En historiebegejstret dronning kunne i dag indvie Kongehallen i Sagnlandet Lejre.
Det var et kæmpe fund, da arkæologer fra Roskilde Universitet for 11 år siden fandt de første stolpehuller til det, der skulle vise sig at være en af vikingetidens store kongehaller lidt uden for Lejre.
Siden påbegyndte det enorme arbejde med at genskabe hallen ud fra historiske kilder og arkæologiske spor.
Efter 2,5 års byggeproces og 1.000 tons egetræsplanker står landets største vikingehal nu færdig.
Den vidner om, at Lejre har haft en helt central betydning for vikinger og kongemagten gennem flere århundrede.
Hvis man vil ind og se Kongehallen, skal man på grund af coronavirus booke pladsbillet på forhånd via sagnlandets hjemmeside.
Artiklen er opdateret, da der tidligere fremgik et forkert tal over antal tons egetræsplanker.