Højesteret afviser fire psykisk syge handicappedes krav om stemmeret

Fire psykisk handicappede, som er under værgemål, skal ikke have lov til at stemme ved folketingsvalg.

Den 64-årige førtidspensionist Lars Malling er en af de fire, som har sagsøgt staten, fordi han ikke fik lov til at stemme ved Folketingsvalget i juni 2015. (Foto: Dr © dr)

Højesteret stadfæstede torsdag, at fire personer med psykiske handicap ikke må stemme ved folketingsvalg.
Fire psykisk handicappede, der er under værgemål, skal ikke have lov til at stemme ved folketingsvalg.

Det slår Højesteret fast i en dom torsdag.

Tre mænd og en kvinde med psykiske handicap havde lagt sag an mod staten, fordi de ikke må stemme ved folketingsvalg, fordi de har en værge til at varetage deres økonomiske sager.

Dermed er de i retlig forstand umyndiggjort, og det følger af Grundloven, at umyndiggjorte personer mister stemmeretten.

Torsdagens dom er en stadfæstelse af dommen i Østre Landsret, som også kom frem til, at det er i orden, at umyndiggjorte handicappede ikke må stemme ved folketingsvalg.

Højesteret vurderer i sin afgørelse, at det ikke er i strid med hverken Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN's Handicapkonvention, at de fire personer blev nægtet adgang til at stemme ved folketingsvalget i 2015.

Dom var ventet med spænding

Dommen har været ventet med spænding, fordi det er en slags prøvesag for de omkring 2000 personer i Danmark, der har fået frataget stemmeretten på grund af et værgemål.

Havde de fire fået medhold, ville det formentlig have haft betydning også for de øvrige stemmeløse.

De cirka 2000 danskere, der med dommen fortsat er stemmeløse ved folketingsvalg, må dog gerne stemme til kommunalvalg, regionsrådsvalg og ved valg til Europa-Parlamentet.
Det blev muligt med en lovændring i 2016.

/Ritzau