Helt ærligt: Vægter byen eller bøgernes indhold tungest, når du vælger studie?

Det er ikke alle studiesøgende, som tør indrømme, at studiebyen er vigtig for deres uddannelsesvalg.

Med én dag til ansøgningsfrist på de videregående uddannelser, har landets studiehungrende nok gjort sig sine overvejelser omkring, hvorvidt de fremtidige studiebøger skal omhandle vektor-regning eller menneskets anatomi. Og sikkert også omkring hvor i landet de vil pakke bøgerne ud af flyttekasserne og begynde studielivet.

Studiebyer og uddannelsernes geografiske placering er et hedt emne på Christiansborg, hvor et flertal i Folketinget for godt en uge siden aftalte en målsætning om at flytte flere studiepladser fra landets fire største byer til mindre byer.

Og mens det vil gøre det muligt at blive boende i for eksempel Midtjylland for den dyrlægestuderende, bliver der nok endnu mere kamp om stolepladserne på storbystudierne, erkender uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Men så flytter odenseaneren vel bare til Esbjerg for at læse jura, hvis det er der, han kan komme ind?

- Håbet fra politikerne er jo, at du vælger uddannelsen fremfor byen, siger seniorkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Andreas Pihl Kjærsgård, som arbejder med at udfritte unge om deres studievalg.

Men sådan er det ikke nødvendigvis, hvis man spørger dem, der kender de studiesøgendes overvejelser allerbedst. Hos Studievalg Danmark, som har flere tusinde mere eller mindre studiehungrende mennesker til vejledning i årets løb, kan de mærke, at de studiesøgende ikke altid tør indrømme, hvor vigtig uddannelsens placering er for dem.

- Man kan mærke som vejleder, at geografien betyder rigtig meget for dem, men de synes ikke, de kan sige det højt. Fordi det faglige skal betyde mest, siger Tine Andersen, som er konsulent hos Studievalg Danmark.

Hun forklarer, at ligegyldigt om den fortrukne studieby er Randers eller København, afgrænser det mulighederne for dem, der ikke vil flytte.

- Nogle er villige til at gå på kompromis med deres studievalg, fordi geografi er meget vigtigt for dem. Det kan begrænse deres valgmuligheder og sandsynlighed for at komme ind på uddannelserne. Det gælder både, hvis man vil blive i et bestemt lokalområde med færre uddannelser, eller hvis man vil til en større by, hvor ens snit måske ikke rækker så langt.

Den slynger man ikke hen over bardisken

Andreas Pihl Kjærsgård vil rigtig gerne finde ud af, hvor meget uddannelsernes placering egentlig betyder for de studiesøgende. En debat han kalder for 'en af de helt store dagsordner inden for uddannelse lige nu'.

- Med spørgeskemaer ved vi, at de ting, som er mere acceptable at sige, vil få en højere vægt, forklarer han med henvisning til, at EVA hvert år spørger de unge, hvad der har påvirket deres studievalg.

Så i efteråret vil de lave en ekstra undersøgelse, hvor de kigger på, hvad de studerende rent faktisk har søgt.

- Du kan jo søge ind på flere studier. Så hvis du har fire ønsker, og alle er til København, så er det nok byen og ikke uddannelsen, der vægter tungest. Men hvis du søger samme uddannelse i flere byer, vil det vise sig, at studiet betyder mest.

Og det virker meget logisk med de erfaringer, Studievalg Danmark har gjort sig.

- Det er meget forskelligt, hvor åbne de er omkring, at studiebyen er vigtig. Men altså nogle er helt ærlige omkring det, siger Tine Andersen.

Og nogle af de helt ærlige har skrevet til DR Nyheders Instagram, hvor vi har spurgt, hvor meget studiebyen vægtede i deres studievalg.

Noemi Katznelson, som er professor i ungdoms- og uddannelsesforskning på Aalborg Universitet, forklarer, at der er meget stramme normer for, hvad der er gode og knap så gode grunde til at træffe et uddannelsesvalg.

- At vælge en uddannelse, fordi den er tæt på ens forældre, sender ikke det fedeste signal. Den er ikke lige så god at slynge hen over bardisken, som at det her felt brænder du helt vildt for.

Så hvis studiebyen fylder rigtig meget i den studiesøgendes baghoved, kan man ikke altid regne med, at det også kommer ud af munden. Hvad end det er et ønske om at blive på hjemstavnen eller flytte til en nøje udvalgt storby.

- Det handler om, hvilken kultur man har bygget op i sin vennekreds omkring det at vælge uddannelse. I nogle grupper er kulturen meget, at man ikke må vælge på grund af geografi, fordi det faglige skal fylde mest. Men virkeligheden viser måske noget lidt andet, siger Tine Andersen.

Trækket mod storbyernes uddannelsessteder bliver tydeligt, når man kigger på flere af karakterkravene. Sidste år skulle man for eksempel have 9,4 i snit for at blive sygeplejerske på Frederiksberg og 5,7 i Nykøbing Falster.

Og det handler ifølge Tine Andersen næppe om at uddannelsen på Frederiksberg er bedre.

- Der er stadig en fortælling om, at man skal flytte nogle kilometer væk fra mor og far for at blive et rigtigt menneske. Især i landområderne. Hvis du er opvokset i København, er der mere en fortælling om, at det gode studie- og ungdomsliv kun findes, hvor S-toget kører, siger hun og indskyder, at det er sat meget på spidsen.

Facebook
Twitter