Ukrainske børn leger ikke med danske børn i børnehaverne. I hvert fald ikke i Aalborg og Kolding, hvor der er oprettet 'ukrainerinstitutioner' – udelukkende for ukrainske flygtningebørn.

Fredag lød det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at der på sigt skal etableres såkaldte 'ukrainerbyer' flere steder i landet, hvor ukrainere skal bo sammen, og hvor børnene skal gå i daginstitution sammen.

Og i nogle kommuner er de altså på forkant med oprettelsen af særskilte institutioner.

I Aalborg er en gammel skolebygning er blevet til et ukrainsk skole- og daginstitutionstilbud.

Her vurderer de, at det er den bedste måde at tage imod børnene her og nu, og derfor vejleder kommunen forældrene til at tage imod tilbuddet.

- Vi kan give en mere målrettet indsats, i forhold til hvis ukrainerne bliver spredt ud helt tilfældigt, og så har vi købt os noget tid, i forhold til hvad næste step er, siger dagtilbudschef Hans Christian Mariegaard.

Hovedargumenterne har været de samme i både Aalborg og Kolding: At være på forkant med det højt varslede flygtningetal, at samle de pædagogiske kræfter i den enkelte kommune – og at skabe pladser i et allerede presset dagtilbudsområde med stigende børnetal.

Vidt forskellige løsninger

Timm, Diana og 18 andre ukrainske børn leger allerede og forsøger at følge med på 'hoved, skulder, knæ og tå' i 'ukrainerinstitutionen' i Aalborg.

Her er plads flere. Helt præcist til i alt 60 vuggestue- og børnehavebørn i institutionen, de har valgt at kalde Solsikken.

Natasha Kandaurova er mor til toårige Diana. De er flygtet til Egholm, en ø ved Aalborg, og selvom der her er en lokal børnehave, kører de hver morgen til den ukrainske institution inde i byen.

- Det er en god måde for min datter at vænne sig til at være her i landet, og det er nemmere for hende at integrere med de ukrainske børn. Jeg tror, at det her sted er bedre for min datter til at starte med end i en almindelig, dansk børnehave.

Det er dog vidt forskelligt, hvordan landets kommuner har grebet integrationen af de yngste ukrainske børn an.

DR har talt med flere vestjyske kommuner, som modsat kommuner som Aalborg og Kolding har et lavere børnetal og dermed flere ledige pladser. Derfor har de forberedt, at de ukrainske børn skal begynde i de lokale børnehaver. Helt som de altid har taget imod flygtninge.

Flere ukrainske børn er allerede startet, og her lyder det fra mødrene, at den lokale løsning er god for deres børn.

Minister: Ingen fælles retning

Sådan får kommunerne tilsyneladende lov til at fortsætte deres forskellige retninger, ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

For til trods for udmeldingen om ukrainerbyer, vil børne- og undervisningsministeren ikke lave nye og ensrettede retningslinjer for kommunerne. Tværtimod.

- Vi har tænkt os at fjerne retningslinjer, fjerne lovgivning og fjerne bekendtgørelser. For hele øvelsen går ud på at fjerne de barrierer, der er for at man kan få ting til at lade sig gøre.

For to uger siden pegede ministeren for første gang selv på netop denne løsning, da hun på et pressemøde udtalte, at der var behov for at oprette særskilte institutioner for ukrainske flygtningebørn. Dagtilbudsområdet er så udfordret, at det ikke er forsvarligt at indlemme de nytilkomne ukrainske børn i de eksisterende rammer, sagde hun.

Men det gælder altså kun i nogle kommuner.

- Det kommer an på, hvor vi i Danmark vi er. Taler vi om en kommune, hvor der er 10 tomme pladser i en daginstitution, så er det oplagt at bruge dem. Men er vi i en egn, hvor der er fuldstændig stopproppet i alle institutioner i forvejen, så skal man jo ud at finde nogle nye bygninger, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Men hvad er den bedste løsning for de ukrainske børns ve og vel?

- Der er fordele og ulemper ved begge. I den situation, vi står i nu, gælder det om at gøre det, der i kommunen giver allermest mening.

Danske eller ukrainske pædagoger

Hvis forslaget med 'ukrainerbyer' bliver en realitet, er planen, at ukrainere selv skal passe og undervise børn og unge i adskilte dagtilbud og skoler.

Pædagogerne i Aalborg og Kolding er udelukkende danske og uddannet pædagoger – for at lære børnene dansk og for at sikre stabilitet i de nye institutioner.

Modsat i de lokale børnehaver, hvor ukrainske børn blandes med de danske, arbejder flere kommuner med at ansætte ukrainske medarbejdere, som både kan agere som tolke og pædagoger.

Men indtil videre fortsætter de med deres egen model i Aalborg, fortæller dagtilbudschef Hans Christian Mariegaard.

Solsikken er den første institution af sin slags i Aalborg Kommune, men måske er det ikke den sidste.

- Vi kan lave lignende dagtilbud andre steder i kommunen, hvis det er sådan, at vi får nogle massive bosætningssteder, siger Hans Christian Mariegaard.

Med særloven for de ukrainske flygtninge indgår de ukrainske børn på samme vilkår som de danske. Derfor kan de de ukrainske forældre, også i Aalborg og Kolding, ønske at få en plads i de lokale, danske daginstitutioner.

Men det er altså ikke sikkert, at der er en ledig plads.