Historisk havaftale kan betyde flere tun i Danmark

Aftale er det første skrift mod at beskytte livet i de store oceaner, siger eksperter.

En tun på 291 kilo landes på Skagen Havn i september 2021. Tunen er tilbage i danske farvande, og en ny FN-aftale kan ifølge en forsker betyde flere tunfisk. (arkivfoto). (Foto: © Ajs Nielsen, Ritzau Scanpix)

Biologer og miljøfolk kan ikke få hænderne ned.

Men for os andre kan det være svært at forstå, hvilken forskel det gør, at FN-landene i nat dansk tid blev enige om en traktat om beskyttelse af det åbne hav.

For vi taler om havområder langt fra de danske kyster.

Og havdyber så langt nede, at selv forskerne ved utroligt lidt om, hvad der foregår.

Men skal professor i marinøkologi ved Aarhus Universitet Peter Grønkjær pege på et punkt, hvor vi herhjemme måske vil kunne se en forskel, peger han på en stor rovfisk, der de seneste år igen er dukket op i Danmark: Tunfisken.

- En fisk som tunnen bevæger sig ude i de her åbne oceaner, og så bevæger den sig på et tidspunkt i sin livscyklus ind til Middelhavet eller de danske farvande for at æde. Og helt konkret kan man jo sige, at hvis man har overfisket den ude på i de åbne oceaner, så kan man heller ikke forvente at se den her i Danmark, siger han.

Skal føre til beskyttede havområder

Med aftalen har FN-landene aftalt, at 30 procent af det internationale farvand inden udgangen af 2030 skal være særligt beskyttede områder.

Det er nu har kun én procent i dag.

Med aftalen er der udsigt til, at de store oceaner kan få særligt beskyttede områder, ligesom nationalparker på landjorden.

Og ifølge forskerne er det derfor på høje tid, at man begynder at tage naturbeskyttelsen af oceanerne alvorligt.

For der et øget på pres på verdenshavene. Industrien ønsker at udvinde råstoffer og mineraler fra havbunden, og fiskeriet presser på for at tilfredsstille verdens behov for protein.

Vi ved ikke nok om de åbne oceaner

Men vi ved fortsat ret lidt om, hvad der sker dybt nede i oceanerne, og hvad økosysterme her betyder for eksempelvis for lagring af CO2.

- Selv lige her uden for vores egne kyster har vi problemer bare med at have viden, om hvorfor der ser ud, som det gør. Og når vi bevæger os derud, har vi endnu mindre viden, om hvad det er for nogle dyr og hvilke organismer, vi kan komme til at påvirke, når vi rykker ud i det åbne hav og begynder at fiske og lave minedrift, siger Peter Grønkjær.

Derfor tager forskerne imod aftalen med glæde.

- Jeg er super glad, for at der er kommet den her havaftale, fordi det er det første skridt i at sikre, at udnyttelsen af havene sker på en bæredygtigt måde, siger Karen Edelvang, som er sektionsleder på DTU Aqua.

- Aftalen betyder, at vi nu skal have arbejdstøjet på.

- Vi skal i gang med at kortlægge mere. Vi skal i gang med at forske og monitorere de processer, de råstoffer og de økosystemer, der er i havet, sådan at vi ved, hvad det er, der er vigtigt at passe på, siger Karen Edelvang.

En pukkelhval svømmer ud for Chiles kyst. Nu FN-aftale kan måske bruges til at beskytte områder, der er vigtige for hvalerne. (arkivfoto). (Foto: © Pablo Cozzaglio, Ritzau Scanpix)

Kan hjælpe hvaler og mesopelagiske fisk

Endnu vides det ikke, hvilke havområder der skal udpeges som beskyttede. Ifølge Peter Grønkjær fra Aarhus Universitet kan aftalen for eksempel bruges til at beskytte hvalerne.

- Her er et dyr, hvor man burde have mulighed for at samle op på, hvad det er for nogle områder, der er vigtige for dem, og så måske udpege nogle af de områder som beskyttede områder, siger han.

Der bør også ses på muligheden for at beskytte de mesopelagiske fiskearter der lever i havets tusmørke.

- Den største biomasse af dyr på jorden er de fiskarter, der lever på 200 meter til 1000 meters dybde, de mesopelagisk fisk. Der er en kæmpestor interesse i at fiske efter dem. Men vi ved endnu ike helt, hvad har de af betydning for kulstoflagringen på havbunden, og hvilke konsekvenser det vil få, hvis man bare giver den gas og fisker løs, siger Peter Grønkjær.

FN-aftalen, der har været 15 år undervejs, dækker de to tredjedele af verdenshavene, som ikke ligger inden for landenes økonomiske zoner.

Den skal først formelt vedtages senere og derefter implementeres af landene.

Forstå hvorfor aftalen om det internationale farvand er vigtig. Hør Udsyns interview med havbiolog Katherine Richardson her.