Høj puls og følelsesløse fingre: Det gør vinterbadning ved din krop

En iskold dukkert sætter gang i kroppens nødberedskab - og det kan mærkes.

Det kan mærkes flere forskellige steder i kroppen, når vi tager det kolde gys. ARKIVFOTO. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

For nogle lyder en tur ned i det iskolde vand som et mareridt, men for andre er der derimod tale om en daglig rutine i vinterperioden, som man ikke vil være foruden.

Flere vinterbadeklubber melder om alenlange ventelister, fordi flere og flere ønsker at lade kroppen opsluge af det iskolde vand.

Og selv om termometret i dag viser minusgrader, stoppede det ikke omkring 300 vinterbadere i at hoppe i vandet ved Skagen her til morgen.

Men hvad sker der egentlig, når vi træder ned i de bidende kolde vandmasser?

Det har DR Nyheder spurgt en forsker om.

Kroppen bliver ramt af kuldeschok

Når vi træder ned i det iskolde vand, får vi et såkaldt kuldechok, og kroppen sætter gang i en såkaldt stressrespons, forklarer Susanna Søberg.

Hun er ph.d.-studerende ved Center For Aktiv Sundhed på Rigshospitalet og forsker i, hvilken effekt vinterbadning har på aktiveringen af kroppens brune fedt, som øger kalorieforbrændingen.

Noget af det første, man mærker, er, at hjertet begynder at slå hurtigere. Hvor meget pulsen stiger, handler blandt andet om, hvor meget adrenalin der udskilles i kroppen, og hvor meget man hyperventilerer. Det gør man i høj grad som ny vinterbader.

- Når man har været i vandet tre gange, har kroppen allerede lært noget. Den kender responsen og bliver ikke lige så forskrækket, forklarer Susanna Søberg.

En anden reaktion fra kroppen er, at vores blodkar trækker sig perifært sammen i arme, ben, fødder og fingre.

- Det er derfor, det kan føles som om, at fingrene er ved at fryse af, når man hopper ned i det kolde vand, siger hun.

Samtidig fosser blodet ind til de indre organer. Det skyldes, at kroppen forsøger at beskytte sine vitale organer.

- Det er sundt og godt, og det skal kroppen gøre.

Bliver høje af det

En kold dukkert får også blodet til at forsvinde fra hjernen. Det gør, at man risikerer at besvime. Derfor bør man som nybegynder ikke tage hovedet under vandet, og ingen bør nogensinde vinterbade alene, lyder rådene fra Susanna Søberg.

For selv om træning kan lære kroppen en masse, så kan man aldrig helt styre, hvordan kroppen reagerer på et møde med iskolde vandmasser.

Når vi efter nogle ekstremt lange sekunder eller minutter i vandet træder op på badebroen igen og længes efter vores håndklæde, strømmer blodet tilbage ud i kroppens perifære blodkar, og der mærker man varmen fordele sig i kroppen igen.

Det gør, at man får følelsen tilbage i blandt andet fingrene, og man kan opleve et kick fra den adrenalin og de endorfiner, der er blevet frigivet som led i kroppens stressrespons på den pludselige kulde.

Det gør, at man kan føle sig i godt humør efter en iskold dukkert.

Mens der er masser af viden om, hvordan kroppen reagerer på vinterbadning, er der fortsat usikkerhed om, hvorvidt vinterbadning overordnet set er sundt for kroppen, siger Susanna Søberg.

Det kan forskningen ikke pege endegyldigt på endnu.