Det kan være en bittersød nyhed på landets hospitaler, når der kommer ny medicin mod kræft og andre alvorlige sygdomme. For medicinen har sin pris og kan betyde fyringer.

Nye tal fra Danske Regioner og Danmarks Statistik, der er renset for inflation, viser, at hospitalerne sidste år brugte 9,2 milliarder kroner på medicin - hvilket er 3,6 milliarder mere end for ti år siden.

Samtidig viser tallene, at hospitalerne i dag bruger hver niende krone til medicin, mens det var hver fjortende krone i 2007.

Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik er et af de steder, som direkte mærker, at ny medicin koster medarbejdere.

De seneste fem år har klinikken skulle spare mindst fem millioner kroner på grund af en ekstra stor medicinregning, fortæller Lars Kjeldsen, der er klinikchef på afdelingen, som behandler blodsygdomme.

- Det er benhårdt, at man skal af med personale, fordi vi dækker et område, der bruger dyr medicin. Penge til medicin er med til at udhule resten af det budget, der er til hospitalerne, siger han.

Flere hospitaler i Danmark har de seneste år haft sparerunder for at finde penge til nye piller og sprøjter, fortæller Jes Søgaard, der er sundhedsøkonom på Syddansk Universitet:

- Når det er kortsigtede sparerunder, skærer man på personale, fordi det er en meget stor del af omkostningerne. Der er ikke så mange andre valgmuligheder, siger han.

Sidste år fyrede Region Sjælland for eksempel knap 200 personer, mens Region Syddanmark sparede 200 millioner i 2016. Begge gange var en del af begrundelsen større udgifter til medicin.

Skal pengene først findes på den længere bane, skærer hospitalerne typisk ned i antallet af senge eller kapaciteten. Det betyder til gengæld, at lægerne skal prioritere hårdere, hvor hurtigt patienter kan sendes hjem, forklarer Jes Søgaard.

Hver niende krone på hospitalerne går til medicin

Går ud over personale og patienter

Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet har skåret ned, så patienterne mærker det mindst muligt. For eksempel er et sengeafsnit lukket, og i stedet bliver flere patienter behandlet hjemme i stedet for at være indlagt.

Når der er færre senge, betyder det også, at patienterne generelt er mere syge, før de bliver indlagt, fortæller klinikchef Lars Kjeldsen.

Af og til er der dog ikke senge nok til patienterne, som må indlægges på andre hospitaler i hovedstaden i stedet for nær eksperterne på Rigshospitalet, forklarer han.

Blandt de ansatte oplever sygeplejerske og tillidsmand Jeanette Holder, at arbejdspresset på Hæmatologisk Klinik er blevet højere, i takt med de er blevet færre.

Efter fyraften er nogle sygeplejersker bekymrede over, om de har husket medicin, skrevet i patientjournalen eller talt med de pårørende, fortæller hun.

I travle perioder har tillidsmanden set kolleger gå ned med stress, og der har løbende været opsigelser fra afdelingen. Resultatet er, at der er færre rutinerede sygeplejersker til at dække vagtplanen. Det betyder, at de tilbageværende sygeplejersker må tage flere vagter på skæve tidspunkter og i weekenden:

- I perioder med mange tunge patienter, oplever jeg, at flere af mine kollegaer reagerer med frustration og vrede, og enkelte bryder sammen, siger Jeanette Holder, der ligesom Dansk Sygepleråd mener, at sygeplejersker er pressede på mange hospitaler.

Problemet med stressede ansatte findes mange steder i sundhedsvæsenet, fortæller Jes Søgaard.

Årsagerne drejer sig ikke alene om stigende medicinudgifter, men besparelserne i den forbindelse gør ikke situationen bedre:

- De ansatte skal løbe hurtigere og klare flere opgaver. En del af personalet er enormt arbejdspresset og har ikke hver dag tid til en frokostpause. De føler, at de svigter patienterne for ofte, og det giver udbrændthed, siger han.

Flere forklaringer på større udgifter

Der er især to forklaringer på, at sygehusene bruger flere penge på medicin end tidligere, forklarer Jes Søgaard.

For det første kommer der flere patienter og ældre, som har behov for medicin. Og for det andet er medicinen blevet bedre og dyrere. Det gælder især kræftmedicinen og biologiske lægemidler.

Så hurtigt stiger udgifterne til medicin

For eksempel kostede det under 20.000 kroner om måneden at behandle en kræftpatient med de nyeste typer medicin i år 2000. I 2016 var prisen for at behandle en patient med den nye medicin mellem 55.000-110.000 kroner om måneden.

Det viser en analyse fra regionernes indkøbscentral Amgros.

Dansk Sygepleråd mener, at hospitalerne har prioriteret skævt i forbindelse med besparelserne.

- Hvis man har råd til at betale medicin i dyre domme, så skal vi også have råd til pleje. Det er lige nu som om, at det med plejen, det kan man godt undvære, siger Grete Christensen, formand fra Dansk Sygeplejeråd.

Både Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner mener dog, at sundhedsvæsenet savner penge fra Christiansborg for at løse opgaverne. Dyr medicin, avancerede behandlinger og flere ældre mennesker med kronisk sygdom presser ifølge dem hospitalerne.

Danske Regioner efterlyser derfor to milliarder kroner mere om året. En halv milliard skyldes, at sygehusmedicin bliver dyrere år for år, mens resten blandt andet skyldes flere ældre og behov for nye behandlinger.

- Hvis udviklingen fortsætter, betyder det, at hospitalerne fyrer medarbejdere og ikke kan følge med, når der kommer flere patienter, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

DR har gennem flere dage forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), men ministeriet har svaret, at det ikke er muligt for ham at stille op til interview.

Socialdemokraternes sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff kan heller ikke deltage på grund af sommerferie. Socialdemokraternes fungerende politsike ordfører, Flemming Møller Mortensen, siger til DR:

- Der har været en underfinansiering af sundhedsvæsnet de seneste år. Det har vi sagt, at der skal rådes bod på. Det vil vi kigge på både i forhold til økonomiaftalen med regionerne til næste år og i vores finanslovsforhandlinger.