Har du også undret dig over de mange coronasmittede på trods af vacciner? Forstå hvorfor

Allan Randrup Thomsen forklarer, hvorfor vi ser høje smittetal, selvom mange er vaccineret.

Mange af dem, der testes positiv for corona er vaccineret. Men det er der en god grund til, forklarer Allan Randrup Thomsen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Før gav firecifrede smittetal røde advarselslamper og frygt for nedlukninger i horisonten.

Men så kom vaccinerne, og langsomt blev de røde advarselslamper sat på standby, og nedlukninger blev fortid.

Alligevel stiger smittetallene. Det seneste døgn er 1.262 personer smittet med covid-19.

Det kommer i halen af en række dage, hvor smittetallet har været over 1.000.

Samtidig er vi ret godt dækket ind med vaccinerne herhjemme. 75 procent af indbyggerne i Danmark - svarende til 4,4 millioner mennesker - er færdigvaccinerede mod covid-19.

Men hvorfor stiger smittetallene, når så mange er vaccineret? Og hvorfor kender du måske flere vaccinerede, der alligevel er blevet smittet med corona?

Det er en kombination af, at så mange er vaccineret, og at vaccinerne ikke dækker fuldstændigt imod at blive smittet, forklarer virolog Allan Randrup Thomsen.

- Når man ser på det i absolutte tal, er der rigtig mange vaccinerede, der er smittet, fordi de udgør den største del af befolkningen. Fordi der er langt flere vaccinerede end uvaccinerede. Og derfor er der rigtig mange vaccinerede blandt de smittede nu.

Altså ser vi flere, der er vaccineret, men som også bliver testet positive for corona, fordi de fleste i den danske befolkning er vaccineret mod corona.

Men det betyder altså også, at man ikke er fuldstændig sikker på ikke at få corona, bare fordi man har fået to stik med Pfizer eller Moderna.

- Vi har hele tiden vidst, at vaccinerne ikke beskytter 100 procent. Når man vurderer en vaccines beskyttelse, er der flere parametre, man kan se på. Det kan være beskyttelse mod død, sygdom eller infektion. Vaccinerne giver god effekt mod død og indlæggelser, men man kan stadig i et vist omfang blive inficeret, forklarer han.

Størst risiko uden vaccine

Men selvom man kan blive smittet trods vaccine, så er der god grund til at få den alligevel, fastslår Allan Randrup Thomsen.

For man undgår ofte en slem infektion.

- For de uvaccinerede i 40-60 års gruppen er konsekvenserne store, og det kan gå hen og blive alvorligt – hvis de ikke er vaccineret. Hvis de er vaccineret, kan de godt blive smittet, men i reglen vil de have mildere symptomer og kræve mindre behandling.

Og det er også en af grundene til, at smittetallet ikke længere er det, der afgør, om de røde advarselslamper bliver tændt.

Selvom man kan blive smittet med corona trods fuld vaccination, så får man med stor sandsynlighed et mildere forløb, fortæller Allan Randrup Thomsen. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

- Der er ikke samme 1-1 overflytning for smittede og indlagte. Det er heldigvis godt, fordi det gør, at vi ikke alene får færre indlagte, men også fordi belastningen på sundhedssystemet bliver mindre, forklarer Allan Randrup Thomsen og fortsætter:

- Færre bliver indlagt og dem, der bliver indlagt, kræver kortere forløb og mindre behandling. Der har vi altså en smule ekstra snor, også når vi skal vurdere presset på sundhedsvæsenet (pres i forhold til corona, red.).

Skal alle stikkes tredje gang?

Lige nu rækker en del af befolkningen armen frem for tredje gang. Det gør de for at få endnu et vaccinestik, der skal værne dem endnu bedre mod corona.

Men spørger man Allan Randrup Thomsen, så er der ikke umiddelbart evidens, der gør, at han mener, at den yngre gruppe af befolkningen skal gøre det samme.

- Der er jeg ikke så overbevist om, at der er så meget at vinde på nuværende tidspunkt.

Derfor er der god grund til at vente med at stikke hele befolkningen.

- Mange er vaccineret for omkring 4 måneder siden. Og alt, hvad vi har af data, tyder på, at man er immun længere end 4 måneder, siger virologen.

Men det kan vise sig, at et tredje stik kan fungere som en booster, der gør, at vi ikke skal vaccineres med så jævne mellemrum. Lidt som man måske har prøvet, hvis man har rejst og fået vaccinen mod Hepatitis. Først to stik med relativt kort mellemrum og så en booster, der gør vaccinen 'langtidsholdbar'.

Men det er altså data på virkningen ved et tredje stik, som Allan Randrup Thomsen savner, før han vil konkludere, om han synes, at hele befolkningen skal stikkes igen.

- Det, der vil være afgørende for mig, i forhold til om alle i befolkning skal have stikket, det vil være, om det giver en langvarig effekt, så vaccinen holder længere. Den type data til at konkludere det, den har vi ikke.

Og den data hænger ikke på træerne. For da en meget stor gruppe i Danmark er vaccineret, så bliver det sværere at undersøge virkningen for tredje stik, forklarer Randrup Thomsen.

- Normalt i et forskningsdesign, så tager man en stor gruppe personer og deler den i to og følger dem i en tid. Så regner man med, at alle andre faktorer, der kan påvirke smitte, udlignes, fordi gruppen er så stor. Nu er gruppen, der er tilbage uden vaccine en meget selekteret gruppe, vi ikke ved, om vi kan sammenligne. De er ikke nødvendigvis repræsentative for resten af befolkningen.

Derfor er det også alt for tidligt at sige, om du skal gennem hele møllen med vaccinekø og ømme overarme tredje, fjerde, og femte gang.

FacebookTwitter