Historisk opgør med hemmelige aktionærer: Investeringsfolk skyder argument mod effektiv udbyttekontrol ned

Åbner for længe ønsket kontrol med refusion af udbytteskat

Hvis skattemyndighederne fremover skal have indberettet navnene på hidtil hemmelige aktionærer, vil det være banker, der skal levere oplysningerne. (Foto: Morten Fogde Christensen)

Udenlandske investorer vil fravælge Danmark, hvis vi kræver, at de danske skattemyndigheder skal vide, hvem aktionærerne er. Det har i årevis været fremført som begrundelse for fortsat at tillade hemmelige aktionærer.

Men det argument skyder flere investeringsfolk nu ned og åbner dermed op for en længe ønsket kontrol med refusion af udbytteskat.

Hvis de danske skattemyndigheder får navnene på de virkelige aktionærer, vil det kunne forhindre den form svindel, som formodes at have kostet statskassen over 12,7 milliarder kroner i refusion af udbytteskat. Penge der er udbetalt til folk, der uretmæssigt har påstået, at de ejer aktier i danske selskaber.

Det har skatteretseksperter understreget over for P1 Dokumentar. Og det har embedsmænd i Skat forgæves påpeget siden midten af 00erne i gentagne forsøg på at forhindre det, der senere blev til den helt store udbytteskandale.

Modstand fra bankerne og den fremførte frygt for at skræmme udenlandske investorer væk har imidlertid i årevis spændt ben for skattemyndighedernes ønske om at få lov til at få at vide, hvem aktionærerne er.

Falsk frygt for udenlandske investorer

Men nu går flere investerings-virksomheder altså i rette med den opfattelse, at udenlandske investorer vil flygte fra Danmark, hvis skattemyndighederne fremover skal vide, hvem de er.

- Jeg mener ikke, at det har nogen betydning for udenlandske investorers villighed til at investere i danske selskaber, om de skal oplyse deres navn til skattemyndighederne eller ej, siger Daniel Fabricius, der er børsmægler hos ABG Sundal Collier, der rådgiver investorer i London, Frankfurt og i Norden.

Samme melding kommer fra Maj Invest, der forvalter investeringer for omkring 100 milliarder kroner for både danske og udenlandske investorer.

- Det vil ikke påvirke udenlandske investorers lyst til at investere i Danmark. Det skyldes helt andre forhold. Udenlandske investorers lyst til at investere i Danmark skyldes, at vi har et meget solidt dansk erhvervsliv med meget spændende virksomheder, understreger Jeppe Christiansen, der er direktør i Maj Invest.

De to investeringsfolk skyder dermed det argument ned, der har været helt afgørende for, at Skat ikke har fået det ønskede redskab til at forhindre den form for svindel, vi har set.

At det i årevis har været et centralt argument, bekræfter tidligere departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, der selv er blevet mødt med beskeden om, at udenlandske investorer i givet fald vil flygte til andre lande.

- Hvis man fjerner muligheden for at kunne være anonym, vil de så foretrække at købe svenske aktier, frem for danske? Det var det argument, som blev fremført, forklarer den tidligere departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft.

- Hvis du kan være anonym på børsen i Stockholm og ikke i København, jamen så tager du bare den, siger han og gengiver det centrale argument, som han og Skatteministeriet er stødt imod.

Frankfurt og London vil fortsat investere

De to investeringsfolk er ret sikre på, at udenlandske investorer fortsat vil investere uændret i danske virksomheder, hvis man fjerner muligheden for at være anonym over for de danske skattemyndigheder. Og det er de ikke alene om.

- Jeg har selvfølgelig drøftet det med mine porteføljeforvaltere her i virksomheden, som har siddet og arbejdet med det her område i masser af år. Og vi kan ikke rigtig se, at det skulle give noget problem overhovedet for det danske aktiemarked, siger direktør i Maj Invest, Jeppe Christiansen.

- Og jeg har talt med et par af mine kollegaer i Frankfurt og London, hvor en stor del af de europæiske finansmarkeder er centrerede, og de er sådan set enige med mig i konklusionen, understreger også Daniel Fabricius fra ABG Sundal Colliers, der blandt andet har kontorer i London, Frankfurt og i Norden.

Et fremført skrækscenarium om, at det vil få kursen på danske aktier til at falde, og at det derfor i sidste ende kan koste danske arbejdspladser, hvis udenlandske investorer ikke kan forblive anonyme, skyder de også ned.

- Det er ganske usandsynligt, vil jeg sige. Det skal virkelig få negativ indflydelse på investorerne, før det får negativ indflydelse på kursdannelsen, før det får negativ indflydelse på mulighederne for at rejse kapital, hvilket jo er det, som er det eneste, der kan påvirke arbejdspladser, forklarer Daniel Fabricius.

- For at være helt ærlig: Hvis man havde gennemført det for et år siden, så var der ikke nogen, der havde opdaget det – ud over dem, der sidder i bankerne, siger han.

Flertal underkender bankernes og ministerens model

Hvis skattemyndighederne fremover skal have indberettet navnene på hidtil hemmelige aktionærer, vil det være banker, der skal levere oplysningerne. Det er nemlig banker rundt omkring i verden, der ved, hvem der har aktier liggende i deres aktiedepoter.

Efter flere års forhandlinger med netop bankerne, indgik skatteminister Morten Bødskov imidlertid i maj 2020 en aftale med de danske bankers interesseorganisation, Finans Danmark, om en helt anden fremtidig udbyttemodel. En model, der fortsat tillader hemmelige aktionærer.

Bankernes og ministerens model vil derfor reelt ikke ”skærme den danske stat mod svindel med udbytteskat”, sådan som ministeriet ellers dengang proklamerede. Det har en række skatte-eksperter slået fast på baggrund af P1 Dokumentars gennemgang af Skatteministeriets udkast til ny lovgivning på området.

Samtidig har Skatteministeriet i podcast-serien, De Hemmelige Aktionærer, medgivet, at den foreslåede nye model i virkeligheden ”fortsat gør det muligt at få refusion af udbytteskat – også for aktionærer, der ikke på forhånd har ladet sig registrere ved navn under den nye model.”

På den baggrund har et flertal i folketinget nu meldt ud, at bankernes og ministerens model er utilstrækkelig og ikke vil forhindre den form for svindel, vi har set.

- Man får jo ikke lukket det der hul, som vi i virkeligheden gerne vil lukke, lød det fx flere gange fra Venstres erhvervsskatteordfører, Kim Valentin, på et samråd om sagen i folketinget her i april.

Hvor længe kan vi tillade hemmelige aktionærer?

Derfor vil et flertal i folketinget nu have set på mulighederne for at gøre det, som embedsmænd i Skat forgæves har foreslået siden starten af 00erne: Automatisk at registrere hvem, der ejer og tjener penge på danske aktier, på samme måde som skattemyndighederne registrerer navnene på dem, der tjener penge ved at gå på arbejde og få udbetalt løn.

- Det er det, vi prøver at kigge på nu, sagde skatteminister Morten Bødskov på samrådet om sagen i folketingets skatteudvalg, hvor han også medgav, at ”et ejer-register kan bruges som led i kontrollen” af de mange refusioner af udbytteskat.

Forud for samrådet havde flere skatteretseksperter bekræftet over for P1 Dokumentar, at et nyt EU-direktiv i praksis gør det muligt at pålægge depot-banker rundt omkring i verden at indsende oplysninger om, hvem aktionærerne er.

I Norge har regeringen således allerede besluttet, at den vil fremsætte et lovforslag, der kræver, at norske selskaber skal bruge EU-direktivet til at indhente oplysninger om hvem, deres udenlandske aktionærer er.

For at forhindre fremtidig svindel med refusion af udbytteskat, kan et lignende historisk opgør med de hemmelige aktionærer altså nu også være på vej i Danmark.

- Det er et spørgsmål, hvor længe Danmark kan tillade et system, hvor man kan skjule sin identitet i forbindelse med aktieudlodninger og derved kan sikre sig en refusion, som egentlig ikke er efter (…) lovgivningen, skrev lederen af Skats udbytteafdeling, Lisbeth Rømer, utålmodigt til Skats øverste ledelse allerede i september 2006. Længe før udbytteskandalen kom offentligt frem.

Og det kan stadig kun gå for langsomt med at indhente navnene på de hemmelige aktionærer, mener direktøren for investerings-koncernen Maj Invest.

- Det forhold, at det har været påpeget af medarbejdere i Skat for mere end ti år siden, det viser jo bare, at medarbejderne i Skat er ganske kloge og fornuftige. Og det er jo en ganske logisk og fornuftig ide. Så må man jo håbe, at der på et tidspunkt er nogen, der sørger for at gennemføre det, sådan så vi får styr på det her område. Det er jo noget, vi i den grad har brug for, påpeger Jeppe Christiansen, direktør i investeringskoncernen Maj Invest.

Podcast-serien 'De Hemmelige Aktionærer' fortæller blandt andet historien om, hvordan medarbejdere i Skat allerede i 2006 advarede ledelsen og forgæves forsøgte at kontrollere udbetalingen af over en halv milliard kroner til Deutsche Banks selskab, BT Opera Trading, i Paris.
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk