Nogle kommentarer er velovervejet. Nogle er et uigennemtænkt resultat provokeret af et indre tankehav i oprør. Andre er måske velment, men misforstået.
Kommentarer og opslag på sociale medier får hver dag mange danskere til tasterne, hvor budskaber af både milde og hårdere karakter - og alt midt imellem - rammer bekendte og ubekendte med blandet styrke og effekt.
Men folk burde bare tage at holde deres kæft.
Sådan lyder budskabet i hvert fald fra musiker Simon Kvamm og hans nye band Hugorm på den nye ep 'Folk skal bare holde deres kæft', der udkommer i dag.
Her beder de blandt andet mennesket om at tænke sig om, inden fingeren rammer send-knappen i kommentarfeltet.
- Folk skal generelt holde deres kæft. Der er for meget larm. Der er for mange, der føler sig berettigede til at ytre sig om ting, de ikke nødvendigvis ved en skid om, siger Simon Kvamm og langer især ud efter danskernes debatkultur på medier som Facebook, Instagram og Twitter:
- Den måde, vi kommunikerer på, særligt på sociale medier, er meget envejs. Man siger, at det er vigtigt, at vi har en samtale med hinanden i det her samfund, men det er sgu ikke noget, der foregår på de sociale medier.
Tænk lige på modtageren
'Larmen' fra de sociale medier kan bunde i frustrationer og holdninger, men nogle kommentarer er mere personlige, og her glemmer mange at sætte sig i modtagerens sted, mener adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.
Når vi mangler kropssprog, toneleje og øjenkontakt, er risikoen for at misforstå hinanden langt større, og så kan selv helt små ting få stor betydning:
- Hvis du skriver noget ironisk og glemmer en smiley, er du øjeblikkeligt et røvhul. Men de fleste mennesker er jo ikke røvhuller. De fleste er jo ordentlige og glemmer måske bare at tænke sig om, siger Anders Colding-Jørgensen.
Herunder kan du efter din egen overbevisning vurdere, om brugernes kommentarer er 'fine', eller om de 'burde holde deres kæft', som Simon Kvamm foreslår. Tolker og vurderer du mon ordene på samme måde som andre læsere?
Det er ikke kun smileys, der er skyld i misforståede og hårde kommentarer.
Da de sociale medier kom til, blev væggene mellem forskellige grupper i samfundet brudt ned, og det har ført til langt flere sammenstød end tidligere. Det forklarer professor Michael Bang Petersen, der forsker i fjendtlig adfærd i den politiske SoMe-debat.
- Pludselig har vi kontakt med grupper, som vi ikke var i kontakt med før. Grupper, der ikke tidligere kunne diskutere med hinanden, kan nu diskutere med hinanden. Det betyder, at debatten er blevet meget hårdere, end den tidligere har været, siger Michael Bang Petersen.
Og det er netop den øgede mængde sammenstød og larm, som Simon Kvamm gerne vil gøre op med.
Han ved godt, at han også selv larmer ved at udgive en hel plade med budskabet om, at folk skal lukke munden. Men det er nødvendigt.
- Hvis lidt flere ville sige, 'det ved jeg simpelthen ikke nok om', ville det være fedt. Det er fint at have en holdning, men man behøver ikke sige den hele tiden. Derfor synes jeg godt, at folk generelt kunne tage at holde deres kæft lidt oftere.
- Overvej, om der er andre, der ved mere om det, du skal til at sige noget om. For hvis der er det, er det lettere at høre dem, hvis ikke alle andre også siger noget, siger musikeren.
- Muslimer og flæskesvær skaber ballade
Men når de såkaldte 'Facebook-krigere', der ikke kan holde sig fra at fylde kommentarfelterne på sociale medier med grove beskeder, går til tasterne, har det en naturlig forklaring.
Helt evolutionært er vi nemlig skabt til at handle, når vi mærker vrede og adrenalin pumpe rundt i kroppen ifølge adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen:
- Du bliver dårligere til at tænke og samtidig mere handlekraftig. Du får simpelthen lyst til at tage affære, og så har du et kommentarfelt til rådighed lige foran dig, siger han.

På sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram bliver vi præsenteret for langt mere indhold end før den digitale tidsalder, og oftest noget, der taler til følelserne.
Det er værdibaserede emner som politik, køn, religion, klima og kødfrie dage, der kan sætte sindene i kog ude bag skærmene, vurderer Anders Colding-Jørgensen:
- Put muslim og flæskesvær ind i samme historie, og så har du balladen. Det kan være en meget lille historie i sig selv. Men fordi de her triggerord optræder, kommer nogle til læse en ellers lille historie ind i kæmpestore diskussioner om for eksempel religion, siger han.
Derfor er det også det også en rigtig god idé lige at trække vejret, inden man kaster sig over tasterne, lyder rådet.
- Man skal anstrenge sig for at være sød og venlig, for nogle gange kan vores helt instinktive måde at handle og kommunikere på virke helt unødig hård. De fleste mennesker er faktisk ikke idioter. Ikke mere end du selv er, siger adfærdspsykologen.
Og ellers kan man også vælge at lytte til Simon Kvamm. Han opfordrer folk til at modstå trangen til at hive mobilen op ad lommen og give sit besyv med i debatten.
- Lad vær at tjekke din telefon hver eneste gang, du sidder og skider. Eller venter i et venteværelse eller holder for rødt. Gør det hver 10. gang. Ikke hver gang, lyder rådet.
- •
Til denne artikel har DR i testmodulet udvalgt eksempler fra kommentarfeltet til forskellige nyhedshistorier på Facebook. Brugerne bag kommentarerne er udeladt, og det samme er medierne bag nyhedshistorierne.