Hvis du synes, din chokoladeovertrukket vaniljeflødeis, pakke med hakket oksekød eller smør er blevet mindre, selvom prisen er den samme, har du nok ret.
Fænomenet hedder 'shrinkflation' eller på dansk 'skrumpflation' og dækker over, at produkter bliver mindre i størrelsen, uden at prisen følger med ned.
Det er noget, fødevareproducenter især griber til, når inflationen buldrer, som en måde at undgå at hæve priserne (for meget), og ifølge BBC er det en fremherskende tendens i hele verden.
Og selvom begrebet ikke er nyt, har det fået fornyet relevans, efter stigende inflation har presset priserne på varer op.
- Det er noget, vi ser i supermarkedet, og inflationen er nok den største forklaring på det, siger Branchedirektør for Handel i Dansk Erhverv Lotte Engbæk Larsen.
- Det er svært ikke at lægge mærke til, især efter inflationen begyndte at stige, tilslutter cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen sig.
Slet skjulte prisstigninger
Fra et forbrugerperspektiv er der ingen tvivl om, at shrinkflation er en måde at forsøge at snige en usynlig prisstigning ind - især i lyset af den seneste tids prisstigninger, mener Morten Bruun Pedersen.
- Man forsøger at udnytte forbrugeren. Producenterne har tit travlt med at råbe op om, hvis der for eksempel er 15 procent mere i et produkt, men den anden vej ser man ikke rigtigt, vel, spørger han retorisk.
- Man skal ikke snyde på vægten. Hvis man kan sige, at der er 15 procent mere i, kan man også sige, der er 15 procent mindre i.
Virksomhederne bruger shrinkflation til at hæve priserne på en "mindre smertefuld", siger den amerikanske ekspert i prissætning Mark Stiving, chef i Impact Pricing til BBC.
- Forbrugeren lægger mere mærke til prisstigninger end til størrelsesændringer.
Klistermærke- name-and-shame
For et par uger siden satte den franske supermarkedskæde Carrefour klistermærker på de produkter, der er udsat for skrumperiet, for at advare forbrugerne om, at deres favoritvare er blevet mindre, men koster det samme.
Handelsdirektøren i Dansk Erhverv ser det som et forsøg fra supermarkedets side på at presse producenterne, som er dem, der svinger taktstokken i forhold til pris og størrelse, ved at udstille dem for forbrugeren.
- Hvis supermarkedet vælger at sætte det på hylden, har de taget et valg og accepterer præmissen, men alligevel udstiller man leverandøren.
- Det kan synes som et sjovt signal at sende, men kan være et udtryk for, at supermarkedet ikke har styrke til at påvirke leverandøren, siger Lotte Engbæk Larsen.
Klistermærkerne er, så vidt hun ved, ikke nået Danmark.
Både Morten Bruun Pedersen og Lotte Engbæk Larsen minder om, at det er et super redskab at holde øje med kilo- eller literprisen, som skal være opgivet.
Det giver mulighed for at sammenligne varer 1:1, mener de.
Den gode reduktion?
Der er gråzoner og nuancer i skrumpe-snakken.
Eksempelvis fylder vaskemiddel mindre, fordi det er blevet mere effektivt.
Mindre portioner og pakker kan potentielt hjælpe på madspilds-problemet. I snit smider hver EU-borger årligt 131 kilo mad ud, viser EU-tal.
Den trekantede 'Toblerone'-chokolade blev mindre i Storbritannien for et par år siden. 400 gram blev til 360 gram, og en 170-grams Toblerone blev til en pakke med 150 gram. Der er nok en del, der gerne vil spares for de ekstra kalorier.
Ovenstående eksempler kan være ganske fornuftige tilfælde af shrinkflationen, mener Morten Bruun Pedersen.
- Det skal bare ikke ske i det skjulte, tilføjer han.
Det kan også dreje sig om økologiske varer, som er lidt mindre, for at prisen mellem for eksempel det økologiske og konventionelle smør ikke er for stor, forklarer Lotte Engbæk Larsen.
- Det kan føre til, at nogle gerne vil købe økologi alligevel. På den måde kan man godt vende det til noget positivt, siger hun.
Den økologiske oksekød på billedet ovenfor indeholder 400 gram, hvilket måske vil skuffe nogle danskere forbrugere, som regnede med at være kommet hjem med et halvt kilo kød.
Til gengæld sparer det klimaet for drivhusgasser, da forbrugeren givetvis stadig kun køber én enkelt pakke af det CO2-belastende kød.