Hammerslag-vært: Hold øst og vest leverer over og under evne

Sæsonpremieren for Hammerslag nærmer sig. Den nye vært lover sjovt fjernsyn, som man bliver klogere af.

Christian Degn omgivet af hold øst og vest ved et af de huse, som Hammerslag kigger nærmere på i den nye sæson. (Foto: Kurt Rasmussen © Type 1)

I aften ruller en ny omgang Hammerslag over skærmen med Christian Degn som ny vært.

De første optagelser er færdiggjort, og den nye 34-årige vært er begejstret for resultatet.

- I kan forvente nogle rigtig veloplagte programmer, der både bliver sjove og lærerige, siger Christian Degn.

Med sig har han vanen tro to hold ejendomsmæglere fra henholdsvis Øst- og Vestdanmark, der skal gætte salgsprisen på tre boliger per program.

Se Christian Degn byde velkommen til en ny sæson af Hammerslag:

Og vi kommer rundt i hele Danmark, lover den nye vært.

- Der er ikke noget skær af liebhaveri over programmet. Vi kigger på huse, der er for alle og prøver at give et billede af Danmark, som vi kender det, siger Christian Degn.

Må ikke google

Redaktionen bag Hammerslag gør meget ud af, at forhindre ejendomsmæglerne i at kunne lave forhåndsresearch på priserne i de områder, programmet besøger.

Inden optagelserne bliver ejendomsmæglerne samlet op på en adresse i Danmark, hvor de får konfiskeret deres telefoner og eventuelle computere, så de ikke kan søge på boligpriserne i området.

Derefter bliver de kørt rundt i et godt stykke tid, inden de bliver kørt til boligen.

- Vi kommer rundt i mange hjørner og kroge af Danmark. På et tidspunkt kommer vi så langt ud på landet, at ejendomsmæglerne ikke ved, hvor de er, siger Christian Degn.

Kæk stil

Christian Degn bliver den tredje vært, siden Hammerslag første gang gik i luften i 1994 med Frode Munksgaard som vært.

Han blev efterfulgt af Peter Ingemann, og nu er stafetten givet videre til Christian Degn, der har en fortid som nyhedsjournalist på DR Nyheder.

Hvilken værtstil har du tænkt dig at lægge for dagen?

- Frode var skoleinspektøren, der myndigt fortalte om tingene. Peter var over-ejendomsmægleren med lune. Jeg er bare Christian, der er sød og nysgerrig på en kæk måde - det er i hvert fald, hvad jeg har fået at vide af de andre på programmet.

Hammerslag bliver sendt tirsdage klokken 20 på DR1 med sæsonstart tirsdag den 1. april. ">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5339502ca11f9d0588edbfed

Danmark rundt

- Hold øst og vest kommer til at levere både over- og under evne, siger Christian Degn og griner.

Og vi kommer rundt i hele Danmark, lover den nye vært.

- Der er ikke noget skær af liebhaveri over programmet. Vi kigger på huse, der er for alle og prøver at give et billede af Danmark, som vi kender det, siger Christian Degn.

Må ikke google

Redaktionen bag Hammerslag gør meget ud af, at forhindre ejendomsmæglerne i at kunne lave forhåndsresearch på priserne i de områder, programmet besøger.

Inden optagelserne bliver ejendomsmæglerne samlet op på en adresse i Danmark, hvor de får konfiskeret deres telefoner og eventuelle computere, så de ikke kan søge på boligpriserne i området.

Derefter bliver de kørt rundt i et godt stykke tid, inden de bliver kørt til boligen.

- Vi kommer rundt i mange hjørner og kroge af Danmark. På et tidspunkt kommer vi så langt ud på landet, at ejendomsmæglerne ikke ved, hvor de er, siger Christian Degn.

Kæk stil

Christian Degn bliver den tredje vært, siden Hammerslag første gang gik i luften i 1994 med Frode Munksgaard som vært.

Han blev efterfulgt af Peter Ingemann, og nu er stafetten givet videre til Christian Degn, der har en fortid som nyhedsjournalist på DR Nyheder.

Hvilken værtstil har du tænkt dig at lægge for dagen?

- Frode var skoleinspektøren, der myndigt fortalte om tingene. Peter var over-ejendomsmægleren med lune. Jeg er bare Christian, der er sød og nysgerrig på en kæk måde - det er i hvert fald, hvad jeg har fået at vide af de andre på programmet.

Hammerslag bliver sendt tirsdage klokken 20 på DR1 med sæsonstart tirsdag den 1. april.

Facebook
Twitter