Halvdelen af unge muslimer drikker alkohol

Selvom unge muslimer ikke må drikke alkolhol pga. deres religion, så ryger der øl, sprut og vin ned hos halvdelen af de helt unge i Danmark.

Muslimer drikker ikke øl, vin og Bacardi Breezer - for de må ikke drikke alkohol ifølge deres religion.

Det er der nok mange, der tror.

Men en undersøgelse viser faktisk, at halvdelen af de unge muslimer mellem 17 og 19 år har prøvet at drikke alkohol. Og hele fire ud af ti muslimer i Danmark har været fulde.

"Ikke så godt"

En af dem er Ali på 19 år. Han går til fester, og han har også prøvet at være fuld.

- Det har jeg. I sidste uge endda. Så det er selvfølgelig ikke rigtig godt, siger han. Ali er ikke hans rigtige navn. Det vil han nemlig ikke have frem. For det er ret kontroversielt at drikke, når man er muslim, siger han.

- Jeg er ikke den gode muslim, det vil jeg ikke sige, at jeg er, siger han.Forældrene ved det ikkeDerfor taler han heller ikke med sine forældre om det.

- Det ved ikke noget, tror jeg. Det er jo ikke fordi jeg kommer hjem stiv og siger, nåhja hva' så, hva' sker der? De har jo opforstret mig til, at det skal jeg ikke gøre - at jeg skal følge muslimernes retning. Så det tror jeg sgu ikke, at de ville blive glad for, siger han. Ali tror at mange unge muslimer er ligesom ham. Og han tror det er flere end fire ud af ti, der har været fulde.Vil ikke være udenforNår Ali drikker sig fuld, så handler det i høj grad om at være en del af fællesskabet i Danmark.

- Hvis jeg boede i mit hjemland, så ville jeg ikke drikke. Hundrede procent. Jeg er blevet integreret på en måde. At drikke er jo en stor del af det danske samfund, siger han.

Stor indflydelse på det sociale

Det er Sociolog Maria Røgeskov, der står bag undersøgelsen af de unge muslimers alkoholvaner.

Hun vurderer, at muslimer - der drikker alkohol - har lettere ved at få et fællesskab med etnisk danske unge.

- Man skal ikke undervurdere, hvor meget fester og alkohol betyder for det sociale liv, derfor tror jeg, at det i en vis grad kan have en indflydelse på det sociale fællesskab mellem unge med dansk baggrund og unge med en anden etnisk baggrund, siger hun.

Facebook
Twitter