Her er Danmarks største arkiv over hemmeligheder

Selvom Rigsarkivet lyder en smule støvet, kan der gemme sig hemmeligheder om os alle sammen i det store arkiv.

- Man kan godt sige, at Rigsarkivet er danmarkshistoriens største arkiv over hemmeligheder, siger chefkonsulent Poul Olsen. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Kan du forestille dig, at din dagbog ligger gemt væk på en hylde i Rigsarkivet?

For de fleste er det ikke så oplagt, men det er situationen for den danske forfatter Arne Herløv Petersen.

For over 30 år siden beslaglagde Politiets Efterretningstjeneste (PET) hans dagbog, fordi de mistænkte ham for at være spion for Sovjetunionen. En tiltale, der senere frafaldt.

Men dagbogen blev ikke leveret tilbage, da sagen efterfølgende faldt.

I stedet blev den kopieret og ført til arkiv. Et arkiv, som PET har videregivet til Rigsarkivet, hvor dagbogen nu ligger. Noget, der generer Arne Herløv Petersen voldsomt den dag i dag, fortæller han til DR. Dagbogen indeholder i hans øjne mest af alt ti års detaljer om kærester og problemer, som ikke er i offentlighedens interesse.

Det er dog ikke det eneste, som Rigsarkivet har liggende på de 450.000 hyldemeter med dokumenter. Dertil kommer alle de digitale dokumenter, som Rigsarkivet modtager.

- Vi gemmer på alt, fortæller chefkonsulent Poul Olsen fra Rigsarkivet.

Sådan så det ud, da den spionsigtede forfatter Arne Herløv Petersen skulle afhøres. (Foto: Nils Rosenvold © Scanpix)

Arkivet kan afsløre hemmeligheder

Hos Rigsarkivet lander dokumenter fra offentlige myndigheder som PET, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), politiet og alle andre statslige myndigheder.

Også Ankestyrelsens arkiv lander hos Rigsarkivet, efter borgernes klager over kommunernes afgørelser er afgjort. Det betyder, at en lang række danske socialsager ligger gemt hos Rigsarkivet.

Samtidig bliver det bevismateriale, som har været fremlagt i retten, og retsprotokoller fra møderne i de danske retssale gemt i Rigsarkivet.

Detaljer fra retsmøder, som bliver holdt bag lukkede døre - eksempelvis Kundby-sagen, hvor en 16-årig pige og en 24-årig mand sidder varetægtsfængslet sigtet efter terrorparagrafferne - ligger derfor gemt i arkivet og vil en dag blive offentligt tilgængelige.

- Man kan godt sige, at Rigsarkivet er danmarkshistoriens største arkiv over hemmeligheder, siger Poul Olsen.

Men Rigsarkivet gør sit for at passe godt på de store mængder af fortroligt materiale, der vedrører mange danskere, fortæller chefkonsulenten.

For selvom terroristen Omar El-Husseins obduktionsrapport formentlig lander i arkivet på et tidspunkt, siger arkivloven, at der skal gå 75 år, før sagen bliver offentlig tilgængelig. Det sker blandt andet for at beskytte folks privatliv.

- Vi er her ikke for at røbe folks hemmeligheder. Vi er her for at røbe de historiske hemmeligheder, understreger Poul Olsen.

Oplysningerne bliver gemt til eftertiden, så alle med historisk interesse kan nå frem til et sandfærdigt billede af, hvad der er sket, og ikke kun være afhængig af, hvad folk husker og fortæller videre.

Politiet affyrede flere skud og dræbte terroristen Omar el-Hussein efter et terrorfyldt døgn. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Hvem er min far?

Hvert år bliver der givet en række dispensationer fra 75-årsreglen, fortæller Poul Olsen. Det sker dog kun, hvis folk lover at leve op til en række krav om at behandle oplysningerne ordentligt.

- Vi får et par tusinde ansøgninger om dispensation om året og giver kun enkelte afslag, siger han.

Det sker for eksempel, når folk rammer 60-70-årsalderen og gerne vil vide, hvem deres rigtige far er eller var, nu hvor deres mor er død, og det ikke længere kan skabe konflikt at kaste lys over hemmeligheden. Så kan de henvende sig til Rigsarkivet for at få indblik i deres faderskabssag, som ligger i arkivet.

- Mange søger i hemmeligheder, de gerne vil kende om sig selv, siger Poul Olsen.

Mange slægtsforskere går på nettet og søger i kirkebøgerne og i de forskellige folketællinger, som ligger tilgængelige.

Senest har arkivet lagt den store folketælling fra 1940 ud.

Her kan folk finde oplysninger om deres familie og lige under fire millioner andre danskere.

Også her kan der være hemmeligheder at komme efter. For folketællingen fra 1940 består af spørgeskemaer, og i dem er der et felt til bemærkninger, og der kan blandt andet stå, om en person er 'åndssvag'.

I løbet af de kommende år vil flere dokumenter fra offentlige myndigheder om 2. Verdenskrig også blive offentligt tilgængelige, i takt med at 75-årsfristen løber ud.

Facebook
Twitter