Historisk straffesag: Tidligere PET-chef frifindes for næsten alle udtalelser i omtalt bog

Østre Landsrets dom mod Jakob Scharf er langt mildere end byrettens.

Jakob Scharf ankede byrettens dom på fire måneders ubetinget fængsel, fordi han ville frifindes. Landsretten kom frem til et væsentligt anderledes resultat. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Jakob Scharf får 10 dagbøder af 1.000 kroner for at have brudt sin tavshedspligt og videregivet fortrolige oplysninger i bogen 'Syv år for PET'.

Sådan lyder dagens dom fra Østre Landsret.

Samtidig skal staten betale sagens omkostninger i både by- og landsret, og Jakob Scharf kan beholde de omkring 400.000 kroner, som han har tjent på bogsalget.

Dermed er dommen langt mildere end byrettens, hvor Jakob Scharf blev idømt fire måneders ubetinget fængsel.

- Vi synes ikke rigtigt, at PET har villet afklassificere særligt mange af de oplysninger, som kunne være relevante for den her sag. Det har været centrale elementer i landsrettens afgørelse, lød det fra retsformanden Henrik Bitsch.

I alt var Jakob Scharf tiltalt for at videregive fortrolige oplysninger 28 steder i bogen. Men landsretten frifinder ham for 27 af passagerne.

- Vi mener ikke, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for, at de her oplysninger er fortrolige, sagde retsformanden.

I landsrettens dom bliver Jakob Scharf kun dømt for at have brudt sin tavshedspligt ét sted. Her mener landsretten, at en kvinde kan identificeres ud fra det, som han fortæller i bogen.

Sagen er blevet kaldt enestående og historisk, fordi det er første gang, at en tidligere vestlig efterretningschef selv har siddet på anklagebænken og fået dom.

Jakob Scharf var ikke selv til stede i Østre Landsret, da retsformanden læste dommen op.

Bog startede straffesag

Den historiske straffesag tog sit udgangspunkt, da den tidligere PET-chef blev interviewet til journalist Morten Skjoldagers bog 'Syv år for PET'.

Bogen handler om Jakob Scharfs ansættelse i PET i årene 2007 til 2013, hvor efterretningstjenesten stod over for nye terrortrusler mod Danmark.

I alt er Jakob Scharf citeret 450 gange i bogen, og han blev efter bogens udgivelse tiltalt for at tale over sig og bryde sin tavshedspligt 28 steder.

Byretten frifandt Jakob Scharf i fire af de 28 passager og takserede overtrædelserne til fire måneders ubetinget fængsel.

Bogen "Syv år for PET" bringer nye detaljer om flere terrorsager, men Jakob Scharf har gennem sagen nægtet at have overtrådt loven. (Foto: People Press © Scanpix)

Jakob Scharf ankede sagen til landsretten, fordi han ville frifindes. Anklageren ville til gengæld have den tidligere PET-chef straffet endnu hårdere.

Et bemærkelsesværdigt punkt i sagen har været, at PET ikke nærmere har begrundet, hvorfor de 28 passager var fortrolige og kunne skade rigets sikkerhed.

De beviser har man ikke kunnet fremlægge, fordi det ville betyde, at efterretningstjenesten selv brød tavshedspligten.

Derfor har den nuværende PET-chef, Finn Borch Andersen, og flere andre vidner fra PET kun i generelle vendinger forklaret, at Jakob Scharfs udtalelser er fortrolige, og at de har skadet PET's arbejdsmuligheder.

Flere vidner i landsretten

De 18 retsmøder i Østre Landsret har blandt andet været brugt på flere nye vidner, som Jakob Scharfs to forsvarsadvokater, David Neutzsky-Wulff og Lars Kjeldsen, havde indkaldt.

For eksempel tidligere chefanklager i Københavns Politi Carsten Egeberg, der skulle fortælle om bogen 'I majestætens hemmelige tjeneste'. Bogen udkom i 2008 og er skrevet af Jesper Lundorf, tidligere livvagt for Kronprins Frederik.

Dengang var PET nemlig også bekymrede for, om livvagten overtrådte sin tavshedspligt. Men der blev aldrig rejst en sag.

I stedet kom Carsten Egeberg dengang frem til, at der ikke var en egentlig erklæring om, hvad man kunne sige som ansat i PET.

Tidligere leder af PET's Center for Terroranalyse Jakob Brix Tange har også vidnet under ankesagen for at svare på, om centerets terroranalyse kunne bringe informationer, som af PET var vurderet som fortroligt.

I en analyse bliver det eksempelvis nævnt, at en grænsekontrol er et godt sted at undersøge potentielle terrorister.

Jakob Tage Brix mente dog ikke, at de oplysninger kunne gøre potentielle terrorister klogere og mente, at sådanne oplysninger havde de nok i forvejen.

Jakob Scharf nævner i sin bog, hvordan PET har kigget med i taskerne hos potentielle terrorister, når de for eksempel landede i lufthavnen.

Det blev han dømt for at fortælle i byretten, der mente, at det var et brud på hans tavshedspligt.

Flere sigtelser om PET-bog

'Syv år for PET' kom i butikkerne i efteråret 2016, men allerede inden udgivelsen var der røre om bogen.

PET havde nemlig læst bogens reklametekst, og det gjorde efterretningstjenesten bekymret for, om bogen afslørede hemmelige detaljer om PET's operationer, samarbejdspartnere og arbejdsmetoder til skade for efterretningstjenestens arbejde.

Derfor forsøgte PET allerede dengang at stoppe udgivelsen og fik nedlagt et fogedforbud, som flere medier og boghandlere gik imod. De blev derfor meldt til politiet.

For JP/Politikens Hus endte det med bøder på en kvart million kroner til mediehuset og 100.000 kroner til chefredaktør Christian Jensen.

Men Politiken-journalisten bag bogen, Morten Skjoldager, flere andre medier og chefredaktører venter fortsat på at få deres sager afgjort.

Det gælder ifølge sagsdokumenterne:

  • Chefredaktør for Politiken Christian Jensen

  • Chefredaktør for Ekstra Bladet Poul Madsen

  • PET-bogens forfatter, journalist Morten Skjoldager

  • Kreativ direktør for forlaget People's Press Jakob Kvist

  • Tidligere direktør for Radio24syv Jørgen Ramskov

  • Tidligere nyhedschef for Radio24syv Simon Andersen

  • Mindst to boghandlere, der solgte bogen