Har du haft mæslinger? Sådan ved du om du eller dine børn er immune

Bliv klogere på, hvordan du finder ud af, om du har haft mæslinger eller skal vaccineres.

Mæslinger blev først indført i børnevaccinationsprogrammet i 1987. Derfor er der en stor andel af befolkningen født før det tidspunkt, der ikke er vaccineret mod mæslinger. (Foto: Martin Ballund © Scanpix)

To danskere er blevet smittet med mæslinger i skisportsområdet Val Thorens i Frankrig.

Statens Serum Institut opfordrer derfor til, at danskere, der skal på skiferie i Val Thorens, sørger for at blive vaccineret, hvis de ikke allerede er det eller har haft mæslinger.

Også i venteværelser på Fyn og i Nordsjælland kan personer være blevet smittet, mens de to smittede har ventet på at komme ind til lægen. De vil blive kontaktet af deres læge. Ifølge afdelingslæge Peter Henrik Andersen fra Statens Serum Institut skal man ikke frygte for de nye tifælde.

- Det er ikke alvorligt. Det er forventeligt, at der kan komme tilfælde blandt rejsende danskere, der har været ude i verden. Det har vi set før, og det vil vi nok også se igen. Man skal ikke gå og være bange, men tænke sig om og få tjekket, om man er vaccineret, siger han.

Men hvordan finder du ud af, om du er blevet vaccineret eller har haft sygdommen? Det kan du blive klogere på her.

Hvad er mæslinger?

Mæslinger er den mest smitsomme børnesygdom og skyldes smitte med en virus.

I Danmark er mæslinger officielt udryddet, selvom der jævnligt kommer enkelte tilfælde - typisk er folk smittet under et besøg i udlandet. De fleste, der bliver smittet med mæslinger, er uvaccinerede småbørn. Størstedelen kommer sig uden mén, men der kan også opstå alvorlige komplikationer.

Mellemørebetændelse vil ses hos cirka 1 ud af 15 personer med mæslinger. Lungebetændelse vil ses hos cirka 1 ud af 25 med mæslinger.

Hjernebetændelse vil ses hos cirka 1 ud af 2.500 med mæslinger. Blodplademangel vil ses hos cirka 1 ud af 3.500 med mæslinger.

Symptomer på smitte?

Ifølge Sundhedsstyrelsen består sygdommen af to perioder. Den første periode varer 2 til 4 dage med høj feber (39-40° C), utilpashed, snue, hoste og røde, irriterede øjne.

Efter et døgn med næsten normal temperatur begynder anden periode med ny temperaturstigning og udslæt.

Udslættet begynder i ansigtet og bag ørerne og breder sig i løbet af et par dage over hele kroppen og ud på arme og ben. Det består af små røde pletter, der efterhånden flyder sammen til store pletter.

Der er sjældent kløe. Temperaturen begynder at falde, når udslættet har bestået et par dage. Et barn vil ofte være betydelig påvirket, og sygdommen varer oftest en uges tid.

Hvis man skulle være uheldig at få symptomer på mæslinger, skal man ikke gå op til sin læge, men i stedet ringe, så man ikke udsætter andre for smitte, forklarer afdelingslæge Peter Henrik Andersen fra Statens Serum Institut.

Ikke vaccineret?

Mæslinger blev først indført i børnevaccinationsprogrammet i 1987. Derfor er en stor andel af befolkningen født før det tidspunkt ikke vaccineret mod mæslinger.

Ifølge overlæge Hanne Borch-Christensen har de fleste af dem haft sygdommen, men de, der ikke har, kan risikere at blive smittet.

I tvivl om vaccination?

Er du i tvivl, om du er vaccineret eller har haft mæslinger, røde hunde og fåresyge, så kan du:

- Tjekke dit vaccinationskort.

- Spørge dine forældre.

- Spørge din læge, hvis du stadig er i tvivl.

Ifølge afdelingslæge Peter Henrik Andersen fra Statens Serum Institut kan man sagtens lade sig vaccinere, hvis man er i tvivl, da der ikke sker noget ved at lade sig vaccinere igen.

- Det er bedre at lade sig vaccinere en gang for meget end en gang for lidt, siger han.

Lige nu er det gratis for alle at lade sig vaccinere. Hvis man er over 18 år, skal man kun vaccineres en enkel gang. Vaccinen begynder at virker efter otte til ti dage.

Børn og vaccine?

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn får alle vacciner i børnevaccinations-programmet. Som forælder kan man dog godt blive i tvivl, om hvorvidt ens barn har fået alle de rigtige vaccinationer.

Med dit nem-id i hånden kan du gå ind på sundhed.dk og tjekke efter.

Statens Serum Institut anbefaler, at børn får følgende vacciner, når børnene har en bestemt alder.

  • 3 måneder: Vaccine 1 mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og hib-meningitis + vaccine 1 mod pneumokoksygdom.

  • 5 måneder: Vaccine 2 mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og hib-meningitis + vaccine 2 mod pneumokoksygdom.

  • 12 måneder: Vaccine 3 mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og hib-meningitis + vaccine 3 mod pneumokoksygdom.

  • 15 måneder: Vaccine 1 mod mæslinger, røde hunde og fåresyge (MFR1).

  • 4 år: Vaccine 2 mod mæslinger røde hunde og fåresyge (MRF2).

  • 5 år: Revaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og hib-meningitis.

  • 12 år: HPV-vaccine 1 og 2 til piger mod livmoderhalskræft.

Hvor er der flest mæslingesmittede?

Næsten 83.000 europæere blev i 2018 smittet med mæslinger. Det er mere end tre gange så mange som året forinden og hele 15 gange så mange som i 2016, viser tal fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Særligt Ukraine har været hårdt ramt, men også i lande som Frankrig, Italien, Serbien, Rumænien og Grækenland har der været store udbrud af den meget smittefarlige virussygdom.

I alt har der været mæslinger i 47 ud af 53 europæiske lande, og 72 personer er døde af de komplikationer, som kan følge med sygdommen.

Vaccination ved rejse?

Da mæslinger fortsat er udbredt i mange lande anbefales det, at man bliver vaccineret, når man rejser udenlands.

Facebook
Twitter