Helle Hald har kæmpet for voldtægtsofre i mange år: 'Der bliver ikke gået nok til stålet'

Advokater skændes om ny voldtægtslov. Én ting er de enige om.

Helle Hald er talsmand for 'Hjælp Voldsofre' og har været bisidder i mange sager om voldtægt.

For ganske nylig havde advokat Helle Hald en sag, hvor en ung kvinde iført alt sit tøj lagde sig til at sove ved siden af en mand. Der var også en hund i sengen.

Kvinden havde flere gange sagt, at de ikke skulle have sex.

Og så skete det alligevel imod hendes vilje, da hun var faldet i søvn.

- Han bliver frifundet i retten. Det er et udtryk for det her gråzone-område. Jeg mener, at der skulle være faldet dom, siger Helle Hald.

Hun er det, man kalder bistandsadvokat og har bistået mange voldtægtsofre.

Helle Hald håber, at ændringen af voldtægslovgivningen kan smitte af på hele voldtægtsområdet.

- Vi får skubbet noget ansvar over på den part, der tager initiativet til en voldtægt. Vedkommende skal sikre, at den anden part også er med.

- Derudover vil en anden juridisk opfattelse af begrebet voldtægt forhåbentlig gøre, at der bliver stillet nogle andre spørgsmål til de sigtede personer, allerede når der efterforskes, siger Helle Hald.

Skeptisk for kort tid siden

Hun har siddet med til mange afhøringer sammen med den part, der har indgivet en anmeldelse om en voldtægt. Og hun undrer sig:

- Der bliver ikke gået nok til stålet i forhold til at spørge: Hvad gjorde du egentlig for sikre dig, at I var enige om det her? Hvilke ord eller handlinger opfattede du som værende udtryk for et samtykke?

- Man skal jo huske på, at allerede i dag er det strafbart at have sex med nogen, der ikke har givet sit samtykke. Det fremgår bare ikke så klart af lovgivningen, at det er nok til en eventuel domfældelse, siger Helle Hald.

For et par år siden var hun faktisk skeptisk over for en ny voldtægtslov baseret på samtykke.

- Jeg er i dag nået dertil, at jeg må erkende, at vi ikke får ændret den samfundsmæssige holdning uden en lovgivningsændring. Jeg tror, at den ændrede lovs største betydning bliver signalværdien, som den giver, siger Helle Hald.

Forsvarsadvokater: - Risiko for flere uskyldige dømte

På den anden side af retssalen, hos forsvarsadvokaterne, er man ikke helt enig.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage er blandt andet kendt for i 2010 at have fået tre unge mænd frifundet for anklager om en gruppevoldtægt på Fredericia Banegård. De var dømt i både by- og landsretten og havde på det tidspunkt allerede afsonet et års fængsel. Hun frygter, samtykkeloven kan give flere forkerte domme.

Særligt hvis det er den tiltalte, der skal bevise, at der var samtykke.

- Hvis det er sådan, at det lige pludselig er den tiltalte, der skal til at bevise, at man er uskyldig, tror jeg, det vil føre til, at vi vil få mange flere retssager og også mange flere domfældelser, siger Mette Grith Stage.

Mette Grith Stage er forsvarsadvokat og har haft mange sager store sager herunder en sag, hvor tre unge mænd blev frifundet for gruppevoldtægt på Fredercia Banegård. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

Hun mener, det bliver meget vanskeligt at bevise, at man rent faktisk har fået et samtykke.

- Der er en risiko for, at nogle af de her domfældelser vil kunne være urigtige - det vil sige, at nogle simpelthen bliver dømt, selvom de er uskyldige, siger hun.

- Farligt med 'uklar lov'

Forsvarsadvokat Morten Bjerregaard er også skeptisk, men mener ikke, at loven i sig selv vil give flere dømte.

- Men man kan altid frygte, at der på grund af et politisk pres er flere, der vil blive tiltalt og i værste fald også dømt, uden at beviserne er der. Men det tror jeg faktisk, domstolene kan modstå, siger Morten Bjerregaard.

Der kan dog være udfordringer i det, Morten Bjerregaard kalder ‘en uklar’ lovgivning.

- Der kan være en helt almindelig pige og en helt almindelig fyr, som bare forstår situationen forskelligt. Og hvis man går ind og flytter for meget på, hvordan beviserne skal være, så risikerer man jo, at folk i værste fald bliver uskyldigt dømt, men jo også, at folk bliver trukket igennem en hård retssag, selv man måske bliver frikendt.

Overordnet vurderer han dog, at forslaget ikke vil ændre ret meget.

- Jeg tror ikke, det kommer til at ændre noget, fordi i Danmark er det jo heldigvis sådan, at hvis der er tvivl, skal den tiltalte frifindes. Og jeg tror, man falder tilbage på, at når der er tvivl, så vil man gå ind og frifinde.

Bisidderadvokaten Helle Hald afviser kritikken fra forsvarsadokaterne, der frygter flere forkerte domme, og at bevisbyrden bliver forskubbet med en ny voldtægtsbestemmelse.

- Jeg har så stor tiltro til domstolene, så jeg mener, at risikoen for forkerte domme ikke er til stede. Jeg ser den største udfordring i, hvordan vi får formuleret en lov, som vi praktikere kan bruge, og som er i tråd med den retssikkerhed, vi nyder godt af i Danmark. Juristerne i Justitsministeret skal virkelig lægge hovedet i blød og få det formuleret ordentligt, siger Helle Hald.

Det skriver partierne i aftalen blandt andet om samtykke

  • "Der stilles ikke krav om, at samtykke skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen bestemt måde."

  • "Om der er givet et gyldigt samtykke til et samleje må bero på, om personen deltager i samlejet af sin egen frie vilje."

  • "Handlinger, der kan være udtryk for et samtykke til samleje, vil f.eks. kunne være kys, berøringer, nydende lyde eller relevante bevægelser, f.eks. at man vender sig mod den anden person, selv hjælper til med at tage sit undertøj af, udfører samlejebevægelser eller lignende."

  • "Flirtende adfærd, kys tidligere på aftenen, eller det forhold, at en person er gået med en anden person hjem, kan ikke i sig selv anses som samtykke til et samleje."

  • Kilde: Aftalepapiret

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter