Helt nyt værktøj hives frem for at tackle store smitteudbrud i Vollsmose og København

Smitteopsporere stemmer dørklokker, men foreløbig er effekten meget forskellig de to steder.

H.C. Andersen Skolen i Odense er blandt to skoler, der der er lukket på grund af et smitteudbrud i bydelen Vollsmose. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

I et forsøg på at få flere til at lade sig teste for coronavirus er Styrelsen for Patientsikkerhed rykket ind i Københavns Nordvestkvarter og Odense-bydelen Vollsmose med smitteopsporere.

Vollsmose kæmper lige i øjeblikket med et stort smitteudbrud - 689 per 100.000 indbyggere er smittede, hvor samme tal for hele Odense Kommune ligger på 107 smittede per 100.000 indbyggere.

Det betyder blandt andet, at skoler i området er lukket på ubestemt tid.

I Københavns Nordvestkvarter volder den sydafrikanske variant af corona problemer.

Det sker på et tidspunkt, hvor også den mere smitsomme variant af coronavirus B117 er på fremmarch og en genåbning af dele af samfundet lurer lige om hjørnet.

Smitteopsporerne har lørdagen igennem travet rundt i det sociale boligområde Vollsmose med mange forskellige minoriteter og stemt dørklokker. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed blev de taget godt imod.

- Der har været en god atmosfære. De har materiale på forskellige sprog med. Det, at man bliver kontaktet personligt, selvom man ikke taler sproget så godt, betyder formentlig, at man er opmærksom på, at der er aktivitet i gang og måske selv skal gøre noget nu, fortæller enhedschef og overlæge Charlotte Hjort.

Kun 30 blev testet

Det er et ret nyt værktøj at stemme dørklokker i et forsøg på at dæmme op for smittespredningen. Styrelsen for Patientsikkkerhed gjorde det første gang i sidste uge i Ishøj.

Men styrelsen kan endnu ikke konkludere, om det virker. Det går de dog ud fra, at det gør.

- Vi tænker, at jo mere information, jo bedre. Når folk kontaktes direkte, er de mere opmærksomme på, at det er nødvendigt at gå ud og blive testet. Der har også i dagene forud for vores indsats været stor aktivitet i Vollsmose med forskellige interessegrupper og boligsociale medarbejdere, siger Charlotte Hjort.

Poder Melvin Hald havde lørdag en stille dag på kontoret i bydelen Vollsmose. Få borgere mødte op til test.

Hvor der i Københavns Nordvestkvarter var lange køer og mere end 1.400 borgere blev lyntestet, var situationen noget anderledes i Vollsmose. Klokken 13 var der på kun tre timer mødt ti borgere op for at lade sig teste i et spritnyt popup-teststed, fortæller poder hos Carelink Melvin Hald.

- Det er gået meget stille og roligt. Vi har haft cirka ti borgere, som er blevet podet. Det er under forventningerne, i forhold til at der er cirka 10.000 borgere i Vollsmose. Vi havde forventet et langt højere tal, siger han.

Lørdag aften oplyser Region Syddanmark, at der i alt blev testet 30 personer ved popup-teststedet i Vollsmose. Men det lave antal er ikke nødvendigvis et problem, siger Charlotte Hjort.

- Det er første dag, at vi på den måde stemmer dørklokker, og det er ikke sikkert, at man lige løber ned og bliver testet i dag. Odense Kommune har også gjort en indsats, så det er ikke sikkert, at det er mange, der mangler at blive testet.

- Hvis de ti, der er mødt frem, er de ti, der mangler, og de fem så er smittede, så får vi brudt de sidste fem smittekæder. På den måde tænker jeg ikke, at tallet på fremmødte i sig selv er et succeskriterium, siger enhedschefen i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Store lejligheder udfordrer

Mange af beboerne i Vollsmose har ikke dansk som modersmål, og det skaber en sprogbarriere i forhold til viden om coronavirus, fortæller Rami Ezzedine, der er leder af Task Force Vollsmose - et samarbejde mellem Odense Kommune og sundhedsmyndighederne.

- Der kan være ting, der er svære at forstå. Det er ikke vores indtryk, at der er modvilje. Nogle af de her anbefalinger om eksempelvis isolation er på 20 sider. Hvis det er svært for en dansker - og det er det - så forestil dig at komme fra et land i Mellemøsten og ikke snakke perfekt dansk. Det giver udfordringer, siger Rami Ezzedine.

Her fortæller Rami Ezzedine om udfordringerne i sociale boligområder:

Tallene fra Statens Serum Institut viser, at smittetrykket generalt har været højt i bydele med socialt boligbyggeri og mange minoriteter samlet. Det er der en god forklaring på, lyder det fra Rami Ezzedine.

- Udbrud i de her sociale boligområder handler meget om, at folk bor meget tættere og flere sammen. Herude er der måske syv-otte mennesker i en lejlighed, hvor du i andre postnumre i Odense har en tre-fire stykker. Rammer det først husstanden, går det stærkt, siger han.

Går den rigtige vej

Kigger man på tallene for smitteudviklingen i Vollsmose, så toppede den foreløbig i torsdags, 25. februar. Lørdag er tallet for incidensen på 689. Det er en god nyhed, konstaterer Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S):

- Men det betyder på ingen måde, at vi kan slappe af. Et incidenstal på omkring 700 i et stort område som Vollsmose er stadig alt for højt. Det er bekymrende.

- Skal vi lave effektiv smitteopsporing, skal vi have testet så meget som muligt, så vi kan undgå, at flere bliver smittet, siger Peter Rahbæk Juel.

Der har tidligere været smitteudbrud i Vollsmose, og erfaringen i kommunen er, at rækker man ud efter beboerne, så kan smittekurven knækkes.

- Vi tør ikke sidde og vente i håbet om, at alting løser sig af sig selv, siger borgmesteren, der også forklarer de mange smitteudbrud i socialt boligbyggeri med en "strukturel sårbarhed":

- Vi ved, at et boligområde som det i Vollsmose, men også i Gellerup i Aarhus og på Vestegnen, har den strukturelle sårbarhed, at mange bor tæt på hinanden, og der bor mange mennesker per lejlighed. Det betyder, at smitten har gode vilkår for at kunne gå fra lejlighed til lejlighed. Det viser vores smitteopsporing også, siger Peter Rahbæk Juel.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk