Har du fiber? Test dit internet

Landets borgmestre vil have hurtigere internet til danskerne. Sådan tester du din egen hastighed.

En fiberforbindelse kan være mange gange hurtigere end normal kobber.

98 borgmestre og en række regionsformænd vil have, at staten skal sikre fibernet til alle.

I dag er får de fleste deres internet gennem det gamle kobbernetværk, som kan have svært ved at levere høje hastigheder, men ved at skifte til fibernet kan almindelige danskere opnå høje hastigheder på omkring 100 megabit per sekund.

Det kan være svært at gennemskue, hvor hurtigt dit internet er, men på Erhvervsstyrelsens hjemmeside er det muligt at teste hastigheden.

Hvordan får man fiber?

For at omregne hastigheden til megabit per sekund, som teleselskaberne bruger, skal du dividere resultatet med 1.000.

Hvis du har en fiberforbindelse på 100 megabit vil måleren vise hastigheder på omkring 80- 90.000 kilobit per sekund i download hastighed og det samme i upload hastighed.

Hvis du har en kobberforbindelse vil hastigheden nok ligge et stykke under alt efter, hvilken pakke du har købt, og hvordan kobberforbindelsen er hos dig.

Hvis du har en langsom forbindelse kan du undersøge, om det er muligt at få en fiberforbindelse eller en anden hurtig forbindelse på din adresse.

Fiberforbindelse bliver blandt andet leveret af elselskaberne gennem deres fælles firma Waoo, gennem lokale leverandører og antenneforeninger.

Andre gange kan din normale leverandør også være i stand til at hæve hastigheden på den eksisterende forbindelse. Og flere udbydere tilbyder også højere hastigheder gennem kabelnettet.

Lavere hastigheder

Ifølge Torben Rune, administrerende direktør i firmaet Netplan, der rådgiver indenfor IT og telekommunikation, skal man ikke regne med at få hastigheder der svarer til det leverandøren har skrevet i sit salgsmateriale.

- På en 20/10 forbindelse vil man typisk får mellem 16 eller 18 megabit i download og seks til syv i upload. Man når aldrig helt op.

Han anbefaler folk at tjekke deres internethastighed, også selv om det ikke er alternativer, så man ikke spilder penge på internettjenester, som kræver end højere hastighed end den man har. For eksempel Netflix.