Høje partnerkrav og selvstændige kvinder giver flere solomødre

Det er helt i tråd med samfundets udvikling, at hvert 10. barn født ved kunstig befrugtning kun har en mor, mener lektor i socialvidenskab.

Der er så høje krav til vores partner i dag, at mange aldrig finder den rette at få børn med. Derfor går flere kvinder solo og får børnene alene via kunstig befrugtning. (Foto: modelfoto © Scanpix)

Det er et udtryk for, at vores krav til en partner er steget, når hvert 10. barn fra kunstig befrugtning bliver født af en kvinde uden partner.

Det fortæller lektor i socialvidenskab på RUC Klaus Rasborg på baggrund af nye tal fra Dansk Fertilitetsselskab.

Tallene, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har gennemgået, viser, at hver 10. fertilitetsbehandling går til kvinder, som lever alene.

Kvinderne vælger aktivt barnet til og bliver solomødre, selv om det betyder, at de må stå alene med hele ansvaret.

Stiller store krav

Ifølge Klaus Rasborg er der netop nu en tendens i samfundet, som betyder, at både kvinder og mænd stiller meget højere og præcise krav til en kommende kæreste, før de vil indgå i et forhold.

- Vi opstiller checklister med en masse punkter, som den, vi leder efter, skal opfylde. Listen med punkter bliver efterhånden så lang, at det er meget svært at finde én, som lever op til alle kravene, siger Klaus Rasborg og fortsætter:

- Man ser det eksempelvis i diverse datingprogrammer, hvor folk vælger hinanden fra på grund af forkerte sko eller en forkert frisure, selvom de sikkert ville være glimrende partnere.

Selvstændige kvinder tager sagen i egen hånd

Klaus Rasborg påpeger også, at der er et større og større uddannelsesmæssigt skel mellem kvinder og mænd, og det kan gøre det svært for kvinderne at finde en mand, som matcher deres krav.

- Samtidig er kvinder i dagens Danmark meget selvstændige, og det betyder, at de tager sagen i egen hånd, hvis den oprindelige plan ikke lykkes. De er ikke bange for at gøre det selv, hvis de virkelig ønsker et barn.

Den påstand bliver bakket op af et endnu ikke offentliggjort studie fra Rigshospitalet, som viser, at næsten samtlige af de såkaldte solomødre har forsøgt at finde en kæreste eller har været i et forhold med én, som ikke vil have børn, før de går i gang med at få et barn selv.

En ny familieform blandt mange

Selvom donorbørn kun får én forælder, så er der ingen grund til at tro, at det skulle være problematisk, set fra et socialvidenskabeligt synspunkt, mener Klaus Rasborg.

- Både børn og forældre er vant til, at der i dag findes mange forskellige familieformer med både bonusbørn og papforældre.

- Familien er stadig omdrejningspunktet i vores liv, men man kan også sagtens være en familie, hvis man kun er to, siger han.

I 2014 blev 478 børn født af kvinder uden en partner, som havde fået hjælp til at blive gravide.

Facebook
Twitter