Herning-unge om amatør-amfetamin: 'Det ser sgu klamt ud'

Billederne fra de danske ”amfetamin-laboratorier” giver kvalme i nattelivet.

De seneste år er flere helt unge drenge døde efter at have eksperimenteret med narkotika.

I maj døde to unge mænd på 17 og 18 år i Herning, efter at have taget stoffer. Retskemikerne arbejder stadig på at finde ud af præcis hvilke stoffer, de to har taget.

Se video med reaktion fra unge i Herning i toppen af artiklen.

I går viste DR, hvordan stoffet amfetamin – også kendt som speed - er blevet færdigproduceret under primitive forhold i Danmark.

Her kan du se en række billeder fra et hus i Vestjylland, hvor politiet fandt det, de beskriver som et laboratorium.

  • Svovlsyre og diverse udstyr fundet i udhuset i Videbæk. Foto: Politiet
  • Dunke på gulvet. Foto: Politiet
  • Dette børnebadekar er ifølge politiet blevet brugt til at blande en grød af amfetamin, der senere er tørret til pulver. Foto: Politiet
  • Endnu en dunk.Foto: Politiet
  • I dette skab fandt politiet dunke, som indeholdt amfetaminolie. Foto: Politiet
  • Tøj og sko i denne vaskekurv var ifølge politiet brugt under arbejdet med at lave amfetaminpulveret. Foto: Politiet
1 / 6

Det er sket i Videbæk i Vestjylland og i Fjelsted på Fyn, hvor kriminelle brugte et udhus og en lade til at blande amfetamin i. Her benyttede de blandt andet en pagaj og en cementblander til at røre ”amfetamin-grøden.”

Og når stofferne blandes sammen i en spand på gulvet af amatører, så kan det nemt gå galt med blandingsforholdene, vurderer Martin Worm-Leonhard, der er retskemiker ved Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet.

- Så vi ender meget hurtigt med, at slutbrugeren ikke ved hvad, der er i de produkter, der kommer ud på gaden eller hvor stærke, de er, siger han.

DR har vist en række unge, der var ude for at feste i Hernings natteliv, billederne af forholdene, som stofferne er blevet færdigproduceret under.

- Det er ikke noget, man burde få indenbords, konstaterer 18-årige Patrick Clausen.

Facebook
Twitter