Det kan være både stressende og skræmmende for børn at få taget blodprøver eller få lagt drop på hospitalet.

For at berolige børnene har Rigshospitalet og Odense Universitetshospital derfor udviklet en ny metode, hvor en tøjbamse skal hjælpe børnene med ikke at blive bange og stressede.

Med den bløde følgesvend følger et digitalt armbånd, som måler barnets stressniveau. Resultatet bliver sendt fra armbåndet og videre til et spil på en tablet.

Hovedpersonen i spillet er en hvid bjørn, der spejler barnets følelser, og som skal igennem samme undersøgelse eller behandling, som barnet oplever ude i den fysiske verden.

Bliver barnet rigtig stresset og utrygt, ændrer bamsen på skærmen ansigtsudtryk og bliver rød i hovedet.

Når barnet igen er roligt, bliver bjørnen på skærmen også sig selv igen.

En af dem, der har haft glæde af den bløde følgesvend, er otteårige Kaan Aliz, der har en sjælden blodsygdom.

Han er på Rigshospitalet i København for at få en blodtransfusion, og derfor skal han have lagt et drop.

Inden proceduren giver overlæge Torsten Lauritzen ham den bløde bamse i favnen og sætter det digitale armbånd fast om hans højre håndled.

Derefter viser lægen Kaan Aliz skærmen med den hvide bjørn på.

- Jeg skal igennem samme undersøgelse som dig. Måske kan vi hjælpe hinanden og følges ad, siger bamsen på skærmen til Kaan Aliz.

Den otteårige dreng skal derefter trykke på skærmen og vælge de instrumenter og remedier, som han tror, at lægen skal bruge til undersøgelsen.

Bamsen viser barnets følelser

På et tidspunkt spørger lægen ham så, om de skal "se at få det overstået" - underforstået at han snart vil lægge droppet i Kaan Aliz' håndryg.

Selvom den otteårige dreng har været igennem proceduren før og ser rolig ud, så afslører bamsen på skærmen noget andet.

Den bliver med det samme rød i hovedet og ked af det.

Det er her, hvor tøjbamsen i Kaan Aliz' favn kommer i spil. Ved at trøste, nusse og ae bamsen bliver han afledt og er mindre bange. Det registrerer armbåndet, og det kan også ses på bamsen på skærmen.

- Kan du se? Så blev han glad, siger Torsten Lauritzen.

Kaan Aliz synes, at det er mindre svært at få lagt drop, når han har bamsen at støtte sig til.

- Han var ked af det. Jeg krammede ham, siger han.

Kaan Aliz' far, Mustafa Aliz, synes også, at det er en god idé at have bamsen med, når børn skal stikkes.

- Kaan følte sig lidt mere tryg, fordi han havde bamsen med. Jeg kan se det på hans smil, siger han.

Vil ikke fastholde børnene fysisk

Der er generelt gode erfaringer med de bløde følgesvende, fortæller Torsten Lauritzen, der arbejder som klinikchef på anæstesi- og operationsklinikken på Rigshospitalet.

- Det er en god idé for at reducere børns stress i forbindelse med procedurer, som gør ondt. Vi gør meget ud af at forebygge børns stress, siger han.

Rigshospitalet fastholder ikke børn mod deres vilje, og fra tid til anden kan det tage flere timer at tage en simpel blodprøve, fordi barnet bliver bange.

- Hvis vi laver overgreb på barnet bare en enkelt gang, så kan det medføre, at barnet senere i livet bliver angst for at komme på hospitalet eller for stik i form af for eksempel blodprøver og vaccinationer, hvilket med andre ord kan gøre det meget sværere og mere traumatiserende at få behandling senere hen, siger Torsten Lauritzen.

Derfor har de to hospitaler sammen udviklet spillet og koblet det sammen med armbåndet, der fungerer på samme måde som de armbånd, som nogle bruger i fitnesscentre.

- På den måde kan vi følge med i, hvordan barnet har det undervejs, siger lægen.

Spillet og bamsen afleder børnene

Samtidig bliver børnene involveret i proceduren.

De er med til at pakke de ting ud, der skal bruges i undersøgelsen, holder måske noget af udstyret for lægen, og de vælger selv farve på den forbinding, de skal have på.

- Det er med til at aflede dem og lokke dem med ind i proceduren, hvorved de bliver mindre stressede, forklarer Torsten Lauritzen.

Og endelig er der altså den bløde tøjbamse, som er klar til at blive krammet.

Vil forske i børnenes stress

Rigshospitalet har testet metoden i halvanden måned på målgruppen, der er børn fra omkring fire år og op til otte eller ni år.

I løbet af foråret vil de bløde følgesvende blive taget permanent i brug.

Håbet er, at andre, der behandler børn, også vil tage teknologien til sig.

På den lange bane er målet desuden at indsamle så mange fysiologiske data om børnenes stressreaktioner, at det bliver muligt at forske i, hvilke tiltag der har størst effekt i forhold til at gøre børnene trygge.

- Vi vil hele tiden arbejde på at blive bedre til at reducere børns stress i forbindelse med smertevoldende procedurer. Og tanken er, at vi også skal kunne bevise, at det, vi gør, rent faktisk hjælper, siger Torsten Lauritzen.