Hash, bong, spand og spice: Her er cannabissens ABC

Få styr på ord og begreber i debatten om cannabis.

(© (c) Scanpix)

Cannabis: Cannabis dækker over en plantefamilie, der indeholder tre arter (sativa, indica, ruderalis).

Cannabinoider: Dækker over en lang række aktive stoffer i cannabis-planten, inklusiv THC, som er det stof, der primært påvirker.

THC: Tetrahydrocannabinol (THC) eller dronabinol er det mest psykoaktive stof i hampplanten. Det er det stof, der gør dig skæv, når du ryger, spiser eller drikker cannabisplanten.

Marihuana: Bruges ofte synonymt med hash, men det er ikke det samme. Marihuana er de tørrede topskud og blade fra planten, som minder lidt om tørrede urter. Det bliver nulret til pulver og blandes i tobak. Marihuana ryges normalt som en cigaret (joint), men kan også kommes i en pibe.

Pot: Slang for marihuana.

Græs: Slang for marihuana.

Hash: Er en sort eller brun klump, der er lavet af harpiks og topskud fra cannabisplanten. Det presses hårdt til og har oftest form som plader. Stoffet varmes op og blandes med ristet tobak, som man ruller til en joint eller putter i en pibe. Hash er som oftest væsentligt stærkere end marihuana.

Den fede: Slang for hash.

Tjald: Slang for hash.

Ryger: Slang for hash.

Skunk: Cannabis, der er dyrket indenfor og tit i såkaldte skunklaboratorier. Skunk er forædlede cannabisplanter, som giver et højere THC-indhold. Skunk ryges tit som joint eller i pibe.

Joint: Cigaret, der indeholder hash blandet med tobak.

Jay: Slang for joint.

Skive: Plade af hash på 100 gram.

Klump: 2-6 gram hash.

Spice / K2 / ‘Urtetobak’: Syntetiske cannabinoider, som de senere år er dukket op. Spice består af forskellige syntetiske substanser som minder om indholdsstoffet i almindelig hash. Substanserne i Spice, “binder sig” til de samme receptorer i hjernen som THC gør. Derfor giver Spice en rus, der minder om almindelig hash. Men Spice er meget kraftigere end almindelig hash. Faktisk kan Spice være op til 1000 gange stærkere.

Bong: En vandpibe - ofte i glas, som man kan ryge cannabis på.

Bonghoved: Der hvor hashen og tobakken placeres, når man vil ryge bong.

Bongmix: Tobaksblanding som ryges i en bong. Tit ristes tobak fra cigaretter og cannabis i en kasserolle eller med en lighter.

Lunge: Slang for bonghoved fyldt med hash.

4:20: Fredag den 20. april: International kode for fejring af cannabis.

Spand: En måde at ryge cannabis på, hvor man bruger en spand med vand og sodavandsflasker.

Du kan se mere i DR Dokumentaren 'Hash DK', der sendes på DR1 mandag, kl. 20.45 eller her på DR TV.

Kilder: Center for Rusmiddelforskning, Sundhedsstyrelsen, medvirkende i DR Dokumentar 'på sporet af hash', Styrelsen for patientsikkerhed.