Helle har ikke kunnet smage sin livret efter corona: Kogeskoler skal give senfølgeramte madglæden tilbage

Over halvdelen af de coronasmittede danskere har oplevet nedsat eller tabt lugtesans.

Mange, der har haft corona, oplever tab af smags-og lugtesansen. (Foto: © liselotte sabroe, Scanpix)

Du tilbereder din livret, sætter den på bordet, stikker gaflen i og tager den første bid.

Men det smager ikke af noget. For du har haft corona.

Sådan er virkeligheden for en stor del af de danskere, der har været smittet med corona. Et nyt studie viser nemlig, at over halvdelen af dem, der har haft corona, oplever tab af smags-og lugtesansen.

Det problem kan en noget anderledes kogebog nu være løsningen på.

Et nyt forskningsprojekt vil nemlig hjælpe dem, der har mistet smags- eller lugtesans, med at få muligheden for at nyde deres livret igen.

Rasmus Bredahl er en af de kokke, der skal være med til at arrangere kogeskoler for danskere, der har tabt eller nedsat lugte- og smagssans.

- Jeg er gået sammen med nogle kokke for at prøve at finde ud af, hvordan vi kan udnytte de andre sanser og dermed kompensere for tabet af lugtesansen, forklarer Alexander Fjældstad, der er lektor i lugt og smag ved Aarhus Universitet til P1 Morgen.

Han er primus motor på det nye forskningsprojekt 'Rehabilitering af lugttab gennem madlavning'. Sammen med blandt andre de to kokke Rasmus Bredahl og Christian Bøjlund vil han lave kogeskoler, hvor de deltagende ikke er lovet at få lugtesansen tilbage, men de til gengæld kan lære at lave mad, der stimulerer de andre sanser.

Nedsætter livskvaliteten

En af de danskere, der har oplevet at miste sin lugte- og smagssans, er Helle Kjær Hvidtfeldt. Hun er sygeplejerske og blev i april sidste år smittet på en af landets covid-afdelinger.

- Pludselig oplevede jeg, at jeg ikke kunne lugte, når der blev lavet mad. Jeg kunne heller ikke smage, og lysten til mad forsvandt. Hele den dimension er bare røget ud og har været væk i ni måneder nu, siger Helle Kjær Hvidtfeldt.

Helle Kjær Hvidtfeldt fik i april 2020 corona. Siden da har hun kæmpet med nedsat smags- og lugtesans.

Ikke længere at kunne smage sin livret eller nyde et godt glas vin kan faktisk nedsætte ens livskvalitet markant. I forskningsprojektet er de deltagende blevet spurgt, i hvor høj grad sansetabet har påvirket deres liv på en skala fra 1 til 100.

Her har de fleste placereret sig mellem 90 og 100.

Helle Kjær Hvidtfeldt er ikke en del af forskningsprojektet, men har oplevet, at sansetabet har haft stor indflydelse på hendes hverdag.

- Jeg plejede at elske at lave mad og prøve forskellige opskrifter af. Men efter jeg var syg, mistede jeg lysten. Jeg har tvunget mig selv til at spise, når jeg har kunne se, at det eksempelvis var tid til frokost, fortæller Helle Kjær Hvidtfeldt.

Løsningen er simpel

I forskningsprojektet har Alexander Fjældstad og de to kokke Rasmus Bredahl og Christian Bøglund taget udgangspunkt i, at smag er multisentorisk og dermed aktiverer flere sanser.

- Når smag er multisentorisk, er løsningen det også. Det er vores hypotese, siger Rasmus Bredahl.

- Det at spise er det mest multisensoriske, vi mennesker kan foretage os. Det er en kombination af alle vores sanseindtryk. Hjernen sætter alle vores sanseindtryk sammen, når vi spiser. Så man kan faktisk sige, at det er hjernen, der smager, og ikke tungen, siger Rasmus Bredahl, der er kok og madkonsulent.

Den nye kogeskole og efterfølgende kogebog er ikke som enhver anden opskriftssamling. Den skal nemlig fortælle dig, hvordan du i din madlavning kan stimulere dine andre sanser som eksempelvis følesansen og synet.

- Vi vil lave kogeskoler, hvor vi arbejder ud fra det, vi kalder de fire t'er, som er tekstur, taktilitet, temperatur og triginal nerve. Ved at bringe de fire t'er i spil kan vi give dem, der har sansetab, en ny måde at opleve et måltid på, siger Rasmus Bredahl.

Det behøver ikke at være en tre-retters middag, der skal på bordet for at stimulere de andre sanser. Det kan være noget så simpelt som en avocadomad.

- Ristet brød, avocado, citronsaft, et varmt spejlæg, tabasco og cornichoner. En forholdsvis simpel avocadomad, som stimulerer en masse, fordi der både er teksturmodsætninger, temperaturforskelle, noget varmt og noget koldt, noget knasende og noget stærkt, forklarer Rasmus Bredahl.

Kogeskolerne er dog ikke kun tiltænkt coronasmittede. Faktisk startede projektet, før coronaen skyllede ind over Danmark. For cirka 15 procent af den danske befolkning lider af nedsat lugtesans.

- Der har ikke været stor bevågenhed om problemet før. Men eftersom tabt lugte- og smagssans er en senfølge ved corona, gør det nu bare problemet endnu mere relevant, fordi så mange danskere nu har oplevet det på egen krop, siger Alexander Fjældstad.

For Helle Kjær Hvidtfeldt er lysten til at lave mad så småt vendt tilbage.

Hun vil se frem til at lave nogle af de opskrifter, der bliver udviklet på kogeskolerne.

- Jeg håber, at de bliver sendt ud til alle, når de får corona. Jeg kunne virkelig godt have brugt det, fordi al min motivation forsvandt, siger Helle Kjær Hvidtfeldt.

Så der er håb for at de mange danskere, der har mistet eller fået nedsat lugte- og smagssans, en dag igen kan nyde maden, når de sætter gaflen i deres livret.

De fire T'er

  • Når forskningsprojektet 'Rehabilitering af lugtetab gennem madlavning' skal til at lave kogeskoler, bliver det på baggrund af et værktøj, de kalder de fire T'er.

  • Tekstur: Hjernen kobler underbevidst mange teksturer med mange næringsstoffer, så vi elsker at spise mad som knaser. En portion ren yoghurt bliver hurtigt en flad fornemmelse, men får det æblestykker, mandler og sprød musli, bliver det langt mere interessant at spise og giver hjernen mere stimuli.

  • Taktilitet: Mad vi spiser med fingrene smager bedre! Det er fordi, vi mennesker gennem evolutionen har brugt følsomheden i fingrene til at undersøg, om maden, vi fandt i naturen, var frisk. Var frugten, grøntsagerne og rødderne sprøde, var de ofte også friske. Derfor får vi et positivt forventningssignal til hjernen, når vi spiser pommes frites, kiks eller en hotdog med fingrene.

  • Temperatur: Mad i forskellige temperaturer stimulerer hjernen, og temperaturmodpolerne forstærker hinanden. Tænk på varm kakao med flødeskum eller lune pandekager med is.

  • Trigiminal nerve: Det stærke er ikke en grundsmag, men en irritation af den trigiminale nerve. Når man for eksempel spiser chili, sætter det aktive stof capsaicin sig på tungens kulde- og varmereceptorer og sender et smertesignal til hjernen, om at vi har en væske, som er over 42 grader inde i munden. Så det er faktisk et hjernebedrag, og derfor det stærke føles varmt.

  • Kilde: Rasmus Bredahl, kok og madkonsulent