Historiker: Systematiske overgreb fandt sted på mange børnehjem

Godhavnsdrengenes kamp i Østre Landsret får betydning for tusindvis af tidligere anbragte, som beretter om vold og mishandling på datidens børnehjem.

Historiker Maria Rytter og leder af godhavnsundersøgelsen fra 2011 beskriver systematiske overgreb på mange andre hjem end Godhavn.

Det var ikke kun drengehjemmet Godhavn i Tisvildeleje, som historiker Maria Rytter så nærmere på, da socialministeriet i 2010 hyrede hende til at undersøge forholdene på danske børnehjem i perioden 1945 til 1976.

18 andre børnehjem kom også med i Godhavnsrapporten, og Maria Rytter kunne dokumentere, at der ligeledes fandt vold, mishandling og seksuelle overgreb sted på de andre børnehjem.

- Godhavnsrapporten viste, at der var et utroligt lemfældigt tilsyn med statens børnehjem dengang. Der forekom en lang række systematiske overgreb, som selv på den tid var decideret ulovlige og illegale, siger Maria Rytter.

Rytter: Rystende billede

Maria Rytter undersøgte klager fra tidligere anbragte fra mere end 50 børnehjem. Kun 19 kom med i rapporten, da ministeriet krævede, at det udelukkende var børnehjemsbørn, der havde tilsluttet sig foreningen Godhavnsdrengene, som blev hørt. Forholdende på de andre hjem viste sig dog at være mindst lige så skræmmende.

- Det er et rystende billede, der viser sig. Der er en stærk indikation på, at der er mange flere steder end de 19, hvor tilsynet ikke har virket, og hvor man ikke har behandlet børnene respektfuldt og ordentligt eller givet dem en barndom uden de her voldsomme oplevelser, siger hun.

Blandt andet fortæller nogle af de tidligere anbragte om lussinger på siden af hovedet med så voldsom en kraft, at trommehinden sprang, om voksne, der forgreb sig seksuelt på børnene eller slog børnene til blods og om afstraffelser som at stå i timevis uden for i snevejr og skrælle kartofler.

Tusindvis bliver påvirket af dommen

Når Poul-Erik Rasmussen, der var anbragt i tre år på Godhavn i starten af 1960’erne, i dag tager kampen op i Østre Landsret for at få en undskyldning og forældelsesfristen ophævet på de tidligere anbragtes sager, så er det ikke hun ham og drengene fra Godhavn, dommen får betydning for.

Op imod 200.000 nulevende mennesker har på et tidspunkt i deres liv været anbragt, og Maria Rytter vurderer, at mellem 2000-3000 af dem reelt ville benytte en eventuel forældelsesfristophævelse og indgive en klage.

- Det kan synes af lidt, men det er så vigtigt. At ødelægge et barns opvækst er så uciviliseret en handling. Ingen kan være enig i, at man skal behandle børn på så grusomme måder, at de har traumer over deres barndom resten af livet, siger Maria Rytter.

I Norge har omkring 4000 tidligere anbragte fået erstatning, efter regeringen sagde undskyld i 2005. Samme antal søgte om erstatning i Sverige, da staten valgte at give en undskyldning i 2011, men kun omkring 2000 fik tilsagn.

De sagte piger

I dag arbejder Maria Rytter videre med forholdene for tidligere anbragte, men hun har kastet sig over en gruppe, som sjældent står frem og fortæller deres historie. Nemlig pigerne.

- Vi har kun lige lukket op for historien. Vi har undersøgt 19 børnehjem, og der er kun syv piger med i undersøgelsen. Så kvinderne er slet ikke blevet hørt endnu, siger Maria Rytter, som er ved at skrive en bog om piger fra pigehjemmene.

Godhavnsdrengenes sag starter i Østre Landsret i dag kl. 9.30.

Facebook
Twitter