Hørehæmmede børn bliver hægtet af skolernes corona-undervisning

Op til 2.000 børn med hørenedsættelse har svære odds på landets skoler efter genåbningen.

Tarra Klønne fortæller, at efter skolen er blevet genåbnet, er al den støtte, som hendes søn Jakob fik, mere eller mindre forsvundet. (Foto: (privatfoto))

Udendørs undervisning, opdelte klasser og nye lærere.

Coronavirusset har ændret hverdagen i landets skoler.

Og mens nogle børn trives med de nye ændringer i skoledagen, er der en anden gruppe børn, der har det meget svært med forandringerne.

Ifølge Decibel, der er landsforening for børn og unge med høretab, har de mange

tiltag
på skolerne nemlig skadet både læring og
trivsel
for op mod 2.000 elever med nedsat hørelse.

'Han fanger ingenting'

Tarra Klønnes søn Jakob på syv år, der er svært hørehæmmet, har ikke været glad for at komme i skole, efter den er

genåbnet
, fortæller moderen.

Hun oplever nemlig, at det har store konsekvenser for Jakob, at meget af undervisningen nu er rykket udenfor.

- Han fanger ingenting. Al lyd bliver forstærket i hans egne mikrofoner, så græsslåmaskiner, elever der larmer, vinden der suser, bliver forstærket for ham, og skal konkurrere med informationer fra lærerne.

Før nedlukningen havde Jakob også en støtteperson, der hentede de lærermikrofoner, som sikrede, at Jakob kunne følge med i, hvad der blev sagt.

Men mens skolen var lukket, blev hans støtteperson sygemeldt, og der er derfor endnu ikke fundet en ny.

- Det betyder, at der nu kan gå mange dage, hvor de ikke bruger mikrofonerne i undervisningen, lyder det fra Tarra Klønne, der forklarer, at Jakob derfor hverken kan følge med i undervisningen ude eller inde.

"Træt og trist pige"

Også Sasja Frisks datter, Zoe, der går i 3. klasse på Vestermarkskolen på Sydfyn, har det svært med at være i skole, efter den er blevet

genåbnet
.

Sasja Frisk oplever ikke længere, at skolen gør noget for at inkludere hendes datter Zoe på ni år i undervisningen. (Foto: (privatfoto))

- Vi har meget tit en meget træt og trist pige, der kommer hjem fra skole, forklarer Sasja Frisk og uddyber:

- De har delt hendes klasse i to grupper, og Zoe kom så ind i en klasse med en helt ny lærer, som ikke vidste, hvordan man underviste en elev med nedsat hørelse.

Derudover blev Zoe placeret langs væggen, selvom anbefalingerne er, at elever med hørenedsættelse sidder langs vinduerne, så de får lys i ryggen og ikke i øjnene og derfor ikke både skal kæmpe med at se og høre.

Resultat: Fagligt bagud og mistrivsel

Christina Holm Poulsen, der forsker i inklusion ved UC Syd, understreger, at sådan nogle situationer kan skabe svære udfordringer for børnene:

- I de her eksempler bliver det jo meget tydeligt for barnet, at han/hun er anderledes og ikke har de samme forudsætninger, som de andre elever, siger hun og fortsætter:

- Og hvis den følelse bliver ved, kan barnet miste modet og få en selvforståelse af at være forkert, og det er virkelig nedbrydende.

Derfor understreger hun, at man bør forsøge at løse udfordringerne og få inddraget børnene i undervisningen.

Stella Dyrberg-Jessen, der er direktør for Decibel, fortæller, at de er "dybt bekymrede" for børnenes

trivsel
i skolerne:

- Børn med nedsat hørelse er jo en sårbar gruppe. Så udover at flere kommer bagud fagligt, er der også børn, der mistrives og er kede af det, siger hun og tilføjer, at undervisning af alle elever bør være vigtigere end at

forebygge
en eventuel smittefare:

- For selvom der ér en smittefare, skal de her børn jo stadig kunne følge med i undervisningen og ikke hægtes mere af, mere end de andre børn.

"Det er vilkårene"

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, forklarer, at skolerne har været nødt til at prioritere sundhedsmyndighedernes krav om at

forebygge
smitte blandt børnene.

- Det var det første, vi fik at vide: At vi ikke skulle lave en smittebombe ude på skolerne, lyder det fra formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.

Han understreger desuden, at 95 procent af alle børn er glade for de nye vilkår i landets skoler.

- Der er ganske få klager og det læner jeg mig op af.

Han anerkender dog, at teknologien ikke skal spænde ben for læringen, og at det er nogle svære vilkår for blandt andre børn med høretab i den nye hverdag.

- Det er selvfølgelig uheldigt, når nogen mistrives, men det er nogle vilkår, som vi ikke kan gøre noget ved, fordi vi er underlagt nogle bestemte

retningslinjer
, siger han.

Forsker Christina Holm Poulsen mener ikke, at der er en nem løsning på udfordringerne. Hun understreger dog, at det ikke betyder, at man ikke skal prøve.

- Det er ærgerligt, hvis man har den holdning, at sådan er det bare og det kan man ikke gøre noget ved lige nu.

Facebook
Twitter