Han var chef for spionerne og deres hemmeligheder: Nu er han sat af efter voldsom kritik

Lars Findsen har været chef for begge de danske efterretningstjenester og spillede en central rolle i jægerbog-sagen.

(Foto: Celina Dahl © Scanpix)

Han har haft flere af de mest centrale jobs, når det gælder Danmarks sikkerhed. Og han har gennem årtier arbejdet sig fremad i det danske embedsværk.

Men nu er det arbejdsliv stoppet brat for 55-årige Lars Findsen, der er blevet fritaget for tjeneste fra sin stilling som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Nyheden om Findsens og to andre højtstående embedsmænds farvel blev hurtigt efterfulgt af en anden nyhed, nemlig at Tilsynet med Efterretningstjenester i en ny rapport retter sønderlemmende kritik af efterretningstjenesten for at skjule oplysninger og igangsætte ulovlige operationer.

Sent i aftes kom det så frem, at tidligere FE-chef og departementschef i Forsvarsministeriet og kommende ambassadør i Berlin Thomas Ahrenkiel også er blevet fritaget for tjeneste indtil videre.

Kendte man ikke Lars Findsen af navn eller udseende inden dagens opsigtsvækkende nyhed, er det ikke som sådan underligt.

For udover nogle rituelle interviews og medieoptrædener med opdateringer om terrortruslen mod Danmark og nye tiltag fra efterretningstjenesten bevæger Lars Findsen sig sjældent ind i rampelyset.

Lars Findsen blev chef for Forsvarets Efterretningstjeneste i 2015. Arkivfoto. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix)

Hemmeligheder har da også været den nu tidligere spionchefs omdrejningspunkt i store dele af karrieren. Den uddannede jurist startede i 1990 sin karriere som fuldmægtig i Datatilsynet, men arbejdede sig siden opad i hierarkiet i Justitsministeriet.

Herfra gik turen i 2002 til den anden af Danmarks to efterretningstjenester, Politiets Efterretningstjeneste. Ikke bare som almindelig ansat, men som chef for hele butikken.

Et job, der blev formet af voldsomme begivenheder få måneder tidligere, hvor to fly var fløjet ind i World Trade Center i New York 11. september 2001.

Seks ministre på otte år

- Jeg kom jo derud kort tid efter 11. september, hvor der blev stillet andre og nye krav til tjenesten, og der var en forventning om, at ’nu er der vel styr på terrortruslen?’, og ’noget lignende kunne vel ikke ske her?’, ’for vi har ikke nogen terrorister i Danmark, vel?’ som politikerne sagde. Samtidig skulle PET åbnes og komme i dialog med samfundet. Så det var en hel palet af fantastiske opgaver. Og der fulgte penge med, sagde Lars Findsen sidste år i et interview med Euroman.

Et interview, der er et af de få steder, man rent faktisk kan opleve den nu afsatte spionchef tale om sig selv.

Efter godt fem år som chef for PET vendte Findsen tilbage til at arbejde i et ministerie. Og denne gang igen som chef for det hele som departementschef i Forsvarsministeriet.

Her sad han som departementschef for seks forskellige ministre gennem otte år på en post, der heller ikke kalder på den store opmærksomhed i offentligheden.

Men han fik alligevel en nøglerolle i en af de mest spektakulære sager i ministeriet, der fik store konsekvenser.

Forsvarsministeriet med Lars Findsen som chef forsøgte at stoppe udgivelsen af bogen 'Jæger - i kamp med eliten'. I stedet bragte Politiken bogen trykt i avisen. Arkivfoto. (Foto: SCANPIX © Scanpix)

For da den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack i 2009 ville udgive bogen 'Jæger - i krig med eliten' sendte det Forsvarsministeriet og Forsvaret på den anden ende.

Chef under jægerbog-skandalen

Bogen indeholdt ifølge ministeriet oplysninger, der kunne skade rigets sikkerhed og forhold til fremmede magter, og derfor forsøgte man at få nedlagt fogedforbud mod bogen - altså at forhindre, at den blev udgivet.

Det førte til en større offentlig debat om, hvorvidt bogen var farlig at udgive. Forsvaret hævdede, at oplysninger i bogen kunne være værdifulde for fjendtlige magter, og daværende forsvarsminister Søren Gade (V) satte trumf på, da han under en presseseance for rullende kameraer kunne fortælle, at bogen allerede var oversat til arabisk og lå på internettet.

Det var Lars Findsen, der under seancen henledte forsvarsministerens opmærksomhed på, at der fandtes en arabisk oversættelse af bogen, og at han kunne bruge det som argument.

Den arabiske oversættelse af bogen blev senere en større skandale for Forsvaret, da det viste sig, at den arabiske oversættelse ikke var lavet af fjender med ondt i sinde. Tværtimod var den lavet internt i Forsvaret.

Det kostede den daværende forsvarschef jobbet, og forsvarsminister Søren Gade endte med at trække sig. Lars Findsen blev siddende som departementschef.

Søren Gade måtte trække sig som forsvarsminister i 2010. Her holder Lars Findsen tale under ministeroverdragelsen. (Foto: Claus bech © Scanpix)

- Når jeg kigger tilbage på det, synes jeg, at jeg svigtede. I forhold til ikke at forsøge at sætte bare en lille bremse på det, der foregik omkring den bog på en eller anden måde.

- I forhold til min rådgivning af ministeren om at bruge den arabiske oversættelse har jeg tidligere været ude at sige, at det nok var mit gamle ministersekretær-gen, hvor man er ministerens 'altmuligmand', som tog over den dag, sagde Lars Findsen sidste år i Euroman-interviewet.

Spionernes chef

Trods skandalen i Forsvarsministeriet blev Lars Findsen siddende som departementschef frem til 2015, hvor han i en rokade blev flyttet til stillingen som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Den stilling, han nu er blevet fritaget for tjeneste fra.

Forsvarets Efterretningstjeneste er den af efterretningstjenesterne, der arbejder med trusler fra og i udlandet.

Her har Lars Findsen altså gennem et halvt årti været chefen med ansvaret for at opsnappe sikkerhedstrusler mod Danmark.

Sikkerhedstrusler, der ifølge FE's egne vurderinger især er kommet fra Rusland, fra cyberangreb og fra den islamistiske terror, der altså dannede bagtæppe for Lars Findsens første efterretnings-job i PET.

Netop fordi Forsvarets Efterretningstjeneste arbejder med den slags oplysninger, er det også en af de mest lukkede og utilgængelige organisationer, man kan forestille sig. I praksis er det stort set umuligt at få konkrete oplysninger om tjenestens arbejde.

Nogle af de få, der rent faktisk kan få indblik i noget af efterretningstjenestens arbejde er Tilsynet med Efterretningstjenester, der altså nu har udtalt en voldsom kritik af efterretningstjenestens omgang med sandheden og dansk lovgivning.

Facebook
Twitter