Her går alle i skole, frisørerne har været åbne i fem uger - og smitten er rekordlav

Test-øen Bornholm blev en succes, lyder det fra professor.

Bornholm har haft åbne institutioner, skoler, butikker og liberale erhverv i fem uger. Alligevel er smitten faldet. Grafik: Michael Dorbec

Døren er åben, og den røde løber er rullet ud for folk, der vil en tur til frisør, tatovør eller massør i store dele af landet.

Men sådan har det faktisk været længe på Bornholm.

Siden 1. marts har klippeøen i Østersøen haft åbne butikker, åbne liberale erhverv og ikke mindst helt åbne skoler. Alle årgange er tilbage hele tiden.

Antal smittede de seneste syv dage: tre.

Dermed er eksperimentet med den sociale boble Bornholm en succes. Det siger professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet Jens Lundgren.

- Det er lykkedes dem at holde antallet af nysmittede meget langt nede. Man kan diskutere, hvorfor de er det, men at det er lykkes at holde smitten nede, er da en succes.

Der er ikke kun én forklaring på, hvorfor smittentallene på Bornholm stikker så positivt ud, mens de andre steder i kongeriget stikker af.

For det første:

- Man har haft en befolkning, der har spillet med og set en hel masse fordele ved at underlægge sig en masse krav og restriktioner - det er én dimension, siger Jens Lundgren.

Det bekræfter Bornholms borgmester, Thomas Thors (S).

- Forudsætningen for at åbne var, at alle skulle testes en gang om ugen. Det var svært i starten, men nu ligger vi på 4.000 test om dagen, siger han.

Antager man, at alle lader sig teste én gang om ugen, giver det altså 28.000 bornholmere ud af de knap 40.000. Målet var dog 5.000 daglige test af befolkningen.

Isoleret ø

Det er ikke kun bornholmerne selv, der over en bred kam er gået systematisk til podepinden. Siden 1. marts har alle, der rejste til øen, skulle have en negativ coronatest med i tasken.

Det har medvirket til at holde smitten nede, siger Jens Lundgren.

- En anden grund til den lave smitte er, at det er et isoleret samfund, hvor man kan styre, hvem der kommer ind, så det der migrationsaspekt er praktisk talt elimineret, siger han.

Bornholm har altså i store træk ikke importeret smitte, fordi alle har været nytestede. Og selvom det fra i dag ikke længere er et krav at have en negativ test for at komme til øen, så sker det i praksis alligevel.

Rejser man via færgen fra Ystad i Sverige, og det gør 90 procent af de rejsende, kræver svenskerne nemlig en negativ coronatest, som ikke er ældre end 48 timer. Og flyver man, kræver flyselskaberne en test. Kun på ruten fra Køge til Bornholm kræves der nu ikke en negativ test.

I marts var der knap 44.000 rejsende fra Ystad til Rønne, mens der var knap 3.000 rejsende fra Køge til Rønne, oplyser Bornholmslinjen. Derfor får de lempede testkrav næppe stor effekt på smitten siger Jens Lundgren.

  • Bornholmslinjen er ikke længere forpligtet til at tjekke, om passagererne har en negativ coronatest. (Foto: Claus bech © Scanpix)
  • I praksis bliver det dog kun passagerer med færgen fra Køge, der ikke kommer til at fremvise et nyt, negativt coronatestsvar. (Foto: Claus bech © Scanpix)
  • De svenske myndigheder kræver fortsat en negativ coronatest, som er under 48 timer gammel, så det kommer man ikke udenom, hvis man skal til Bornholm via Ystad. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)
1 / 3

Smitten er der

På landsplan stiger smitten lige nu, og særligt hovedstadskommunerne døjer med virusudbrud, og flere steder må skolerne lukke ned igen.

Bornholm ligger på top 6 over kommuner med mindst coronasmitte kun overgået af Holstebro og de mindre øer, der slet ingen smitte har fundet den seneste uge.

Når man taler med øens borgmester, Thomas Thors, i øvrigt over en telefonforbindelse på færgen, kalder han også testøen Bornholm en succes, men han er meget afmålt i sine vendinger.

- Ja, jeg vil nok kalde det en succes. Men man er nødt til at være lidt afmålt, for vi ved jo ikke, hvordan det vil gå de næste uger.

Og det kan han måske have god grund til.

I hvert fald er professor Jens Lundgrens sidste pointe, at billedet godt kunne have set anderledes ud.

- Det tredje, man ikke skal udsige, er en vis grad af held. Det er jo ikke, fordi der ikke har været smitte på Bornholm. Der har været mulighed for smitteudbrud. Men man har været heldige, at situationen ikke er opstået. Og hvis der lige pludseligt var opstået en smitte, ville jeg ikke have vurderet eksperimentet som fejlslagent.

Han understreger, at test ikke er den ultimative løsning på corona eller den eneste forklaring på, hvorfor det går godt på Bornholm.

Professor Jens Lundgren fra Rigshospitalet er en af Danmarks førende virusforskere. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Meget lidt toiletcorona

Under den forsøgsvise genåbning af Bornholm har sundhedsmyndighederne ført et andet eksperiment i klippeøens kloakker.

Her har man ledt efter coronavirus i spildevandet på samtlige syv rensningsanlæg på øen, og der er godt nyt. Det ser nemlig ud til, at metoden kan bruges på selv meget små mængder virus.

Det siger Steen Ethelberg, afsnitsleder ved Infektionsepidemiologi og Forebyggelse ved Statens Serum Institut, som dog understreger, at resultaterne ikke er endeligt analyseret eller udgivet i en rapport.

- Vi har fundet meget lave niveauer, og vi har også 'ikke fundet noget', nogle steder. Vi er ikke færdige med at gøre det op og sammenligne med de almindelige coronatest, men hvis det passer sammen, er det en god ting, for så tyder det på, at metoden virker, siger han.

Flere kommuner har selv gennemført lignende test på deres rensningsanlæg, men det her er det første, som staten selv står bag. Spildevandsprojektet var et krav fra Sundhedsministeriet som en supplering til testindsatsen, men det er endnu ikke klart, hvordan resultaterne skal bruges. Men det kan give pote på lang sigt.

- Når der er gået noget tid, og vi ikke snakker om covid-19 hele tiden, så håber vi, vi kan bruge det her til at finde ud af, om covid-19 vender tilbage eller noget andet kommer til, siger Steen Ethelberg.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk