Her står kvindelige politikere sammen mod chikane: 'Vi skal simpelthen ikke finde os i det'

Chikane og ubehagelig tone mod byrødder er udbredt. Men hvad kan vi gøre ved det?

Formålet med netværket af lokalpolitikere og kandidater i Aarhus er få flere kvinder til at stille op til politik - og for at opnå det, skal der gøres noget ved tonen, mener de. Her er det et udpluk af kvinderne til deres første fysiske møde.

Husneger. Landsforræder. Racist. Nazist. Coconut. Fladpandet. Dum. Grim. Fed.

Jeg håber, du bliver voldtaget.

Det er ikke småting, kvindelige politikere og kandidater i Aarhus skal lægge øre til, bare fordi de har valgt at engagere sig i lokalpolitik.

Derfor har flere af dem samlet sig i en netværksgruppe, så de kan dele deres oplevelser med hinanden. Det hele foregår på tværs af partier og holdninger, for partifarver har ingen betydning, når kampen sætter ind over for den hårde tone.

- Der er behov for at have nogen at snakke med det her om, så man ikke har følelsen af at stå alene. Man kan godt komme til at tænke: ’Måske var det mig, der skrev noget dumt, og måske fortjener jeg faktisk det, de skriver,' siger Mette Bjerre, som er medlem af Aarhus Byråd for SF og er en af initiativtagerne til gruppen.

I netværket deler kvinderne deres oplevelser med hinanden i en facebookgruppe, ligesom de også spørger hinanden om hjælp, hvis de har brug for opbakning i en konkret kommentartråd. De planlægger også flere fysiske møder, hvor de vil diskutere deres oplevelser, og hvordan man bedst håndterer dem.

Tanken bag gruppen er at få flere kvinder i politik. De var nemlig flere, som undrede sig over, hvorfor der er så få kvinder, der siger ja til at gå ind i politik. De kom frem til, at tonen har meget med det at gøre.

- Den værste konsekvens er, at folk ikke har lyst til at være en del af politik. At man trækker sig, fordi det ikke er det værd hele tiden at få at vide, at man er dum og grim, siger hun.

Personligt har hun fået at vide, at hun er eksemplet på, at man godt kan have en ph.d., selvom man er retarderet. Folk har også kommenteret på hendes måde at bevæge sig på, når hun har indgået i TV-indslag.

Hør Mette Bjerre fortælle om, hvordan kvinderne i netværket hjælper hinanden, når en af dem er under personligt angreb:

Kvinderne i Aarhus er langt fra de eneste lokalpolitikere, som oplever at blive udsat for chikane og en hård tone.

DR har sendt en rundspørge ud til samtlige byrådsmedlemmer i Danmark. Af de 634, som har svaret og som er aktive på sociale medier, oplever 6 ud af 10 en hård tone rettet imod dem selv personligt.

40 procent har været udsat for chikane.

Og det spænder bredt, hvad byrødderne har været udsat for. Tilråb, hærværk, trusler på livet, chikane af seksuel karakter, ligesom deres familier også er blevet chikaneret.

Flere svarer også, at chikanen og den ubehagelige tone er rettet imod deres køn, som det også ofte er tilfældet hos kvinderne i Aarhus.

- Jeg oplever rigtig meget, at folk kommenterer på mit køn, og at jeg ikke er gammel nok til at have en mening om ting, og at jeg lige skal færdiggøre folkeskolen først. Mange af kommentarerne er fra ældre mænd, men også nogle gange fra kvinder, fortæller Tilde Malund Jensen, der er kandidat til regionsrådet for SF og som også er med i netværket.

- Jeg bliver mere skuffet, når det er kvinder, der gør det, for vi skal have hinandens ryg, tilføjer hun.

Mathilde Hjort Bressum er den af dem, netværket oprindelig blev dannet for. Hun er nemlig en af de kvindelige kandidater, der stiller op til byrådet ved efterårets kommunalvalg.

Hun har oplevet at få tilråb, når hun har delt politisk materiale ud på gaden.

Hør Mathilde Hjort Bressum fortælle, hvad hun tænker om at være kandidat under en hård tone:

Hun håber på, at netværket kan være et skridt i den rigtige retning for at få løst problemet.

- Jeg håber, det kan bruges til at stå sammen og skabe en god og tryg tone omkring, hvordan man skal håndtere sådan nogle sager på nettet. Første skridt er at vise en pæn og ordentlig tone tilbage og så håbe, at det smitter af, siger hun.

Så.... hvordan løser vi problemet?

Spørger man kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet, er det ikke sådan ligetil at skabe en bedre debattone. En hård tone i politik er nemlig et vanskeligt problem, som vi har kendt til et stykke tid.

Men et bud på en løsning vil være at starte der, hvor problemet trives: nemlig i debatten.

- Hvis man kan få en diskussion af, hvor vores grænser egentlig går, og hvor vi godt kunne tænke os nogle spilleregler for, hvordan vi taler og opfører os over for hinanden. Så tror jeg, det måske kan være med til at rykke i den anden retning, siger han.

Og derudover er det også vigtigt at se på, hvor den gode tone bør starte, mener han.

- Jeg tror, man skal starte ved sig selv. At politikerne selv begynder at tale til hinanden på den måde, de gerne vil have, at borgerne taler til dem.

Se her, hvordan andre byrødder forsøger at imødekomme en hård tone:

Og det er da også ved dem selv, at politikerne i Aarhus-netværket forsøger at finde en løsning på problemet.

For eksempel skriver Almaz Mengesha, der sidder i Aarhus Byråd for Venstre, nogle gange til dem, der har været grænseoverskridende på sociale medier, for at få dem til at uddybe deres holdninger.

- Nogle gange er vi lykkedes med at få en rigtig fin dialog, hvor vi har ringet hinanden op, og vedkommende har sagt, at det ikke var sådan ment, men at man bare var træt af debatten. Og så er vi kommet det videre, fortæller hun.

Også hendes byrådskollega Mette Skautrup fra Konservative tænker over, at hun ikke vil gøre sine opslag på sociale medier for skarpe.

- For jo skarpere man gør den, jo mere mærkelige bemærkninger kan man få, uddyber hun.

Insisterer på at fortsætte - og sige fra

Hos kvinderne i Aarhus er strategien at fortsætte med at støtte hinanden på tværs af politiske farver og holdninger. Og køn for den sags skyld, for mænd er også inviteret med i gruppen.

For demokratiet må sejre i sidste ende.

- Det er sindssygt ærgerligt og et tab for demokratiet, hvis man lader være med at blande sig og giver dem lov til at styre, hvad vi skal snakke om. Vi skal kunne snakke om det, vi vil i et demokratisk land.

I har jo meget magt og bestemmer, hvad der skal ske i Aarhus. Kan man så ikke forvente, at borgerne går kritisk til jer?

- Jeg er helt med på, at fok skal blande sig i, hvad vi mener, og være kritiske over for vores holdninger og beslutninger. Men når det bliver personligt, er det ikke i orden, og det skal vi simpelthen ikke finde os i, slår hun fast.

Sådan gjorde vi

  • DR har sendt et spørgeskema ud til samtlige kommunalpolitikere i Danmark i perioden 9. til 16. juni 2021.

  • Ca. 2.400 politikere har modtaget spørgeskemaet, og 686 har besvaret det.

  • Rundspørgen spurgte ind til politikernes oplevelse af tonen på sociale medier samt chikane generelt.

  • Da der er tale om en ikke-repræsentativ spørgeskemaundersøgelse, kan resultaterne ikke generaliseres til den samlede gruppe af kommunalpolitikere.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk