Historisk stor forurening af dit drikkevand: Boringer lukket over hele landet

Fund af for højt niveau af pesticid-rest i hver tiende af 1.698 undersøgte drikkevandsboringer.

(© Grafik: Signe Heiredal)

En historisk stor forurening har ramt danske drikkevandsboringer. Det viser et notat, som GEUS offentliggør i dag.

DR har siden i sommer fortalt om drikkevandsboringer, der er ramt af forurening med Desphenyl-Chloridazon - et nedbrydningsprodukt fra et sprøjtemiddel, der blev brugt frem til 1996.

Nu viser det sig, at stoffet findes over grænseværdien i langt flere drikkevandsboringer end hidtil antaget, fortæller Anders Johnsen, seniorforsker ved GEUS.

- Forekomsten af det her stof i grundvandet har et større omfang, end vi har set fra andre pesticider. Stoffet findes i en større andel af boringerne, og når vi finder det, så er det i en højere koncentration, end vi er vant til.

Det er en rigtig træls situation for alle vandværker.

Carl-Emil Larsen, direktør, DANVA

Fundene er særligt opsigtsvækkende, fordi vandværkerne først for nylig blev pålagt at teste for Desphenyl-Chloridazon. Det skete efter en lille håndfuld vandværker i sommer opdagede pesticidet efter eget initiativ.

Vandboringer lukket flere steder

Geus, der står for grundvandsovervågningen i Danmark, har indhentet resultater fra 1698 aktive drikkevandsboringer.

Boringerne er med få undtagelser undersøgt i 2017. Her har man fundet pesticidresten i én ud af fire boringer, og i 10 procent af tilfældene svarende til 164 drikkevandsboringer ligger forureningen over grænseværdien.

Den mest omfattende forurening findes i Guldborgsund og er over 100 gange højere end den tilladte grænseværdi.

- Det betyder, at vandværkerne flere steder skal lukke boringer og etablere nye, hvor det er muligt, siger Anders Johnsen.

CHLORIDAZON - ET AF FORTIDENS UKRUDTSMIDLER
  • Stoffet Desphenyl-Chloridazon er et nedbrydningsprodukt af sprøjtegiften Chloridazon.
  • Det er et ukrudtsmiddel, der tidligere har været anvendt i produktionen af roer, rødbeder og løg, men det har været forbudt i Danmark siden 1996.
  • Før en håndfuld vandværker i sommeren 2017 satte test i gang på eget initiativ, var dansk drikkevand aldrig før blevet undersøgt for Desphenyl-Chloridazon.
  • Efter flere fund i Esbjerg, Slagelse og Odense blandt andet med lukning af boringer og to hele vandværker i Odense 24. august 2017, besluttede Miljøstyrelsen, at Desphenyl-Chloridaxon fremover skal være en del af den obligatoriske drikkevandskontrol.
  • Siden da er 1698 boringer landet over blevet undersøgt. Hver tiende med fund over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter.
  • Det anslåes, at der er 6900 aktive drikkevandsboringer i hele landet. Men der kan gå op til fem år, før de sidste boringer er analyseret for Desphenyl-Chloridazon, fordi de boringer, der leverer ganske lidt vand, kun er forpligtet til at teste vandet hvert femte år.

Endnu flere stoffer kan være glemt

De mange forureninger strækker sig til meget store dele af landet. For at nævne nogle få er boringer i Skive, Assens, Haderslev, Kolding, Løkken og Vordingborg ramt af forurening over grænseværdien.

Anders Johnsen er overrasket over omfanget, og sagen med Desphenyl-Chloridazon åbner op for, at der kan være endnu flere stoffer i drikkevandet, som vi ikke tester for i dag, vurderer han.

- Vi kan desværre ikke afvise, at der kan være andre stoffer, som vi har overset. For der er mange gamle og forbudte stoffer, som ikke er blevet undersøgt. Men regionerne og Miljøstyrelsen er i gang med et større udredningsarbejde for at prøve at identificere de her stoffer.

Vandselskaber: En kedelig historie for alle

I vandselskabernes brancheorganisation kalder direktør Carl Emil Larsen forureningerne en kedelig historie for alle.

- Vi har en massiv forurening over hele Danmark i hele det danske grundvand. Vi er meget overraskede over, hvor stor udbredelsen er. Det er en rigtig træls situation for alle vandværker, og vi er nok ikke helt sikre på, hvad der er den rigtige løsning fremadrettet, siger han.

Carl-Emil Larsen forudser, at der skal drastiske og meget dyre løsninger til.

- Det er meget massivt, og jeg kan ikke se, hvordan vi skal kunne holde til det fremadrettet. Måske er vi nødt til at rense vandet, der hvor det er værst, og så forudser jeg, at vi mange steder er nødt til at erstatte boringer.

Og det bliver dyrt for forbrugerne, advarer direktøren.

- Det er en markant omkostning at lave en ny indvindingsboring. Vores erfaring er, at det koster to til fem millioner kroner per boring.

Miljøstyrelsen fik advarsler for et årti siden
  • DR afslørede i august, at Miljøstyrelsen allerede 10 år før de første fund af Desphenyl-Choridazon var blevet advaret om, at stoffet kunne være en trussel mod grundvandet.
  • Advarslen kom i første omgang fra GEUS, men sidenhen også fra Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og det rådgivende ingeniørfirma NIRAS.
  • Miljøstyrelsen vurderede dengang, at der ikke var dokumentation nok til at skride ind og teste drikkevandet, forklarede kontorchef i Miljøstyrelsen, Lea Frimann Hansen, til DR.

Der er stort set kun de undersøgelser, som producenten har lavet i forbindelse med godkendelsen af stoffet, og de er mere end 10 år gamle - og de dækker ikke alle mulige sundhedseffekter

Helle Raun, lektor i miljømedicin, SDU.

Kalder på strammere sprøjte-regler

Ligesom Anders Johnsen fra GEUS, så bekymrer Carl-Emil Larsen sig for, om der findes andre lignende stoffer i vandet, som der ikke testes for i dag.

Han mener, at der skal strammes op på reglerne for brug af pesticider for at undgå endnu flere forureninger i fremtiden.

- Ligegyldigt hvad, så ender de i vores vandmiljø. Vi har foreslået en helt anden tilgang til det, hvor man simpelthen slet ikke bruger pesticider tæt på vores drikkevandsboringer, siger han.

Men på trods af de omfattende forureningsproblemer, mener Venstres Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ikke, at der er grund til at ændre nogle procedurer for overvågningen af grundvandet

- Man skal huske på, at det her er jo stoffer, der har mere end tyve år på bagen, som af forskellige årsager har fundet vej til vores drikkevand. Men jeg mener helt overordnet set, at vi har et fantastisk godt system i Danmark.

Må levere forurenet vand i halvandet år

Selvom mange af fundene er langt over de tilladte grænseværdier, så er det ikke nødvendigvis alle steder, at koncentrationer over grænseværdien er nået ud gennem forbrugernes vandhaner.

Det skyldes, at mange vandværker tager vand ind fra flere forskellige boringer på én gang, og vandet fra en forurenet boring kan derfor i nogle tilfælde blive fortyndet med vand fra en ren boring.

Men sådan er det langt fra alle steder. For eksempel har Nordfyns Vandværk været hårdt ramt. Her har man lige nu dispensation til at sende vand med Desphenyl-Chloridazon 44 gange over grænseværdien ud til forbrugerne i halvandet år frem. Den seneste måling fra værket viser, at vandet i hanerne er 35 gange over grænseværdien.

Er det sundhedsskadeligt?

Der er ikke nogen akut sundhedsfare ved at drikke vand med de fundne mængder, vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed.

Helle Raun Andersen, lektor i miljømedicin på Syddansk Universitet, er dog ikke uden bekymring.

- Der er ikke nogen alarmklokker, der ringer specifikt for det her stof lige her og nu. Men min bekymring går på, at det er et af mange stoffer, der kan være i vandet, og vi ved ikke så meget om den samlede blandingseffekt af de stoffer.

Hun mener, der skal bedre viden på bordet.

- Det er svært at sige ret meget omkring det her stof, for der findes ikke så mange undersøgelser. Der er stort set kun de undersøgelser, som producenten har lavet i forbindelse med godkendelsen af stoffet, og de er mere end 10 år gamle - og de dækker ikke alle mulige sundhedseffekter, siger hun.

Fordi man først for nylig er blevet opmærksom på Desphenyl-Chloridazon, er det uvidst, hvor længe vandet i de ramte boringer har været forurenet.