Har du også svært ved at vurdere, hvornår mad er for gammelt? Vi guider dig her

Brug sanserne og find ud af, om maden er god nok, selvom 'bedst før'-datoen er passeret.

Lugt, se og smag dig frem til, om mælken for eksempel stadig kan drikkes, når 'bedst før'-datoen er overskredet.

For selvom en ny mærkning med ordlyden 'ofte god efter' skal supplere 'bedst før'-datoen og hjælpe danskerne på vej, får man altså ikke en ny konkret skæringsdato at forholde sig til.

Det er i stedet et pejlemærke til at bruge sin sunde fornuft, fortæller Jakob Bernhard Knudsen, der er landedirektør i Danmark for Arla, som har taget det nye initiativ til sig.

- Som leverandør tager vi et ansvar for, at varen altid er god før den dato, der står på produktet, men mange af produkterne er også fine efter den dato, fortæller han.

- Vi vil gerne hjælpe forbrugeren til nogle nemme løsninger til at minimere madspild.

Arla starter med at sætte mærkningen på mælk - den konventionelle af slagsen -, og det har de planer om at gøre fra juni i år.

Hos Arla lyder opfordringen til forbrugerne, at sanserne skal tages i brug, men hvordan er det lige, at man vurderer, om en madvare stadig kan indtages - uden at man sætter sin sundhed på spil?

Hvis du er i tvivl, kan du bruge følgende guide.

Ifølge en undersøgelse fra 2017 tror én ud af tre danskere, at 'bedst før' eller 'mindst holdbar til' er det samme som 'sidste anvendelsesdato', men der er faktisk forskel på de to måder at mærke fødevarer.

Idéen med den nye mærkning står madspildsappen Too Good To Go for, og det er derfor ikke alle fødevarer, der i fremtiden vil have et 'ofte god efter' på sig.

Det er blandt andet virksomheder som Carlsberg, Løgismose Meyers og Toms, der som Arla kommer til at bruge mærkningen - men hvilke fødevarer fra deres sortiment kan du egentlig spise eller drikke, selvom 'mindst holdbar til'- eller 'bedst før'-datoen er overskredet?

Hvis du spotter mug på din mad, er det lidt forskelligt, om hele varen skal i skraldespanden - eller om du kan nå at redde den.

Tre råd om mug i madvarer

  • Brød, syltetøj, kødvarer og nødder er alle madvarer, der skal i skraldespanden, hvis de har mug på sig – også selvom det bare er en lille del.

  • Hvordan er det nu med ost? De bløde oste, som for eksempel smelteost eller brie skal kasseres, hvis produktet har mug på sig. Hvis du har en hård ost i køleskabet med en mugplet, kan du nøjes med at skære pletten og en centimeter rundt om fra - og stadig spise resten.

  • I forhold til grøntsager og frugt skal de saftige af slagsen – som for eksempel agurk, vindruer eller blommer – kasseres, hvis de har mug på sig. Hvis de ikke har så meget væske i sig, kan man godt nøjes med at fjerne den del, der er ramt af mug. Det kan for eksempel være en gulerod eller kål.