Handel med kvoter har lukket fiskerihavne på stribe

På ti år er 49 fiskerihavne lukket og 56 havne har kun halvt så mange kuttere eller færre. Mange havnebyer mister liv og arbejdspladser.

(© ColourBox)

En kutter med lasten fuld af friskfanget sild er blevet et særsyn på mange danske havne. Fiskerierhvervet er lukket mere eller mindre ned på mange af havnene. Det er konsekvensen af, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i 2005 forærede fiskekvoterne til fiskerne og gav dem mulighed for at handle med kvoterne til hinanden.

Formålet var at gøre fiskeriet rentabelt for de tilbageværende fiskere og man regnede med at en tredjedel af fiskerne ville sælge deres både med tilhørende kvoter. Nu har knapt halvdelen af fiskerne forladt erhvervet.

- I de mindre danske kystsamfund er fiskeriet gået kraftigt tilbage i de seneste ti år, og med det en masse liv og afledte arbejdspladser, forklarer forsker Jeppe Høst fra Saxo Instituttet, der har skrevet ph.d. om udviklingen i fiskeriet siden reformen. Han har løbende registeret lukningen af de mange små og mellemstore fiskerisamfund over hele landet.

- Der sker det, at sammen med fiskerne lukker smeden og ismageriet og de andre serviceerhverv på havnen, forklarer Jeppe Høst.

- Fiskeretten bliver solgt ud af de små fiskerisamfund. Det er ikke altid, at de mindre fiskere har råd til at betale det for kvoterne, som de store fiskere har råd til. Derfor er der en lang række mindre kystsamfund, som simpelthen ikke har kvoter mere, forklarer Poul Dengbol, professor ved Aalborg Universitet. Han har særligt beskæftiget sig med strukturen i fiskeriet.

Koster arbejdspladser

Mange kvoter er nu samlet på langt færre skibe, som typisk lander deres fisk i de største havne i Nordvestjylland. I resten af landet er fiskeriet gået tilbage.

- Når der er færre både, er der ikke grundlag for at en smed kan servicere bådene, og der er ikke grundlag for en fiskeauktion, hvis der ikke bliver landet nok fisk i en havn. Det betyder igen, at det bliver sværere for de fiskere der er tilbage at fortsætte deres erhverv i de havne, forklarer Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening.

Hvor der i 2006 var 1091 erhvervsaktive fiskefartøjer var det i 2013 faldet til 616.

- Det kan ikke have været hensigten med loven, at så mange skulle forlade erhvervet, siger Allan Buch.

Det er særligt i Østjylland og på Sjælland samt øerne, at fiskerireformen har fået fiskere til at opgive deres erhverv.

- Der er stort set ikke længere noget fiskeri i nogle af de byer, hvor der tidligere var meget fiskeri. Så der mangler da nogle arbejdspladser, forklarer Allan Buch. På ti år har Bælternes Fiskeriforening mistet to ud af tre af sine medlemmer, og har således kun 60 medlemmer tilbage i dag.

Til gengæld har særligt nordjyske fiskere købt mange kvoter siden reformen.

Samles på større enheder

Siden politikerne gjorde det muligt for fiskerne at købe, sælge og leje deres kvoter ud til hinanden har tendensen været klar. Kvoterne samles på nogle få kæmpebåde, der lægger til i store havne som for eksempel Skagen, Hirtshals og Thyborøn.

En enkelt fisker kan kun eje en begrænset mængde kvoter i et farvand. Men reglerne omgås ved at andre formelt set ejer kvoterne, som de så lejer ud til de store fiskere med de største både, som man kan se i programmet DR2 Undersøger.

Facebook
Twitter