Hjernerystelse med langvarige følger

Dundrende hovedpine, synsforstyrrelser, kvalme og depression. Hvert år skønnes cirka 1500 danskere at få langvarige følger efter en hjernerystelse.

Postcommotionelt syndrom er den officielle titel langvarige eftervirkninger af en hjernerystelse.

Dundrende hovedpine, synsforstyrrelser, kvalme og depression. Hvert år skønnes cirka 1500 danskere at få langvarige følger efter en hjernerystelse.

En lidelse, som har den officielle titel "postcommotionelt syndrom", og som ganske få i det danske sundhedsvæsen ved ret meget om. Det skriver Dagbladenes Bureau.

Følgerne resulterer i årelange sygdomsforløb, som gør det svært at passe arbejde og familieliv, og er i værste fald invaliderende. Syndromet kan hverken måles eller ses og kan derfor kun diagnosticeres ud fra de symptomer, patienterne beskriver.

Ingen effektiv behandling

Ifølge Thomas William Teasdale, lektor i psykologi og tilknyttet afdelingen for Neurorehabilitering på Hvidovre Hospital, er det svært for patienterne at blive taget alvorligt.

- Symptomerne bliver ofte anset for at være psykologiske og patienterne beskyldt for at være svagelige, siger han.

Hvert år får cirka 15.000 danskere hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig efter få dage eller uger, men ti til femten procent af patienterne har stadig symptomer efter et år. Man ved ikke hvorfor, og der findes ingen effektiv behandling.