Historiker på jagt efter den første vaccine-kanyle: 'Det er et vigtigt stykke historie'

Bente Vinge Pedersen har jagtet danske corona-genstande under pandemien.

Denne kanyle blev brugt til at vaccinere Jytte Margrethe Frederiksen på 83 på Omsorgscentret Kærbo i Ishøj søndag kl. 9. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Hvis du tænker tilbage på de sidste ti måneder med coronavirus herhjemme, hvad husker du så bedst?

Den 11. marts, hvor Mette Frederiksen lukkede Danmark ned?

Eller de blå mundbind? Selvisolation og Zoom-møder? Måske dengang toiletpapir og gær var udsolgt i supermarkederne?

Dét spørgsmål har Bente Vinge Pedersen stillet sig selv flere gange. Hun er historiker og udstillingsleder på Medicinsk Museion i København, hvor de lige nu arbejder på en corona-udstilling.

Gennem coronapandemien har hun og flere kolleger derfor været på skattejagt efter dyrebare genstande fra dét, som statsminister Mette Frederiksen kalder "Danmarks sværeste år siden Anden Verdenskrig".

Og i dag skulle én af de vigtigste genstande samles ind, nemlig den allerførste kanyle og ampul med coronavaccine, der blev givet til en dansker.

- Vi prøver at samle ting ind, vi forestiller os bliver vigtige dele af historien. Jeg synes, vaccinen er vigtig at få med. Det er det, der gør, at den her pandemi skal slutte, siger Bente Vinge Pedersen.

Normalt ryger de brugte sprøjter straks i til risikoaffald sammen med alle andre ligegyldige kanyler.

Men den her håber hun får lov at blive gemt.

- Hvis det virkelig lykkes, så bliver jeg glad. Så synes jeg, det er utrolig dejligt for museets samling. Men det største er selvfølgelig selve vaccinen, lyder det fra udstillingslederen.

Første kanyle gået tabt

For at få fat i den historiske artefakt har Bente Vinge Pedersen blandt andet søgt hjælp hos Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut, der står for godkendelsen og udrulningen af vaccinen.

Men svaret var klart fra DR's reporter, Kasper Buch Petersen, der var til stede i Odense, hvor den første vaccine blev givet.

- Alt er smidt ud, lød det.

Det var for sent. Kanylen var kasseret.

Så Danmarks allerførste bevis på vaccinen kommer altså ikke til at ligge ved siden af de andre vaccine-gennembrud som koppe- eller influenza-vaccinen fra forhistorien, som ellers var planen.

Men der er alligevel håb forude.

Kanyle fra Region Hovedstaden udstilles i stedet

Det lykkede

s nemlig Region Hovedstaden at gemme en kanyle og ampul fra et af deres plejecentre, hvor beboerne også er blevet vaccineret.

Selvom det ikke er den første, er Bente Vinge Pedersen godt tilfreds:

- Vi får én af de allerførste, så det er fint.

- Jeg ville være ærgerlig, hvis vi slet ikke havde fået noget fra den her historiske dag.

Desuden lader det til, at SSI har sikret flere flasker og kanyler til coronasamlingen.

Det glæder historikeren, som også hæfter sig ved, at det slet ikke var myndighedernes intention, at der skulle være én dansker, der var den første.

Planen her til morgen var faktisk, at vaccinationerne skulle sættes i gang præcis klokken 9 på de fem udvalgte plejecentre. Men med et par minutters forspring fik Leif Heiselberg alligevel det første stik.

Genstandene er et vindue til en anden tid

Vigtigst handler det for Bente Vinge Pedersen om at få gemt historien.

- For os handler det om, at vi får gemt den her historie, så vi ikke bare suser videre og glemmer det hele, når det er overstået. Der er genstande en rigtig god ting. Så om mange år kan vi genopleve den her historie, siger hun.

De indsamlede artefakter skal altså ses som et vindue til en anden verden. En anden tid.

Blandt andet er historikeren på jagt efter nogle af de respiratorer, der er blevet brugt til intensiv behandling af covid-19.

Og måske husker du også denne her?

Sundhedsminister Magnus Heunicke fortæller om smitteudvikling på et pressemøde om covid-19 i Danmark på et pressemøde den 30. marts 2020. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2020) (Foto: Martin Sylvest)

Sundhedsminister Magnus Heunickes famøse, grønne og røde kurve.

Papskiltet, som han altid fiskede frem på de første pressemøder for at demonstrere, hvordan vores sundhedsvæsen ville kollapse, hvis ikke vi tager pandemien alvorligt.

Dét har Bente Vinge Pedersen allerede fået fingrene i.

Phillip Fabers nodebog, der er blevet brugt til at samle danskerne derhjemme i stuerne med virtuel fællessang i trænge isolationstider, skal også udstilles.

Holdet bag udstillingen har desuden været en tur i testteltene for at hente fysiske genstande fra en historisk coronatid.

- Vi har samlet en hel dag med podernes affald. Både plastikhandsker og dét, vi kalder podehinde-ender, siger udstillingslederen.

Skraldet skal vise, hvor mange mennesker, der rent faktisk gik igennem det her system.

- De her pode-ender repræsenterer hver ét enkelt menneske, siger Bente Vinge Pedersen.

Hvis alt går efter planen, så bliver det muligt at genopleve coronapandemien spejlet i fortidens epidemier i en udstilling på Medicinsk Museion i Bredgade til foråret.

- Lad os sige, at om 200 år vil det være ret vildt at have en vaccine-kanyle fra 2020 som et mærke fra den dag, vi startede med at vaccinere mod coronavirus, siger historikeren.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter