Det kan sagtens være, at jobbet spiller. At man har det rigtige hus. Og at hele familien udadtil ser sunde og glade ud.

Men i mange danske hjem lever kvinder i fysisk og psykisk voldelige forhold. Og det kan være vanskeligt at komme ud af.

For mange af de kvinder er det ikke en mulighed at tage på et krisecenter. Derfor oprettede en række krisecentre tilbage i 2018 tilbuddet 'Sig det til nogen'. Her kan man få hjælp til at komme ud af det voldelige forhold - uden nødvendigvis at skulle flytte fra job og hjem samtidig.

Og dét tilbud benyttede Mona sig af efter årevis at have levet i et voldeligt forhold.

- Hvis ikke jeg havde fået hjælp, er jeg bange for, at én af konsekvenserne ville have været, at jeg til sidst var brudt sammen.

Efter 17 år lykkedes det endelig Mona at bryde fri af sit forhold. Og når man bryder ud af så mange års vold, er der brug for hjælp.

- Selvom du udadtil viser, at du har styr på det, så er der nogle ar på din sjæl og nogle strategier, du har brug for hjælp til at få sat på plads, så du kan fungere i en verden, hvor du ikke hele tiden skal gå på æggeskaller og være bange.

Men da regeringen i slutningen af august præsenterede sit finanslovforslag for 2023, blev både Mona og kræfterne bag 'Sig det til nogen' skuffede.

Risikerer at måtte lukke tre steder

I regeringens finanslovudspil er der nemlig ikke afsat penge til at drive alle seks 'Sig det til nogen'-tilbud, som eksisterer i dag. Dermed er der udsigt til, at tre af tilbuddene må lukke i henholdsvis København, Kolding og Holstebro, fordi de er drevet af midlertidige puljemidler, som udløber i 2023.

Med den nuværende finansiering kan krisecentrene, som driver ’Sig det til nogen’, hjælpe cirka 400 kvinder om året. Men hvis der fremover blot er tre tilbud, vil der fremadrettet kun være hjælp til cirka 200 kvinder årligt.

Mona frygter, at det vil få alvorlige konsekvenser for de kvinder, som i dag står i samme situation, som hun selv har gjort tidligere.

- Jeg ved ikke, hvor jeg ville sidde, hvis jeg ikke havde haft dem. Hvis man vil have, at vi skal sige højt, at vi er voldsramte, så er vi også nødt til at blive grebet, når vi siger det højt. Det nytter ikke noget, hvis vi står alene bagefter.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Tusinder af kvinder lever i voldelige forhold

Hos ’Sig det til nogen’ i Holstebro alene hjælper man cirka 60 kvinder årligt, fortæller leder Karin Houmann.

- Vi ved, at der er 38.000 kvinder i Danmark, som lever med fysisk vold og cirka 100.000, som lever i psykisk vold.

- Omregner vi det til Holstebro-tal, så er der alene her omkring 1.080 kvinder, som lever i psykisk og/eller fysisk vold. Så behovet er der, men det er stadig tabubelagt.

Selvom der i Holstebro-området også findes et krisecenter, hvor kvinder og børn, der er flygtet fra et voldeligt forhold, kan bo i en periode, så er der brug for et tilbud som ’Sig det til nogen’, som henvender sig til en anden gruppe kvinder, forklarer Karin Houmann.

- De kvinder, som kommer i 'Sig det til nogen', er kvinder, som gerne vil leve et liv uden vold sammen med deres børn, men stadigvæk for eksempel har deres job eller uddannelse, netværk og kan blive boende eller har et andet sted at bo.

- Det er en forebyggende indsats, og med den forhindrer vi, at det går så galt, at man skal have et krisecenter-ophold.

For mange bliver alternativet et ophold på krisecenter

I juni fremlagde regeringen med ligestillingsminister Trine Bramsen (S) i spidsen et udspil til en handlingsplan mod partnervold og partnerdrab.

Udspillet indeholder 22 tiltag, der skal bekæmpe partnervold og forebygge partnerdrab.

Hos Danner Krisecenter, som ’Sig det til nogen’ er forankret hos, mener man, at netop dette tilbud er en vigtig brik i en samlet plan, som den der blev præsenteret i sommer.

- Vi forstår godt, at alle tilbud ikke kan få en bid af kagen. Men vi håber, at ikke bare regeringen - men også de andre partier, som deltager i forhandlingerne om finansloven - kan se, at det er vigtigt at få sikret, at kvinder i hele landet kan få adgang til det her tilbud, siger direktør i Danner, Mette Marie Yde.

- Hvis vi bliver nødt til også at lukke ned i Holstebro og Kolding vil det sige, at der kun er ét tilbud tilbage i hele Jylland, og det er i Randers.

Hvis det ene af de to ’Sig det til nogen’-tilbud i København må lukke, forudser Mette Marie Yde endnu længere ventelister end de syv måneder, som inden årets udgang forventes for kvinderne i hovedstadsområdet.

- Det vil betyde, at det eneste alternativ, de sådan set har, er, at flytte på krisecenter eller ikke få kvalificeret voldsfaglig hjælp. Og vi ved, at for mange kvinder er krisecentret ikke den rigtige løsning.

'Det er et rigtig dumt sted at spare'

Ifølge ligestillingsminister Trine Bramsen (S) er området blevet styrket.

- Regering har fremlagt en meget omfattende handlingsplan med 22 konkrete initiativer, der alle er finansieret. Det er en markant styrkelse af området i forhold til tidligere. Selvfølgelig vil der være organisationer, der ønsker sig flere penge til deres eget område. Det forstår jeg godt.

- Men midt i en økonomisk svær situation med meget få penge at gøre med, har vi alligevel prioriteret partnervold og -drab historisk højt. Det synes jeg, vi sammen skal glæde os over.

Men hos regeringens støtteparti SF undrer det medlem af Folketinget Karina Lorentzen, at regeringen har prioriteret, som den har gjort, i sit finanslovsudspil.

- Det er et rigtig dumt sted at spare. Det siger sig selv, at vi skal have mange forskellige tilbud på paletten i forhold til voldsramte kvinder. Jeg er oprigtig bekymret for, at vi afskærer nogle kvinder fra at få hjælp.

Når der på Christiansborg inden længe skal forhandles om handlingsplanen til bekæmpelse af partnervold- og drab, vil Karina Lorentzen bringe ’Sig det til nogen’ med sig ind i forhandlingerne.

- Jeg vil i hvert fald gøre mit til at forsøge at få det ind igen. For jeg synes, det er vigtigt, at der er et rådgivningstilbud og et sted, hvor man kan henvende sig.

Mona er et opdigtet navn. Hun optræder anonymt, fordi hun er bange for, at hendes tidligere samlever finder hende og gør alvor af truslerne mod hende og hendes børn. DR er bekendt med hendes fulde identitet.

Opdateret klokken 20.31 med en kommentar fra ligestillingsminister Trine Bramsen.