Havde to ghanesere boende på fiskeskib i tre år: Skibsreder fra Thyborøn frifundet for menneskehandel

I Danmark er der endnu ingen domme for menneskehandel til tvangsarbejde.

Skibet, hvorpå de to ghansere boede og arbejdede i tre år. (Foto: Anders Davidsen)

På havnekajen i Thyborøn ligger et fiskeskib. I mere end tre år har Reuben Kotei og Justice Numo fra Ghana boet i en kahyt på skibet, mens de har arbejdet for en af de lokale skibsredere.

I tre år har de to afrikanske sømænd arbejdet seks dage om ugen, 11 timer dagligt for 9.000 kroner om måneden.

Deres identitetspapirer blev ifølge anklageskriftet inddraget af deres arbejdsgiver, deres opholdstilladelse udløb, og de havde ingen mulighed for at rejse hjem og besøge deres familier.

Løftet om at skulle sejle et skibsfartøj fra Danmark til Ghana, havde fået de to sømænd til at krydse den halve klode.

- Aftalen var, at jeg skulle til Danmark for at transportere et skib til Senegal. Når det kom til Senegal, havde vi aftalt, at jeg skulle arbejde som kaptajn på skibet, forklarer 57-årige Reuben Kotei i retten.

Men over tre år senere havde de to ghanesiske sømænd stadig ikke forladt havnen Thyborøn.

Og det kunne måske have fortsat i flere år. Men en dag kom grænsekontrollen forbi på en rutinemæssig kontrol og spørger, om de må komme om bord.

Her finder betjentene de to ghanesere, der hverken kan fremvise pas eller opholds- og arbejdstilladelse. Skibsrederen og de to ghanserne bliver afhørt, Center for Menneskehandel bliver tilkaldt, og specialanklageren fra Midt- og Vestjyllands Politi beslutter, at der skal rejses en sag om menneskehandel.

Svært at dømme for menneskehandel

Den lokale skibsreder fra Thyborøn, der havde hentet de to ghanesere til landet, blev blandt andet tiltalt for menneskehandel, beskæftigelse uden arbejdstilladelse samt at have bidraget til ulovligt ophold i Danmark. Han nægter sig skyldig.

I dag faldt der dom ved byretten i Holstebro. Skibsrederen blev idømt et år og seks måneders betinget fængsel og hans virksomhed får en bøde på 3 mio. kr..

Han blev dømt for åger, som ifølge straffelovens § 282 kort sagt er, når en person udnytter en anden person til at opnå egen vinding.

Retten i Holstebro fandt altså, at den tiltalte havde udnyttet de to ghanesere, til at arbejde for sig under uegnede forhold, men retten fandt ikke grundlag for at dømme skibsrederen for tiltalen om menneskehandel til tvangsarbejde.

Og det er forsvarsadvokat Peter Secher meget tilfreds med.

- Jeg er enormt lettet på min klients vegne, at han blev frifundet for det, der havde med slaverilignende forhold at gøre, siger han.

Ulrik Panduro, som er specialanklager ved anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands politi, er tilfreds med de to punkter, som tiltalte blev dømt for. Ulovligt arbejde og åger af særlig grov beskaffenhed.

- Jeg er meget tilfreds med, at tiltalte blev dømt for åger og fik en bøde. Retten har vurderet, at sagen ikke have en sådan grovhed, at der var tale om menneskehandel til tvangsarbejde, og dernæst er det op til statsadvokaten, om sagen skal ankes, siger han.

Og det ville have været historisk, hvis skibsrederen var blevet dømt for menneskehandel.

Alle tidligere sager, der har været ført om menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark, har nemlig en ting til fælles.

Ingen er blevet dømt.

Det kan der være flere forklaringer på.

En forklaring er, at der hersker en forældet opfattelse af, hvad menneskehandel er, mener Sine Plambech, antropolog og seniorforsker ved DIIS, som har forsket i menneskehandel i mange år.

Mange forbinder nemlig menneskehandel med indespærrede piger på lurvede bordeller og mennesker, der er tvunget til at gå med lænker.

- Men det hører den historiske slavehandel til. Den form for slaveri vi ser i dag, kan sagtens gå rundt på havnen i Thyborøn og arbejde, siger Sine Plambech.

Og den moderne menneskehandel gør det svært at vurdere, hvornår ofrene er kommet til Danmark frivilligt og i hvor høj grad, de har været udsat for tvang.

- Anklagemyndigheden har tit svært ved at løfte bevisbyrden for tvang i menneskehandel, fordi man har en fast opfattelse af, hvad tvang er. Det kan have den konsekvens, at der er folk, der ikke bliver dømt, men som burde dømmes, siger Sine Plambech.

Og det er ikke fordi, der ikke findes et problem med menneskehandel i Danmark.

Center Mod Menneskehandel, der er en del af Socialstyrelsen og bekæmper menneskehandel i Danmark, vurderer, at der de seneste ti år har været over 100 personer, som er blevet menneskehandelet til tvangsarbejde i Danmark. Ud af de over 100 sager, er kun en lille del blevet rejst ved domstolene, og ingen er endnu dømt.

- Vi vurderer, at flere og flere bliver menneskehandlet til tvangsarbejde, også flere end vi ser. Det er et problem, siger Trine Ingemansen, som er leder ved Center Mod Menneskehandel.

Specialanklager fra Rigsadvokaten, Jette Malberg, peger på tre hovedårsager til, at det kan være svært at løfte bevisbyrden for menneskehandel.

- Beviserne bygger oftest på vidneforklaringer fra ofrene. Vanskelighederne kan særligt skyldes, at offeret er bange for repressalier fra bagmanden og ikke ønsker at medvirke, at offeret ikke længere befinder sig i landet, siger hun.

Det gør det svært at få nogle dømt for menneskehandel.

- I straffesager om menneskehandel skal anklagemyndigheden bevise alle dele af bestemmelsen. Hvis man ikke kan det, så kan der ikke dømmes for menneskehandel, siger Jette Malberg, som er specialanklager ved Rigsadvokaten.

Det giver selvfølgelig sig selv, at hvis der er færre betingelser i en lovbestemmelse, der skal være opfyldt, for at en gerningsmand kan dømmes, så ville det også være nemmere at få nogen dømt.

- Det er lovgiverne, der skal beslutte, om der skal lempes på nogle af betingelser, som anklagemyndigheden skal bevise, siger hun.

"Kunta Kinte"

DR var til stede flere dage i løbet af retssagen. Da de to ghanesere, Reuben Kotei og Justice Numo, skulle svare på spørgsmål fra forsvarer og anklager, foregik det med hjælp fra en engelsk tolk.

De sad begge stille og talte med rolige stemmer, når de svarede på spørgsmål fra begge sider af retssalen.

Det viser sig i en forklaring under retssagen fra 53-årige Justice Numo, at der på havnen i Thyborøn faktisk blev lagt mærke til de kummerlige lønvilkår, som de to ghanesere arbejdede under.

Første gang, det gik op for Justice Numo, hvor galt det stod til, var han var udlånt som arbejdskraft til en anden lokal fiskerbåd.

- Jeg fik at vide af kaptajnen på et fiskefartøj i rederiet, at mandskabet ville få mange penge for turen, men ikke præcist hvor mange penge. Da jeg sagde, at jeg fik 150 euro for hver tur på havet, sagde kaptajnen, at jeg var en slave. Han begyndte at kalde mig ”Kunta Kinte” efter de afrikanske slaver, der blev købt i Afrika og sendt til Amerika, og i løbet af turen begyndte alle ombord at kalde mig det, siger den ghanesiske sømand.

Alligevel kunne de to ghanesiske sømænd gå rundt på havnen i Thyborøn i tre år, uden at der var nogle, der stillede spørgsmål ved det. Det undrer Sine Plambech, antropolog og seniorforsker ved DIIS.

- Vi har et stort skridt at tage, inden vi forstår, at der er udnyttelse af migranter iblandt os. Det er meget tankevækkende, at der er to mænd fra Ghana, der har gået rundt i Thyborøn og arbejdet under kummerlige vilkår i tre år, før nogen har reageret, siger hun.

Reuben Kotei og Justice Numo fra Ghana var glade for at gå i den lokale i kirke i Thyborøn, hvor prædiken blev oversat til dem fra dansk til engelsk. (Foto: Hans Holmsgaard © Hans Holmsgaard)

Hans Holmsgaard, tidligere praktiserende læge, talte jævnligt med de to ghanesere. Han hjalp blandt andet Reuben og Justice med at oversætte præstens prædiken i kirken fra dansk til engelsk. Han vidste godt, at ghaneserne ikke havde opholdstilladelse, og at de arbejdede rigtig meget til en lav løn.

Den manglende handling plager ham i dag.

- Jeg spurgte dem tit, hvor længe de skulle blive, og de blev ved med at sige tre måneder. Tiden gik, og til sidst holdt jeg op med at spørge. Jeg ville ønske, jeg havde taget mig endnu mere af dem, siger han.

Artiklen er opdateret kl. 15.08 med kommentar fra forsvarer og anklager.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter