Historieprofessor: Sådan begyndte jødehad for over 1000 år siden

Hærværk mod jødiske gravsten læner sig op ad et over 1000 år gammelt had.

Blandt andet blev flere gravsten hældt over med grøn maling på en jødisk gravplads i Randers. (Foto: Bo amstrup © Scanpix)

Rettelse 19/11: Opdateret med en mere hensigtsmæssig formulering vedrørende tiden efter 2. verdenskrig i sidste del af artiklen.

I weekenden blev der flere steder i landet begået hærværk, der er blevet kædet sammen med antisemitisme - eller jødehad.

Over 80 gravsten på en jødisk gravplads i Randers blev skændet, og andre steder blev der malet og sat klistermærker med jødestjernen - den, som jøderne blev tvunget til at bære i Nazityskland.

På Roskilde Universitetscenter forsker historieprofessor Jakob Egholm Feldt i jødisk historie og antisemistisme. Og han er ikke i tvivl om, at det var antisemitisme, vi så i weekenden.

- På grund af systematikken og referencerne til nazisme, så bliver vi nødt til at sige, at det er en antisemitistisk handling, siger han.

Og selvom nazismen i Tyskland er det mest markante eksempel på antisemitismen, strækker jødehadet sig meget langt tilbage, forklarer forskeren.

- Der er en amerikansk historiker, der har kaldt jødehad for det længste had, der findes. Det har en mere end 1000 år lang historie.

Få det fulde overblik over, hvorfor antisemitisme findes, i P3's nyhedspodcast Den daglige dosis:

Middelaldermyter

De første eksempler kan man spore helt tilbage til omkring år 1000.

- Siden dengang har der været nogle faste elementer i jødehadet. I middelalderen opstod der nogle myter og nogle fordomme, da de kristne gerne ville have, at jøderne skulle anerkende Jesus.

- Senere kom også nogle mere økonomiske fordomme, og de begyndte at komme ind i myter og sange. Men der var også mere blodige fordomme om, at jøder for eksempel brugte kristent blod. Det blev gjort til en barbarisk religion – de omskærer og sådan noget - og de fordomme er med helt op til det 20. århundrede, siger Jakob Egholm Feldt.

Efter år 1800 begynder demokratiske tanker at vinde indpas - og modvilje mod jødernes religion bliver erstattet af noget nyt - den racistiske antisemitisme, forklarer Jakob Egholm Feldt.

- Jøder bliver simpelthen set som en anden form for folkegruppe. De hører ikke til i de europæiske lande, synes man.

Den tankegang kulminerer med Hitlers nazisme i Tyskland op gennem 1930'erne.

- De mener, at jøderne er gift for samfundet. At samfundet er sygt, og de vil kurere det ved at tage jøderne ud, forklarer professoren.

Nazitysklands brutale etniske udrensning af jøder i koncentrationslejre, det vi kender som Holocaust, dræbte mellem fem og seks millioner jøder. Efter krigen flyttede mange af de overlevende fra Europa til den nyoprettede, jødiske stat, Israel.

I årene efter 2. verdenskrig er den europæiske antisemitisme mindre udbredt, forklarer Jakob Egholm Feldt.

Men med weekendens begivenheder in mente oplever flere, at den er på vej tilbage.

- Undersøgelser viser, at jøderne oplever, at antisemitismen er i vækst. Der er terrortrusler og flere ubehagelige oplevelser. Truslen er konkret, siger professoren.