Havfrue-arvinger vil have nordjysk skulptur fjernet, og det er ikke første gang, de tager kampen

Arvinger til kunstneren bag Den Lille Havfrue 'vogter ekstremt nidkært over deres ophavsret', siger ekspert.

En granit-skulpturen i Asaa Havn har fået arvingerne til Den Lille Havfrue i København til at kræve den fjernet. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at man igen kunne se et ikke-censureret billede af Den Lille Havfrue på Wikipedia. Dette gjorde sig dog kun gældende i tidsrummet 09.13 til 11.16 lørdag, da det ikke-censurerede billede nu er fjernet igen. Derudover er det præciseret, at Asaa Havn ligger i Brønderslev Kommune og ikke i Brønderslev by.

På Asaa Havn i Brønderslev Kommune sidder en havfrue og skuer ind mod kajen.

Der har den siddet i fire år, men nu er dens dage måske talte. Arvinger til rettighederne til Den Lille Havfrue på Langelinie mener nemlig, at den nordjyske havfrue minder så meget om deres forfaders værk, at der er tale om plagiat.

Derfor vil arvingerne have den destrueret og fjernet, skriver TV2.

- Jeg har jo moret mig, da jeg fik henvendelsen. Det kan da ikke være rigtigt, at man ikke må lave en havfrue i sten og med et andet udtryk end den i København. Man påberåber sig jo eneret til alle havfruer i Danmark, lyder det fra borgmester i Brønderslev Kommune Mikael Klitgaard (V).

Det var ham, der i første omgang blev kontaktet af billedhuggeren Edvard Eriksens arvinger, gennem firmaet Billedhuggeren Edvard Eriksens Arvinger I/S.

Han mener absolut ikke, at havfruen på Asaa Havn ligner Edvard Eriksens og kan ikke forstå, at arvinger har bedt om at få den destrueret.

- Jeg synes, at de er grådige. Det er nogle mennesker, der skulle finde sig et arbejde det her, lyder kritikken.

Det er ikke første gang, at at der har været slagsmål om rettighederne til Den Lille Havfrue. Faktisk ganske langt fra.

Fjernet fra Wikipedia

En lang række medier har gennem tiden fået regninger for at bruge billeder af havfruen, og Berlingske skulle sidste år betale 285.000 kroner i erstatning for at have bragt en illustration af Den Lille Havfrue med zombie-ansigt.

Samtidig har billedkunstneren Bjørn Nørgaard været i slagsmål med arvingerne, og går man ind på Den lille Havfrues Wikipedia-side, er havfruen skraveret væk med teksten: "Skulpturen er censureret på grund af Edvard Eriksens ophavsret".

- Jeg tror godt, at man kan blive enige om, at de vogter ekstremt nidkært over deres ophavsret. Jeg kan slet ikke komme i tanke om nogle danske rettighedshavere, der er så bredspektrede og ihærdige, fortæller lektor Stina Teilmann-Lock, der arbejder med ophavsrettens historie.

Det giver jo god mening, at man ikke vil gå glip af penge, når hun bliver trykt på postkort og lignende, men hvorfor må hun ikke ligge på Wikipedia?

- Helt ærligt, så ved jeg det ikke, siger Stina Teilmann-Lock.

Allerede sag fra 1938

Det er absolut ikke noget nyt, at man fra rettighedshavernes side forsøger at beskytte Den Lille Havfrue. DR Nyheder er faldet over en kendelse fra Vestre Landsret, der i 1937 pålægger broderifirmaet "lits" at betale en erstatning, fordi de på et stramajbroderi har brugt motivet af Den Lille Havfrue.

Professor i ophavsret ved Center for Informations- og Innovationsret, Morten Rosenmeier, ser dog ikke noget problem i, at man er meget opmærksomme.

- Man har en ophavsret for at gøre det muligt at tjene penge på beskyttede værker som for eksempel bøger, film og kunst.

- Ophavsretten er en god ting, der giver flere film, flere bøger og lignende. Derfor har jeg ikke ondt bag i over, at arvingerne står med de her rettigheder. Det svarer til, at vi også kan arve et ur fra vores bedsteforældre.

Bjørn Nørgaard: Det var ikke bare at gå i små sko

Kunstneren Bjørn Nørgaard vandt i 2008 en sag mod Billedhuggeren Edvard Eriksens Arvinger I/S, der mente, at han krænkede ophavsrettighederne til havfruen ved at bruge et fotografi af Den Lille Havfrue i en kollage.

Også Bjørn Nørgaard har været i konflikt med arvingerne til Den Lille Havfrue. (Foto: Thomas Lekfeldt © Ritzau Scanpix)

I dag tøver kunstneren ikke med at betegne fremgangsmetoderne som et problem for kunsten.

- Gennem hele kunsthistorien har det at citere, referere og parafrasere over andres værker været en central del, og hvis man ved hjælp af ophavsretten forhindrer andre kunstnere i at gøre det, så ødelægger man simpelthen kunstens grundlag, siger Bjørn Nørgaard.

Han understreger, at vi selvfølgelig skal have en ophavsret, der beskytter kunstneren som ham selv og hans værker, men i sagen om kollagen har han ikke meget tilovers for arvingerne.

- I den sag med mig var det ikke bare at gå i små sko, det var jo altså, at skoen nærmest var lavet til en barnefod, siger han.

Kunstner bag nordjysk havfrue: Ikke plagiat

Tilbage på Asaa Havn er havfruens skæbne endnu uvis. Men kunstneren bag er ikke i tvivl om, at hans statue nok skal blive stående.

- Det er ikke plagiat. Hvis man ser den, kan man jo se, at den ikke er den samme. Min er større og i et andet materiale. Det er ikke ulovligt at hente inspiration. Jeg bryder mig slet ikke om de metoder, der bliver brugt, siger Palle Mørk, der har skabt den nordjyske havfrue.

Og spørger man lektor Stina Teilmann-Lock, så er der måske heller ikke så meget at frygte for Palle Mørk.

- Jeg mener ikke, at sagen er så soleklar, for det er et helt andet formsprog, siger hun.

Hun minder samtidig om, at ophavsretsloven i 2029 ikke længere vil gælde for Den Lille Havfrue, da den så falder for 70-års regel, der betyder, at ophavsretten varer hele ophavsmandens levetid og 70 år efter.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Billedhuggeren Edvard Eriksens Arvinger I/S.

Præcisering: Næstsidste afsnit er ændret for at præcisere, at det er ophavsretsloven, der i 2029 ikke længere gælder for Den Lille Havfrue.

Artiklen er lørdag opdateret med informationen om, at der igen er et foto af Den Lille Havfrue på Wikipedia-artiklen. Dette gør sig dog ikke længere gældende.

Facebook
Twitter