Hospital tager snakken med kritisk syge: Vil du genoplives?

Hospitaler bør tale genoplivning med alvorligt syge, mener Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

- De fik liv i ham, men i to måneder blev han kørt frem og tilbage mellem intensiv og afdelingen. Livet var forfærdeligt, og jeg fortryder faktisk, at jeg trak i klokken den dag, han fik hjertestop.

Sådan lyder det fra Jette Møller, hvis far fik hjertestop under en operation. Hun er i anden anledning på vej på patientbesøg på Regionshospitalet i Horsens.

Her har man nu gennem et stykke tid på hjerteafdelingen registreret, om patienter på afdelingen ønsker forsøg på genoplivning ved et hjertestop. Det står simpelthen på en stor skærm ud for hver enkelt patient.

Sådan ser skærmen ud på hjerteafdelingen i Horsens. (© dr)

Beslutningen om nej tak til genoplivningsforsøg sker ved en samtale mellem den syge, eventuelle pårørende samt en sygeplejerske og en læge.

- Vi synes, at det er vigtigt, at patienten får et valg og mulighed for selv at tage stilling til, hvordan den sidste tid skal være, siger Kirsten Løth Lysdahl, der er afdelingssygeplejerske på Hjertemedicinsk afdeling og en af lederne af hjertestop-teamet på sygehuset.

Genoplivning kan være voldsom oplevelse

Hospitalet har foretaget en såkaldt journalgennemgang af 55 hjertestop, som de havde over en halvårig periode i 2015. I 21 tilfælde blev det fagligt vurderet, at forsøg på genoplivning var formålsløst.

Det er patienten, der alene eller sammen med sine pårørende træffer beslutningen om genoplivningsforsøg, men personalet tager kun snakken, hvis de kan se, at patientens kroniske tilstand er så dårlig og alvorlig, at et forsøg på genoplivning ikke vil have nogen gavnlig effekt.

- Vores erfaring siger os, at forsøg på genoplivning kan være en voldsom oplevelse for både patient og pårørende - der kommer mange mennesker til, og patienten får elektroder på og får måske stød. Hvis de genoplives, er det et spørgsmål om dage eller timer, før de dør, siger Kirsten Løth Lysdahl og understreger, at hvis en patient ønsker forsøg på genoplivning, så får vedkommende naturligvis det.

Hvis der står "ingen genoplivning" på skærmen, så foretager personalet sig intet - andet end at være der for den døende.

- Så aktiverer vi ikke holdet. Så sætter vi os ned og holder i hånd, hvis ikke der er pårørende, siger Kirsten Løth Lysdahl.

Vil forebygge problemer på travle afdelinger

Hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed har man netop lanceret en kampagne, der netop hedder "Tag samtalen". Her mener man, at praksis fra Horsens, hvor det snart bredes ud til samtlige afdelinger, og i øvrigt også Vejle, bør udbredes til hospitaler over hele landet.

- I den sidste del af livet er det vigtigt, at man selv er med til at bestemme og eventuelt fravælge yderligere behandling og undersøgelser.

- Man bør altid drøfte med patienten, hvilket behandlingsniveau, han eller hun skal vælge. Ofte er der travlt på afdelingerne, men sådan en samtale forebygger nogle af de problemer, man senere kan løbe ind i, når man skal beslutte noget i en fart, og hvor grundlaget er meget dårligere, siger Ove Gaardboe, overlæge og ansat i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Skal man ikke redde liv for enhver pris?

- Nej, vi skal ikke redde liv for enhver pris. Vi skal også se på, hvad omkostningerne er - og her tænker jeg ikke på pengene - vi skal se på, hvad det er for noget liv, der bliver tilbage, og det skal vi prøve så klart som muligt at tale med patienten om, så man kender mulighederne og valgene, og selv medvirker til at tage beslutningen, siger Ove Gaardboe.

Hellere holde i hånd til sidst

Jette Møller er stærk fortaler for samtalen, omend den kan være svær. Hun arbejder selv som sosu-hjælper i hjemmeplejen og har derfor kontakt til mange af de ældre, der måske ender i en situation, hvor forsøg på genoplivning er relevant.

Jette Møller er selv ked af sin fars forløb, efter at han blev genoplivet efter et hjertestop. (© dr)

- For mange af de gamle, jeg kender, er deres værste skræk at skulle dø på et sygehus. En snak vil give en enorm tryghed for alle parter og især for den alvorligt syge og måske døende. Jeg synes, at det er så flot, når patienten og de pårørende tager en sådan beslutning. Mange ønsker jo heller ikke genoplivning, når de er på det stadie i deres liv – så hellere have en hånd at holde i, siger hun.

Denne grafik stammer fra efteråret, hvor der var stor debat om genoplivning. Etisk råd mente, at flere borgere skulle have muligheden for at sikre sig mod at blive genoplivet mod deres vilje ved hjertestop. (© dr)
Facebook
Twitter