Har nogle kommuner vokset sig for store? Minister vil se på, om nogle skal splittes ad

Professor kan ikke genkende det problem, som kommune-split skal løse.

Regeringen vil have en evaulering af den reform, der skar antallet af kommuner fra 271 til 98. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

98. Det er tallet for, hvor mange kommuner Danmark er inddelt i.

Og lige meget om det tal sidder på rygraden, eller du normalt lige plejer at google, hvor mange kommuner vi egentlig har i Danmark, så kan det være, at vi skal til at lære et nyt.

Nogle kommuner har nemlig vokset sig så store, at de måske skal splittes op. Det siger vores indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) til DR's Orientering Weekend.

- Jeg synes, at vi skal se på, om der er nogle steder, hvor det er blevet for stort, hvor tingene ligger for langt fra borgerne.

Største magt-sammenklumpning i 150 år

Snakken om at ændre antallet af kommuner er kickstartet, fordi kommunalreformen skal evalueres. Det meldte ministeren ud på et pressemøde tidligere på ugen.

Det er en reform, der ændrede hele strukturen for de danske kommuner, da den trådte i kraft i 2007. Manøvren betød, at vi gik fra 271 kommuner og 13 amter til 98 kommuner og fem regioner.

Dengang man lavede reformen, var det ifølge Kaare Dybvad en måde at gøre det offentlige mere effektivt på. Men den betød samtidig, at meget af det offentliges magt blev klumpet sammen på færre hænder.

Og derfor er det vigtigt for Kaare Dybvad, at kommunalreformen bliver kigget godt efter i sømmene.

- Vi bliver nødt til at kunne diskutere, hvad den største centralisering af Danmark siden enevælden i 1849 har betydet for vores land.

Det var Venstre og Det Konservative Folkeparti, der stod bag den omfattende reform med opbakning fra Dansk Folkeparti.

Opsplit kommuner med flere centre

Regeringen lægger altså først og fremmest op til at evaluere den reform, der i sin tid skar antallet af kommuner fra 271 til 98. Derfra, og til at nogle kommuner bliver splittet i mindre dele, er der et stykke vej.

Men Kaare Dybvad synes helt klart, det er noget, man skal overveje.

- Jeg synes, man skal have det som en overvejelse, om nogle kommuner har vokset sig for store eller ville være mere harmoniske, hvis man delte dem op, siger han.

Præcis hvilke kommuner, Kaare Dybvad tænker på, sætter han ikke navne på. Men han nævner de steder, hvor der er to nærmest lige store byer i én kommune.

- Der er nogle kommuner, hvor der ikke er ét centrum, men flere. I de kommuner, hvor man har flere centerbyer, der konkurrerer med hinanden, får man flere konflikter, og administrationen har sværere ved at få tingene til at spille, siger han.

Derfor synes han, at vi skal overveje at gøre ligesom i Sverige, hvor kommunerne ifølge ministren kan stemme om at splitte sig op.

Men det er helt op til dem, der skal lave evalueringen, om vi skal til at vænne os til flere mindre kommuner, understreger indenrigsministeren.

- De må vurdere, om det er rent galimatias, og svenskerne er helt gal på den, eller om der kan være et perspektiv i det i Danmark.

På kortet nedenfor kan du se landets 98 kommuner.

'Jeg ville nok slå koldt vand i blodet'

Kaare Dybvad nævner ikke, hvem han vil have til at evaluere kommunalreformen. Men en, der i hvert fald har rigtig godt styr på den - og dens konsekvenser - er Jacob Torfing, som er professor i Politik og Offentlige Institutioner ved Roskilde Universitet.

Han genkender ikke det problem, som Kaare Dybvad peger på med, at det skulle være 'svært at få tingene til at spille' i de kommuner, hvor man har flere centrummer.

- Jeg synes ikke, at jeg har oplevet, at det er et stort problem eller noget, der skal gøres en stor sag ud af.

Og hvis nogle kommuner ønsker det, så bør det allerede være muligt, som det er nu, at lave en kommunal afstemning og få det godkendt i Folketinget, vurderer Jacob Torfing.

Derfor ville han personligt slå bremsen i i forhold til at ændre kommunegrænserne.

- Jeg ville nok slå koldt vand i blodet og overlade det til kommunerne selv og ikke en gruppe eksperter, hvis de kan se fordelen i at splitte op. Jeg synes, det er lidt som at skyde gråspurve med kanoner.

Nogle kommuner ville nemlig kunne opleve det som et overgreb på det kommunale selvstyre, hvis et ekspertråd bestemte sig for at dele en kommune i to, mener professoren.

Derudover står forskningen heller ikke klar med et svar på, hvordan den optimale kommune ser ud, hvor mange centrummer der skal være, eller hvor mange der skal bor der.

De fleste kommuner har ét markant bycentrum. For eksempel Aarhus Kommune, der har Aarhus. Men så er der andre, der ikke har et bycenter som sådan.

Jacob Torfing peger for eksempel på Hedensted og Lejre Kommune, hvor det faktisk er en del af kommunens kendetegn, forklarer han.

- Nogle kommuner gør en dyd ud af at have mange ligeværdige byområder, hvor det er charmen ved kommunen, og som også klarer sig rigtig godt.

Facebook
Twitter