Helikopter-redderen Jonas fik travlt, da alle skulle holde ferie i Danmark

Dødstal steg efter nødsituationer til søs - coronapandemien sendte flere redningshelikoptere på vingerne.

Som redder springer Jonas i havet, når en nødstedt skal fiskes op i helikopteren. Han mærker tydeligt, at corona-somrene bød på mange og nye opgaver for redningstjenesten. (Foto: Dennis Olsgaard © DR)

Aldrig før har redningsberedskabet haft så travlt med at rykke ud til mennesker, der var i livsfare på vandet.

Det viser nye tal fra Redningsrådet under Forsvarsministeriet, der registrerer og vurderer redningstjenestens indsats.

Her kårer man coronasomrene i år og sidste år til en slags uofficiel sørednings-rekord.

Antallet af alarmeringer bankede pludselig i vejret med 50 procent - til et niveau, der ikke er registreret før.

- Danskerne blev hjemme i sommerferien i år og sidste år. Det betød også, at mange flere søgte mod de danske kyster og farvande. Derfor var der også flere, der pludselig kom i knibe, siger Dennis Virkelyst, teamleder i Forsvarsministeriet.

Flere boards langs kysterne

Redningsberedskabet består blandt andet af Forsvarets grønne 'SAR-helikoptere' (Search And Rescue). Tre steder i landet står de klar til at rykke ud med kort varsel døgnet rundt.

Kystredningstjenestens 21 stationer med redningsbåde er også en del af beredskabet. Sammen med Søværnet og andre statslige fartøjer, der er i nærheden, er det dem, der i første omgang rykker ud til nødsituationer på havet.

På SAR-stationen i Roskilde dufter der af morgenbrød og friskkværnet kaffe. Det er besætningens yngste medlem, der skal sørge for at bage brød til crew’ets øvrige fem medlemmer.

- Vi ser flere paddle- og SUP-boards ude langs kysterne. Der kommer også tit et nødkald på en havkajak, fortælleren redderen Jonas på 33 år, der er holdets yngste mand på denne vagt.

Som redder er det ham, der har til opgave at hoppe i vandet og hjælpe nødstedte med at blive hejst i sikkerhed i helikopteren. Af sikkerhedsgrunde optræder han kun med fornavn her.

Netop fritidsfartøjer som paddle- eller SUP-boards, surfere, mindre joller og kajakker træder frem i Redningsrådets statistik. Stigningen er også markant for helt almindelige badeulykker, der ikke involverer et fartøj.

- Vi formoder, at en del af stigningen skyldes, at mange for første gang har investeret i lystfartøjer og derfor er nye og uerfarne på havet. Det medfører så, at der er større risiko for, at de kommer galt afsted, siger Dennis Virkelyst fra Forsvarsministeriet.

Pilot: Strømmen tager dem

Redningshelikopterens førstepilot genkender, at der er flere nybegyndere på vandet i år og sidste år.

- Det er typisk tilfælde, hvor folk kommer ud på vandet og bliver overrasket over, at der måske er lidt fralandsvind eller en strøm, som de ikke er klar over påvirker dem. Så kommer de for langt fra land og har svært ved at komme ind igen, siger kaptajn og fartøjschef Brian med flyvernavnet 'BAF'.

Kaptajn Brian med flyvernavnet 'BAF' er pilot på en af Forsvarets redningshelikoptere. (Foto: Dennis Olsgaard © DR)

Det skete også for en 8. klasse fra Aalborg i sommerens løb. De var ude og prøve SUP-boards, men blev så overrasket af fralandsvinden ved Øster Hurup. Der blev slået stor-alarm, og alle eleverne blev reddet i land af redningsbåde fra blandt andet Grenaa.

Jonas var med i redningshelikopteren, der også deltog i aktionen.

- Eleverne var okay og blev stille og roligt samlet op af bådene. Vi lå oven over og "sweepede" og holdt øje med, om nogen pludselig fik brug for hjælp, fortæller Jonas.

Flere falske alarmer

Én for én kommer besætningen ud af deres værelser på SAR-stationen i Roskilde. Stadig med tunge øjne. Det er en nyere beton-bygning, hvor værelserne åbner ud til et fællesrum med et køkken og et langt spisebord.

I nattens løb var de på Bornholm for at hente en baby i kuvøse og var først hjemme kort før solopgang. For redningshelikopterne tager sig også af andre akutte opgaver, hvor regionernes lægehelikoptere er for små eller må give op på grund af dårligt vejr.

Fartøjschefen fortæller, at de tydeligt har mærket, at coronaepidemien har ændret sommersæsonens vaner. Der er flere mennesker ved strandene og på havet.

Det gælder også nybegyndere, der af nervøsitet ringer efter hjælp ved synet af en surfer, der er langt ude på havet.

Antallet af falske alarmer er mere end fordoblet, hvilket Redningsrådet tilskriver trængslen på havet og ved strandene.

- Det er strandgæster, der måske ikke er vant til at se den slags og tænker, at nogen har brug for hjælp, siger 'BAF'.

- Så bliver vi kaldt ud, og ofte viser det sig, at folk ikke er i nød som sådan. Men så kan vi være i nærheden, indtil de selv er kommet ind. Andre gange har de brug for vores hjælp.

- Men den dag de har, så er det godt, at vi er der. Når klokken går, så flyver vi, siger redderen Jonas.

Besætningen på en af Forsvarets EH-101 redningshelikoptere, der rykker ud fra Roskilde Lufthavn. (Foto: Dennis Olsgaard © DR)

Flere omkom sidste år

Det er dog ikke alle flyvninger, der er grundløse. Siden 2016 er der i gennemsnitligt omkommet 19 personer årligt som følge af nødsituationer.

Sidste sommer steg dødstallet med en tredjedel - til 26 personer.

- Faren ved flere alarmeringer er, at ressourcerne bliver spredt mere tyndt ud, så vi eksempelvis skal prioritere mellem flere aktioner på samme tid en sommerdag, siger Dennis Virkelyst.

- I værste fald kan det jo betyde, at nogen omkommer, fordi vi ikke når at komme derhen.

Facebook
Twitter