Sygeplejersken banker på døren til den hospitalsstue på Aalborg Sygehus, hvor fire-årige Kristian Østergaard er indlagt sammen med sin mor og far.

- Hej Kristian, siger sygeplejersken og går over til ham.

- Var du blevet så sulten? Var det en hård morgen ikke at kunne få noget at spise, spørger hun Kristian, der ikke svarer, men med sin finger putter lidt mere mad i munden.

Kristian har netop fået en af de mange kemobehandlinger, der har været en fast del af hans liv, siden han sidste år fik konstateret kræftsygdommen leukæmi.

Den primære behandling foregår på hospitalet, men forældrene har også ansvar for en del af behandlingen derhjemme.

- Vi får et medicinskema med hjem herfra med lidt forskelligt på. Det er mest lidt smertespillende Panodil, kalktilskud og morfin, siger Kristians far, Jesper Østergaard.

Hans kone, Helle Østergaard, supplerer:

- Og så er der noget mod lungebetændelse og noget mod akut leukæmi.

Skulle lære at give medicin derhjemme

Sygeplejersken tager sine handsker på for at give Kristian noget hydrocortison gennem en sonde.

- Gør du også det her derhjemme sammen med mor, spørger sygeplejersken og henvender sig bagefter til Helle Østergaard, der sidder ved siden af sengen.

- Jeg tror, at du skal lave sådan et jævnt tryk. Sæt ham op nogle gange, råder sygeplejersken til.

Helle Østergaard går til dagligt hjemme med Kristian. For Kristian må ikke komme i børnehave som andre børn på hans alder, og han skal have sin medicin tre gange om dagen.

- Jeg kan godt huske den dag, de kom ind for at oplære mig i det. Da tænkte jeg, at jeg aldrig kom til at klare det. Men i dag er det piece of cake, siger Helle Østergaard, da DR Nyheder besøger den lille familie, efter at de er kommet hjem fra hospitalet.

Tager meget hårdt på en

I familien fylder det alt, at Kristian er syg - både i forældrenes bevidsthed og i dagligdagen, fortæller Helle Østergaard.

Familien kan ikke bare smutte i svømmehallen eller storcentret, fordi Kristian så risikerer at blive smittet med en forkølelse eller andre infektioner. Og forældrene skal hele tiden holde øje med, hvordan Kristian har det, og om de skal kontakte børneafdelingen.

- Det er en stor opgave. Han tager al min tid, siger Helle Østergaard og fortsætter:

- Du er på hele dagen. Men det er på en anden måde end at have sit barn hjemme. For han ER syg, han er lidt mere krævende, så det tager meget hårdt på en. Man kan godt være meget træt, når man når til aftenen.

Forskel på børns chancer for at overleve

Netop fordi det kræver enorme ressourcer, har kræftramte børn med ressourcestærke forældre bedre chancer for at overleve end børn med ressourcesvage forældre.

Det viser en ny undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har lavet sammen med Rigshospitalet. Risikoen for at et barn dør af kræft er større, hvis forældrene er skilt, hvis det har søskende, og hvis forældrene er lavtuddannede, viser undersøgelsen.

- Det betyder rigtig meget, at vi har hinanden, for det kræver rigtig, rigtig meget, siger Helle Østergaard.

- Det er Kristian hele tiden. Det handler om ham, siger Helle Østergaard.

I dag er familien Østergaard indlagt hver ottende uge, hvor Kristian får kemo, mens de er på hospitalet hver mandag for at få taget blodprøver.

- Muligvis flere gange, hvis han bliver dvask, og jeg synes, at han sover lidt for meget. Så kan jeg godt komme ind og få taget en ekstra blodprøve, fortæller Helle Østergaard.

Det er nu syv måneder siden, at Helle og Jesper Østergaard fik beskeden om, at deres søn var syg med leukæmi.

- Jeg husker ikke ret meget fra den dag, vi fik det at vide. Når der kom en sygeplejerske eller en læge ind på stuen, så græd jeg, siger Helle Østergaard.

Men i dag har familien lært at leve med erkendelsen af, at Kristian er syg, og den hverdag, der følger med sådan en diagnose.

- I dag tænker jeg ikke... Jeg tænker, at det er leukæmi. Det er rigtig, rigtig skidt, men han bliver rask igen. Det gør han, siger Helle Østergaard.

I aften kan du møde Kristian og hans familie, når DR1 sender sidste program i serien "En syg forskel". Det er klokken 20.45.