger Kristian Kold, der som bataljonschef ved Jydske Dragonregiment har måttet vinkel farvel til en styrkelse af både mandskab og materiel på godt og vel en tredjedel.
Udskyder 350 arbejdspladser
Det samme er sket andre steder i landet.
På Bornholm og i Haderslev må de også kigge langt efter flere soldater.
I Aalborg var det planen, at nye mekanikere og værksteder skulle holde Forsvarets Hercules-fly mere på vingerne.
Og soldaterne i Hæren får ingen skyts, der kan forsvare mod angreb fra fly eller droner.
Sammenlagt er det 350 nye arbejdspladser, der er udskudt eller sat på pause.
Forsvarschef Flemming Lentfer fortalte onsdag flere af Folketingets politikere, at det bliver umuligt at overholde den køreplan, der er nedskrevet i forliget fra 2018.
- Det er hverken sjovt eller behageligt at fortælle dette, men sådan er realiteterne. Dem lægger vi nu frem på bordet og tager den kritik og det ansvar, der kommer, siger forsvarschef Lentfer til DR Nyheder.
Pengene kommer først til sidst
En del af forklaringen på forsinkelserne er de penge, der følger med forliget.
De store beløb bliver først overført i de sidste to år af den seksårige forligsperiode, og det har voldt vanskeligheder i virkelighedens verden, siger forsvarschefen.
- Hvis man vil købe, bygge eller bestille noget, og der skal falde en udbetaling, så skal der være nogle penge, der passer ind i den cyklus, forklarer Lentfer.
- Så den ambitiøse målsætning fra forligsteksten må vi erkende, at vi ikke er i stand til at levere på tidsmæssigt.
Det kunne man måske have set komme - hvorfor siger I først det nu?
- Jeg har siddet i stolen i ti måneder. Jeg har brugt tiden til at finde ud af, hvor langt vi er kommet. Jeg var ikke i lokalet, da forliget blev lavet. Så jeg kan ikke svare på, hvad tanken har været. Jeg må bare erkende, at den ambitiøsitet, der ligger i teksten, er vi ikke i stand til at nå.
Mener du, at nogen før dig burde have rakt hånden i vejret?
- Det ved jeg ikke, om jeg kan sige. Jeg vil sige, at jeg også er tilhænger af, at vi er ambitiøse. Men der er heller ingen tvivl om, at det har været på grænsen af, hvad der er realistisk at nå at implementere.
- Så kommer de andre ting som covid-19 eksempelvis. Det gør altså bare, at vi er endt her, konstaterer Flemming Lentfer.
'Hærens knytnæve' bliver også forsinket
Den forsinkede køreplan trækker samtidig tæppet væk under forligets kronjuvel: En moderne og kampklar militærenhed på 4.000 mand, der i Forsvaret er kendt som '1. Brigade' eller bare 'Hærens knytnæve'.
Danmark har lovet forsvarsalliancen Nato, at 'Hærens knytnæve' kan rykke ud, hvis der opstår ballade et sted.
Nu viser det sig, at næven først kan knyttes langt senere end starten af 2024, som først var meningen.
- Vi vil være rigtig langt med brigaden i 2024. Men der vil også være udeståender, som ikke er på plads inden da. Vi må erkende, at sådan er det, siger Flemming Lentfer.
Hvornår bliver brigaden klar?
- Nogle af de sidste kapaciteter vil være på plads i 2026 eller 2027. Men brigaden er sådan set funktionsduelig langt inden da. Det er klart, at vi skal have tilskud af hjælp udefra eller lave aftaler med andre lande (til eksempelvis at beskytte mod flyangreb, red.), men hovedkampkraften er til stede, siger Flemming Lentfer.
Et budskab, der vil blive modtaget med stor kølighed i både Natos hovedkvarter samt i Washington.
- Det er et problem, at vi ikke når i mål med de ting, som vi havde regnet med og stillet alliancen i udsigt, siger Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.
Ifølge Forsvarsakademiets Peter Viggo Jakobsen er den danske knytnæve ikke meget værd, når den ikke kan forsvare sig selv mod flyangreb.
- Den er ude af stand til at kæmpe selvstændigt, og det betyder, at vi trækker veksler på vores allierede, der skal levere det, Danmark ikke leverer - men som vi har lovet at levere. Det er der, man i Nato ser problemet, siger lektoren.
Forsinkelsen udløste 'dybe suk og dyb skuffelse' hos Nato, siger han.
- Jeg tror, vi får rigtig mange tæsk i den næste evaluering fra Nato, der kommer næste år, siger Peter Viggo Jakobsen.
I videoen herunder er det lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.
General har lært lektien
På forsvarschefens kontor, der ligger med udsigt til Christiansborg på Slotsholmen, har balladen lært general Lentfer en lektie.
Snart begynder de indledende øvelser til et nyt forsvarsforlig, hvor han skal rådgive minister og ordførere.
- Det er en klar erkendelse hos mig, at vi skal være rigtig realistiske i forhold til, hvad vi selv magter at producere, og hvad leverandører kan levere tidsmæssigt, siger Lentfer.
Situationen opstår samtidig med, at Nato advarer om en mulig invasionstrussel mod Ukraine fra Rusland og såkaldt 'hybridkrig' ved Nato-landet Polens grænse mod Hviderusland.
Kan danskerne sove trygt?
- Ja, det mener jeg - med det udgangspunkt at vi ikke er alene. Heldigvis er vi med i en forsvarsalliance, hvor man passer på hinanden. Vi gør alt, hvad vi kan for at leve op til de forpligtelser, som gør, at vi kan forvente beskyttelse, hvis det utænkelige skulle ske. Men det er ikke det samme som at sige, at alt det, vi nu udskyder, er uvæsentligt.
I Holstebro kigger bataljonschefen på de tomme garager. Han har bestemt sig for at få det bedste ud af situationen.
- Vi håber selvfølgelig, at når de kommer, så er der en komplet pakke klar til dem med moderne garageanlæg og kampvogne, siger oberstløjtnant Kristian Kold.
DR Nyheder har siden artiklens udgivelse rettet i klippet med oberstløjtnant Kristian Kold øverst i artiklen, så videoen nu er kortere.