Hemmelig svindelrapport konkluderer: Messerschmidt tilbageholdt bilag for efterforskere fra EU’s svindelkontor

DF's næstformand ville ikke oplyse, hvor han opbevarede Meld og Felds arkiver, viser EU-rapport sendt til Bagmandspolitiet.

Efterforskningen af Morten Messerschmidts mulige svindel med EU-støttekroner skal være færdig inden sommer. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Efterforskningen af Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidts, mulige svindel med EU-midler gennem det europæiske parti Meld og den tilhørende fond Feld har været ’meget kompliceret’, blandt andet fordi EU’s svindeljægere ikke kunne få adgang til alle de bilag i sagen, de havde brug for.

Det oplyser EU’s svindelenhed OLAF til DR.

- Efterforskningen var meget kompliceret, fordi Meld og Feld ikke gav OLAF og Europa-Parlamentet bilag, der viste, hvad EU-støttekronerne blev brugt på, skriver OLAF's presseafdeling i en mail.

En hemmeligstemplet rapport fra OLAF, som DR har fået adgang til, konkluderer, at Morten Messerschmidt har overtrådt ”bestemmelserne om kontrol og revision” i EU’s regler ved at tilbageholde dokumenter for svindelenheden. EU-rapporten danner grundlag for Bagmandspolitiets igangværende efterforskning af sagen.

- OLAF har fastslået, at den seneste formand for MELD (…) undlod at sikre, at OLAF kunne kontrollere den måde, tilskuddet blev brugt på. Den seneste formand for MELD var Hr. Messerschmidt, lyder det i svindelkontorets undersøgelse, som DR er i besiddelse af.

Rapporten blev oversendt til Bagmandspolitiet i oktober 2019. Og de fortrolige dokumenter giver indblik i, hvorfor det tog OLAF næsten fire år at blive færdig med deres del af efterforskningen.

Det vurderer lektor ved Leuven Universitet i Belgien Wouter Wolfs, der forsker i EU’s regler om finansiering af partier. Han har gennemgået oplysningerne for DR.

- Svindelenheden kunne ikke lave en fyldestgørende undersøgelse uden disse informationer, og Messerschmidt gav dem ikke den påkrævede dokumentation. Så der er ingen tvivl om, at han komplicerede efterforskningen. Hvis Messerschmidt havde samarbejdet mere med OLAF, kunne efterforskningen have været afsluttet langt tidligere, siger Wouter Wolfs.

Morten Messerschmidt har ikke ønsket at stille op til interview, men oplyser via sin advokat, at OLAF fik mulighed for at tilgå dokumenter i sagen.

Efterforskningen af DF-politikerens mulige svindel med EU-støttekroner skal være færdig inden sommer. Det oplyste justitsminister Nick Hækkerup (S) på et samråd i går, hvor flere retsordførere krævede svar på, hvorfor Bagmandspolitiet endnu ikke er kommet frem til en afklaring i sagen.

Opbevarede bilag ’et sikkert sted’

Morten Messerschmidt var formand for det europæiske parti Meld, der havde medlemmer fra en række EU-lande, mens han sad i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

Svindelenheden OLAF har blandt andet efterforsket, om Meld i strid med EU’s regler har brugt europæiske skattekroner til at betale for Dansk Folkepartis sommergruppemøder i Danmark. Og om Morten Messerschmidt har vildledt Europa-Parlamentet om, hvad pengene faktisk er gået til.

Efterforskningens resultater samlede OLAF i en fortrolig rapport, som blev oversendt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – kendt som Bagmandspolitiet – for halvandet år siden. På det tidspunkt oplyste OLAF, at de fandt ”ulovlige, uretmæssige eller uberettigede” aktiviteter i forbindelse med undersøgelsen. Men nu kan DR bringe oplysninger om, hvad der præcis står i rapporten.

I rapporten skriver OLAF, at svindelkontoret har ”gjort sig store anstrengelser” for at få fat i bilagene fra Meld og Feld, men at alle forsøg har været forgæves. Og at Morten Messerschmidt ikke har villet oplyse, hvordan EU’s efterforskere kunne finde frem til dokumenterne.

- Under sin afhøring hos OLAF den 17. december 2018 forklarede Morten Messerschmidt, at han opbevarede alle bilagene fra Meld og Feld på et sikkert sted, men at han ikke havde intentioner om at afsløre placeringen eller fremlægge dokumenterne til OLAF eller Europa-Parlamentet. OLAF anfægtede manglen på samarbejde fra hans side, skriver OLAF i sagsgennemgangen.

Klare betingelser for støttekroner

Partiet Meld og den tilhørende fond Feld modtog frem til 2015 støtte i form af millioner af europæiske skattekroner. Sammen med de store pengebeløb fulgte en række betingelser.

Ifølge EU-reglerne skal Europa-Parlamentet nemlig fem år frem i tiden kunne få adgang til samtlige bilag, der viser, hvad pengene er brugt til. For at undgå svindel skal OLAF samtidig kunne kontrollere og inspicere bilagene på det sted, hvor de bliver opbevaret.

Netop de betingelser er baggrunden for, at OLAF i sin rapport konkluderer, at Morten Messerschmidt har handlet i strid med EU’s regler. Det mener lektor Wouter Wolfs fra Leuven Universitet, der er enig i OLAF’s konklusioner.

- Det er regler, der gælder for alle europæiske partier og ikke kun Meld og Feld. Man kan vælge ikke at acceptere de betingelser, men så kan man ikke tage imod støttemidler fra EU. Og det er et klart brud på reglerne, at man ikke giver parlamentet og OLAF adgang til dokumentationen, når de efterspørger den, fastslår han.

Fra 17 til 2 ringbind

Selvom Morten Messerschmidt ifølge rapporten ikke ville fortælle OLAF, hvor han opbevarede Meld og Felds arkiver, har Dansk Folkepartis næstformand delt noget materiale med efterforskerne.

Den 15. januar 2019 sendte hans advokat en mail til svindelenhedens chefefterforsker. Mailen havde titlen ”17 ringbind”, og heri skrev advokaten, at ”min klient foretrækker, jeg bringer dokumenterne til SØIK i Kampmannsgade i København.”

Det viser en mailkorrespondance, Morten Messerschmidts advokat har udleveret til DR.

Tre dage senere kvitterede chefefterforskeren for mailen og oplyste, at dokumenterne i stedet skulle afleveres til Europa-Parlamentets kontor i Gothersgade i København. Samtidig gav OLAF nummeret på en dansk kontaktperson på kontoret, som ville sørge for at sende dokumenterne videre til svindelenheden i Bruxelles med diplomatpost.

OLAF har blandt andet undersøgt en sag om 200.000 EU-støttekroner fra MELD, der har finansieret Dansk Folkepartis sommergruppemøder.

Chefefterforskeren tilføjede også, at OLAF ikke havde til hensigt at modtage originalbilag, og at Morten Messerschmidt derfor skulle sørge for at beholde sit eget eksemplar af de fremsendte dokumenter. Og at det var tilstrækkeligt for OLAF at få en digital version, hvis dokumenterne fandtes elektronisk.

Ifølge den hemmelige OLAF-rapport sendte svindelenheden mailen til Morten Messerschmidts advokat efter aftale med SØIK. I rapporten står der, at DF-politikeren derefter besluttede ”kun at overlevere et udvalg af dokumenterne, som han anså for relevante.”

I marts 2019 modtog efterforskerne hos OLAF så to ringbind på deres kontor i Bruxelles. Med dem var et følgebrev, hvor Morten Messerschmidt oplyste, at dokumenter var tilgængelige for OLAF’s granskning.

- Men han indikerede ikke, hvor disse befandt sig, konstaterer OLAF i rapporten.

Ifølge lektor Wouter Wolfs er det i strid med reglerne, at OLAF ikke fik oversendt alle ringbind i sagen, da antisvindel-enheden ville have adgang til dem.

- Hovedproblemet er, at det ikke er op til Messerschmidt at vurdere, hvilke dokumenter der er relevante, og hvilke der ikke er. Det er op til OLAF. Så han skulle have givet adgang til alle dokumenter fra Meld og Feld – ikke et begrænset antal, siger Wouter Wolfs.

Messeschmidt afviser interview

Morten Messerschmidt har ikke ønsket at give interview til DR om sagen. Han vil heller ikke svare på, hvorfor han afviste at fortælle OLAF om placeringen af Meld og Felds arkiver eller kommentere OLAF’s konklusioner om, at han har overtrådt EU’s regler ved ikke at samarbejde i efterforskningen.

Men hans advokat har en fremsendt en tidslinje, hvor det fremgår, at i alt 16 ringbind med bilag blev afleveret til SØIK i december 2019 – altså knap et år efter OLAF selv havde efterspurgt dem. På det tidspunkt havde OLAF afsluttet deres egen efterforskning og oversendt sagen til Bagmandspolitiet.

Morten Messerschmidts advokat mener, det er OLAF’s eget ansvar, at dokumenterne ikke blev fremsendt.

- OLAF blev tilbudt 17 ringbind med bilag, der kunne afleveres hos SØIK. OLAF ønskede imidlertid ikke at modtage originalbilagene. Det var således OLAF, der ikke ønskede at modtage originalbilagene, skriver advokaten i en mail til DR.

Forsker i EU’s regler om finansiering af partier Wouter Wolfs ser anderledes på sagen.

Kunne OLAF have gjort mere for at få de 17 ringbind?

- Nej, jeg ser ikke nogen mulighed for, OLAF kunne have gjort mere for at skaffe dokumentationen, siger han og understreger, at EU’s antisvindel-enhed ikke har de samme muligheder for selv at indsamle information som for eksempel en national anklagemyndighed.

- Jeg synes, det er rimeligt at sige, at det manglende samarbejde har været den største forhindring for, at OLAF kunne afslutte efterforskningen, afslutter Wouter Wolfs.

Uvist om Morten Messerschmidt er sigtet

I den danske efterforskning har Bagmandspolitiet indtil videre foretaget 14 afhøringer i Danmark og udlandet og søgt om bistand til efterforskningen i syv forskellige lande i og udenfor EU. Det fortalte justitsministeren på samrådet i Folketingets Retsudvalg i går.

Bagmandspolitiet modtog første gang dokumenter i sagen i juni 2018, oplyser Morten Messerschmidts advokat til DR. Det skete på et møde med SØIK, hvor der ifølge advokaten ”blev overdraget et usb-stik med 139 bilag (390 MB). Der var tale om bilag, der vedrørte Meld og Feld aktiviteter i Danmark.” På det tidspunkt afventede Bagmandspolitiet stadig, at OLAF færdiggjorde deres undersøgelse i EU.

- En del af sagsbehandlingstiden skyldes efter min opfattelse, at OLAF’s arbejde ikke er en kvalitet, som SØIK kan bruge til ret meget, skriver Morten Messerschmidts advokat videre.

På samrådet i går forsøgte flere retsordførere at finde ud af, om SØIK nu har sigtet Morten Messerschmidt i sagen. Det afviste justitsminister Nick Hækkerup (S) at svare på med henvisning til ”personhensyn.”

Heller ikke Morten Messerschmidt advokat vil sige, om hans klient er sigtet – eller hvorfor han ikke vil svare på det.

SØIK forventer en afklaring af sagen inden udgangen af juni måned.

FacebookTwitter