Her er de tre strejker i danmarkshistorien, som forskeren selv husker bedst

Lørdag er sygeplejerskernes strejke begyndt, men det er langt fra første gang, der er konflikt på arbejdsmarkedet.

Her er 300 sygeplejersker og hospitalslaboranter ved at tage del i strejken i 1995. Konflikten er en af dem, som arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand husker tydeligst. (Foto: Henning Bagger/Leafax Ii-Leafax)

I den kommende tid vil flere tusinde af landets sygeplejersker strejke i et forsøg på at opnå en bedre løn.

Hvordan det ender, ved vi ikke, men indtil da kan du dykke ned i tre af de mest bemærkelsesværdige strejker, der har fundet sted i Danmark gennem årene.

Det tre nedenstående konflikter er i hvert fald dem, der står tydeligst i erindringen hos Mikkel Mailand, der er lektor på Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier ved Københavns Universitet.

1

Langvarig strejke i 2008

Indslaget er fra den 7. maj 2021.

Vi skal tilbage til 2008 for at finde en af de strejker, som Mikkel Mailand husker bedst, og som faktisk også kan sammenlignes med den strejke, som flere tusinde sygeplejersker er begyndt på i dag.

Her var det sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter, der strejkede for at få 15 procent mere i løn, mens sygeplejerskerne desuden havde et mål om at sætte mere fokus på deres arbejdsforhold.

Hvor sygeplejerskerne i 2021 indtil videre kun har strejket i en dag, så endte man i 2008 med at strejke i næsten to måneder.

- Strejken var bemærkelsesværdig, fordi den var så lang, og alle ventede på et politisk indgreb, men det kom ikke, forklarer Mikkel Mailand.

Det endte med, at fagforeningerne FOA, Sundhedskartellet og BUPL accepterede meget mindre lønstigninger af arbejdsgiverne - staten, KL og Danske Regioner - end de havde krævet i første omgang.

Efterfølgende har der været snak om, hvorvidt strejken var det hele værd, når man sammenlignede udbyttet med det indhug, der blev lavet i den såkaldte strejkekasse, der består af de penge, som betaler for strejkerne, forklarer Mikkel Mailand.

2

Øv, er der ikke mere gær?

Hvis der mest bare dukker en firkantet pakke gær op på nethinden, når du hører ordet "Gærkrisen", så kommer her et indblik i, hvordan navnet opstod, og hvorfor netop konflikten i 1998 er på en top-tre over de strejker, som Mikkel Mailand husker bedst.

- Det var en konflikt på det private område kendt som gærkonflikten. Hvis man er gammel nok, kan man sikkert huske, at busserne ikke kørte, posten ikke kom, og at man ikke kunne få bestemte varer, fortæller Mikkel Mailand.

En af de varer, der manglede på hylderne, var altså gær, hvilket både dannede grobund for krisens navn og samtidig fik nordmanden Christian Hagemann til at flyve 6000 pakker gær mod Danmark i sit privatfly.

Årsagen til, at der opstod så stor mangel i samfundet, var, at konflikten var en storkonflikt, hvor ansatte ikke nedlagde arbejdet i én sektor, men på hele det private arbejdsmarked i håb om blandt andet at opnå en sjette ferieuge.

- Den var så omfattende, blev følt af så mange mennesker og gik ud over så mange. Her strejkede 450.000 mennesker, så det kunne mærkes noget bredere i samfundet, forklarer Mikkel Mailand.

Til sammenligning strejker lidt mere end 5.000 sygeplejersker i den kommende tid.

Konflikten begyndte den 25. april 1998 og sluttede den 6. maj 1998.

3

Da sygeplejerskerne rev sig løs

I 1995 var det igen sygeplejerskerne, der var i centrum for en relativt lang konflikt. Her var 7.000 sygeplejersker i strejke eller lockoutet i næsten fire uger, inden regeringen greb ind. Når der er tale om lockout, vil det sige, at det - modsat strejke - er arbejdsgiveren, der udelukker de ansatte fra at arbejde.

- Konflikten er interessant, fordi den også handler om sygeplejerskerne, og det var her, de prøvede at træde ud af deres forhandlingsfællesskab KTO i et forsøg på at opnå et bedre resultat på egen hånd, fortæller Mikkel Mailand.

KTO, som sygeplejerskerne prøvede at træde ud af, er en samarbejdsorganisation for personaleorganisationer i regioner og kommuner. Bogstaverne står for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

Det lykkedes dog ikke sygeplejerskerne at opnå et bedre resultat ved at gå selv.

- Sygeplejerskerne endte med at få det samme som de øvrige i forhandlingsfællesskabet, da et politisk indgreb sluttede konflikten, forklarer Mikkel Mailand.

Netop det gør også konflikten i 1995 interessant.

- Her blev det også tydeligt, at det kan være svært at få noget bedre ved at gå alene, lyder det fra ham.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk