Et pludseligt uvejr ramte her til formiddag den sønderjyske by Toftlund.
Spot: Himmel
En haglbyge væltede over to minutter ualmindeligt store isklumper ned over byen.
- Det var hagl så store som dueæg, fortæller redder Kim Skøtt fra den lokale Falckstation til DR Nyheder Online.
- Jeg kan ikke huske at have set noget lignende her til lands, fortsætter han og fortæller, at han måtte tjekke sin bil for buler efter haglvejret.
Ikke kun i Toftlund
Uvejret ramte ikke kun Toftlund.
- Det skyldtes en blanding af nogle kraftige bygelinjer og meget ustabil atmosfære også, som også kan have givet hagl flere stedet. Vi har også selv observet det i Skrydstrup, siger vagtchef Tine Zeuthen fra DMI.
Ifølge DMI skulle de værste haglbyger dog være overstået.
Heidi Ingvartsen fra Nørre Nebel har fotograferet uvejret med sin mobiltelefon