Hans er leder på skole med 80 pct. tosprogede: Vi er lige kritiske over for Allah og Gud

Undervisningsministeren vil have mere islamkritik på skolerne. Det handler først og fremmest om dannelse, siger skoleleder på multietnisk skole.

Hans Christiansen er leder på en skole med 80 pct. tosprogede elever.

Det er ikke kritik af islam, der er nøglen til at få elever fra ikkevestlige hjem til at forstå det danske demokrati.

Det mener Hans Christiansen, der er skoleleder på Lindeskovskolen i Nykøbing Falster, hvor omkring 80 procent af eleverne er tosprogede.

Skolen ligger i Lindholm-kvarteret med socialt boligbyggeri og mange udsatte familier.

- Det handler overordnet om dannelse og konstant kommunikation med forældre og børn. Vi er hele tiden nødt til at påvirke dem med de værdier, der ligger til grund for det danske samfund.

- For eksempel slår små børn nogle gange hinanden. Det må vi lære dem, at de ikke må. Nogle forstår det med det samme, mens det i nogle af de tosprogede elevers hjem er en del af opdragelsen. Så må vi tage debatten med forældrene for at løse problemet, siger han.

Undervisningsminister Merete Rissager (LA) siger i dag i Kristeligt Dagblad, at hun vil have den danske folkeskole til at være mere kritisk over for islam og religiøse teksters syn på for eksempel kønnenes ligestilling, jøder og homoseksuelle.

Udspillet kommer op til det såkaldte Sorø-møde i næste uge, hvor skolefolk, eksperter og politikere mødes for at diskutere skolens rolle i samfundet.

Skoleleder Hans Christiansen finder ministerens forslag relevant, men advarer mod et enøjet fokus på de tosprogede elevers religiøse baggrund.

- Vi har også danske udsatte børn, som skal hjælpes med den dannelse, der følger med at bo i et demokrati.

- Og i de seks år, jeg har været på Lindeskovskolen, er der eksempelvis ingen børn, der er blevet fritaget for religionsundervisning. Hvis ønsket opstår, så tager jeg samtalen med forældrene og forklarer dem nødvendigheden af faget.

Ingen løftede pegefingre

Forholder I jer lige så kritisk til islam som til kristendommen i religionsundervisningen?

- Ja, der er ingen forskel. Det er vi nødt til. Men det er uden løftede pegefingre. Børnene kan tro, hvad de vil, men de skal agere i det kulturelle perspektiv.

Hvordan skal de tosprogede elever eksempelvis forstå, at kvinder og mænd er lige i Danmark, hvis I ikke går ned og påpeger koranens problematiske budskaber på det punkt?

- Gennem hele skoleforløbet arbejder vi med ligestilling, og eleverne ser i dagligdagen, at der er ingen forskel er på, hvad kvinder og mænd må. De er lige.

- Vi har også muslimske lærere tilknyttet, og nogle af dem er praktiserende. Ligesom vores andre lærere og pædagoger er de rollemodeller, og de kan vise børnene, at du godt kan være muslim og holde ramadan og samtidig være en del af det danske samfund, siger Hans Christiansen.

Kan opfattes som angreb

Hatice Bektas er medlem og tidligere formand i Foreningen for Modersmåls og Tosprogede lærere. Hun er ikke selv religiøs, men advarer mod at have en målsætning om mere islamkritik i skolen.

- For nogle vil det kunne opfattes som islamofobi. Selv for moderate muslimer vil det kunne føles som et angreb, og at man gør dem til syndebukke på grund af deres religiøse baggrund.

- Man skal selvfølgelig forhold sig kritisk, det er altid en forudsætning for at kunne rykke nogle ting. Men man skal ikke sætte islam i centrum, det skal gælde alle religioner og alle emner, siger Hatice Bektas.

Hun frygter også, at et større fokus på islam og religiøs baggrund vil gøre gabet mellem danske og tosprogede elever større

Fællesbad og lejrture er udfordringer

Skoleleder Hans Christiansen understreger, at der er reelle udfordringer ved at have så mange elever fra ikkevestlige hjem, som Lindeskovskolen har.

Blandt andet ved aktiviteter som fællesbadning og lejrture kan de tosprogede elevers kulturelle eller religiøse bagage give udfordringer.

- Det kræver meget arbejde og en konstant dialog med forældrene at få dem til at lade deres børn deltage i det, men det er lykkedes langt de fleste gange, siger Hans Christiansen.

Ifølge undervisningsminister Merete Riisager vil omkring 10 procent af de børn, der snart får en skoletaske på og starter i grundskolen, have en ikkevestlig baggrund. De er med undervisningsministerens ord ikke "vokset op med Grundtvig".

Den seneste PISA Etnisk-undersøgelse viser, at børn med indvandrerbaggrund på det faglige niveau halter efter deres skolekammerater med dansk baggrund.

FacebookTwitter