Helle kan ikke besøge sin demente mand på plejecenter: ’Hvad er det for en mand, jeg kommer ud til, når det her er ovre’

Der er indført besøgstop for at mindske spredningen af coronasmitte.

Da Helle Bøgh Højlands mand blev diagnosticeret med alzheimer, lovede hun ham, at hun altid ville være der. Men så kom corona-pandemien.

I et forsøg på at mindske smittespredningen er der nemlig sat stop for besøg på plejehjem, sygehuse, bosteder og plejecentre, som det, hendes 72-årige mand bor på.

- Han forsvinder jo hele tiden fra mig lige så stille. Dag for dag. Og jeg kan ikke være en del af det nu, og det har jeg det rigtig dårligt med. Jeg synes, det er rigtig svært, siger Helle Bøgh Højland, 59 år.

- At tage i sommerhus med familien, at holde familiefest eller hvad det nu kan være, det kan man gøre om. Det her kan jeg ikke gøre om. Der er ikke noget med, at; ”Det kan vi gøre på et andet tidspunkt”. De her dage, de er tabt. Bare forsvundet.

Sygdommen accelererer

Det er omkring et halvt år siden, at Helle Bøgh Højlands mand, Jean Starche Højland, flyttede ind på Plejecenter Mellemtoften i Holstebro.

Dengang spekulerede hun på, om det måske var lige tidligt nok. Men med den hastighed, som sygdommen forværres i, er hun kun blevet bekræftet i, at det var det rigtige at gøre.

- I de sidste dage jeg kom der, var det sådan, at hvis der bare gik én dag, hvor jeg ikke havde været derude, kunne jeg virkelig mærke, at det rykkede. Så jeg kan da godt tænke: ”Hvad er det for en mand, jeg kommer ud til, når det her er ovre”, siger hun.

40.000 demente kan ikke kan få besøg

Alzheimerforeningen vurderer, at mellem 80-90.000 personer i Danmark lider af en demenssygdom. Af dem bor omkring halvdelen på plejehjem og er dermed ramt af besøgsforbuddet.

- Næsten alle vores samtaler på demenslinjen handler lige nu om påvirkningen af corona på den ene eller anden måde. Der er bare så mange, der kommer i klemme af det, forklarer Else Hansen, chefrådgiver i Alzheimerforeningen.

De pårørende spiller ifølge Else Hansen en stor rolle i hverdagen for demenspatienter på plejehjem eller -centre. Det er nemlig dem, der kan give ”den der helt umiddelbare kærlighed, engagementet og roen til bare at sidde og være sammen”.

Og når den del af hverdagen pludselig forsvinder, påvirker det i høj grad både beboerne.

Alzheimerforeningen har igennem de sidste par uger hørt mange eksempler på, hvordan demensramte bliver ængstelige eller utrygge som følge af forbuddet mod besøg.

- Der kan også opstå mange konfliktsituationer, og det er jo, fordi at evnen til at aflæse andre, forstå situationer og huske er væk, forklarer Else Hansen.

Ifølge Alzheimerforeningen er det omkring 400.000 danskere, som kender eller er i familie med en person med en demenssygdom.

Personale sender hende billeder

Sidste gang Helle Bøgh Højland besøgte sin mand var 10. marts - to dage efter valgte Holstebro Kommune at lukke for alle besøg på plejecentre for at undgå corona-smitte. Siden har det ikke været muligt.

Hun ved, at Jean Starche Højland mærker, at noget ikke er, som det plejer. Og at han spørger efter hende.

- Jeg ved, at han har sagt; ”Jeg savner hende godt nok”, så han mærker nok, at der går længere tid. Og der er jo ingen, der kan forklare ham, hvad der foregår ude i verden. Så forklaringen til ham er, at jeg er på arbejde, og så siger han: ”Ja, hun arbejder også så meget”.

Helle Bøgh Højland kan heller ikke være i kontakt med sin mand gennem Skype, Facetime eller lignende. Én gang har plejecentret prøvet at sætte hende på højtaler, da hun ringede. Det fik Jean Starche Højland til at lyse op, men senere på dagen reagerede han med frustration over, at hun ikke var der.

Derfor er det kun gennem de billeder, som personalet sender hende, at hun får set sin mand. Det første billede, personalet sendte hende var af Jean Starche Højland, der lå i en sansestol med kugledyne på og sov med ”åben mund og polypper”.

Det var det første billede, som personalet på plejecentret sendte Helle Bøgh Højland efter besøgsforbuddet trådte i kraft. (© PRIVATFOTO)

- Jeg tænkte, at den sender de til mig for at vise, at han godt kan slappe af. At han ikke er helt frustreret, men også godt kan slappe af. Det gjorde noget rigtig godt for mig, siger hun.

- Jeg kan slet ikke få nok af billederne, så jeg har også sagt til personalet, at de skal sende alle dem, de kan. Men de har jo også en travl hverdag.

Er nødt til at acceptere det

Plejecentret har også tilbudt Helle Bøgh Højland, at hun kunne få lov til at hente sin mand på parkeringspladsen og så køre en tur med ham.

Men det tilbud kan hun ikke få sig selv til at tage imod.

- Jeg ville have det så forfærdeligt med det, hvis jeg bragte noget smitte ind i det hus der, så der var nogle beboere eller personale, der blev syge, og det må de for Guds skyld ikke blive. Jeg har også selv en kronisk sygdom og nedsat immunforsvar, så jeg skal heller ikke have det, siger hun.

- Så vi er nødt til at have den afstand. Sådan er det nødt til at være, selvom det er hårdt.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk