Coop kan med deres nye crowdfunding-idé have fundet en måde at vække danskernes opfattelse af dem som et fællesskab og ikke bare et supermarked som alle andre.

- Det er et logisk og fornuftigt skridt, lyder det fra Mads Mordhorst, lektor i historie på CBS, der har forsket i andelsbevægelsen og bidraget til bogen 'Brugsen - en anderledes forretning?'

- I dag er det at kunne sælge identitet vigtigere end de varer, man sælger. Det er en måde at differentiere sig på, og det har Coop haft svært ved de sidste mange år, siger han.

Linkbox

Læs også

Coop: Medlemmer kan sagtens tabe penge på crowdfunding

For forbrugerne har det været svært at se forskel på aktieselskaber som Netto og Føtex og de medlemsejede kæder som Brugsen og Fakta, fordi de i mange år udelukkende har konkurreret på prisen og på den måde bevæget sig længere væk fra udgangspunktet som en forening.

- Historisk betød det rigtig meget for folk, at det var en reel forening - at være andelshaver og være med til at eje det. Men det er med årene blevet udhulet, så at være Coop-medlem for mange i dag er det samme som at have et medlemskort i Matas, hvor det kun handler om at få nogle fordele, siger han.

Andelsbevægelsen

Andelsorganisering er en måde at kombinere en forretning med en forening.

Bevægelsen opstod i England, hvor en gruppe vævere i 1844 gik sammen og dannede den første brugsforening. Væverne købte varer engros og fordelte dem mellem medlemmerne. Et eventuelt overskud blev også fordelt mellem medlemmerne.

I Danmark blev den første brugsforening oprettet i 1866 i Thisted.

Fra 1880 til 1900 blev der oprettet mere end 3.000 andelsforeninger rundt om i Danmark, så stort set hver landsby havde sin andelsbaserede brugsforening og sit eget mejeri, elselskab og slagteri.

I dag er bevægelsen mere præget af store forretninger som for eksempel Danish Crown, Arla og Coop.

Styreformen i en andelsforening er demokratisk, så hvert medlem har én stemme - i modsætning til aktieselskaber, hvor indflydelsen afhænger af, hvor mange aktier man har.

Kilde: Den Store Danske, Kulturministeriet

Men den udvikling kan måske blive vendt med det nye initiativ, hvor Coop giver deres 1,7 millioner medlemmer mulighed for at investere deres sparepenge i lokale fødevarevirksomheder og projekter, der spænder fra rom produceret på Ærø til verdens mindste tyggegummifabrik på Bornholm og udbygningen af Brugsen i Stevnstrup uden for Randers.

Firmaerne får startkapital, mens medlemmer enten får renter på mellem tre og fire procent eller gaver retur for deres investering. Medlemmer kan investere med beløb fra 100 kroner og op efter.

Nytænkning af andelstanken

- Det er ikke tilbage til andelsbevægelsen, men en genopvækning af fortællingen om andelsbevægelsen, siger Mads Mordhorst.

Flemming Just, der er adjungeret professor i historie på Syddansk Universitet og tidligere har forsket i andelsbevægelsen, tror også, at Coop kan have ramt noget rigtigt.

- Det er en nytænkning af andelstanken, hvor man bruger den moderne teknologi som løftestang, siger han og peger på, at mange i dag er interesserede i renere fødevarer og i at have en direkte kobling til producenterne.

Linkbox

Læs også

Lokalstøtte skal være en god forretning for 1,7 millioner Coop-medlemmer

- Coop kan være mellemmænd og give de mange mennesker, der gerne vil sætte deres penge i noget, de kan se en idé i og brænder for, siger han.

Vi lever i en nostalgisk tid

Ud over at de nye teknologier har gjort det muligt at lave den slags forretningsmodeller, hvor vi hurtigt og nemt kan få viden om et projekt og samtidig med få klik kan investere, er der også andre bevægelser, der peger på, at tidspunktet er det helt rigtige til en gentænkning af andelstanken.

- Vi lever i en nostalgiserende tid, siger Mads Mordhorst.

Han nævner blandt andet Danmarkskanonen over danske værdier eller det store projekt Danmarkshistorien, som lige nu kører her på DR. Coop har også været med på nostalgibølgen, da de sidste år som en del af deres 150 års jubilæum relancerede en række retrovarer som Klar Cola, Davre Havregryn og Cirkelkaffe, og deres genoptrykning af de gamle FDB-designermøbler er en af deres store salgssuccesser.

Linkbox

Læs også

Andelstanken blomstrer: Lokale kræfter giver Samsøs grise en bedre død

Ifølge Mads Mordhorst er det helt afgørende, at det er mindre lokale virksomheder og ofte grønne og bæredygtige projekter, som Coop giver mulighed for at investere i. For Coop eller FDB har historisk haft en klar idé om, hvordan vores samfund skulle være indrettet og ikke haft noget i mod at være dem, der hævede den moralske pegefinger.

- De har altid gerne ville være mere end en forretning og forening. Det var dem, der lavede madpyramiden og for nogle år siden madmanifestet om, hvordan vi som danskere bør spise. Og deres FDB-møbler var ikke bare design, men en vision for, hvordan vi skulle leve, siger Mads Mordhorst.

- Coop har været irriteret på de nye deleøkonomier, som de mener er kapitalistiske apps, der prøver at score profitten uden at betale skat. Men nu har de fundet en vej ind i det også, siger han.

- Det kører på en grundfortælling om, at småt og lokalt er godt. Og stort og globalt er ondt. Og det sælger.