Symaskinen er tændt, stofsaksen ligger klar, og kjoler i prangende farver er fundet frem i syværkstedet hjemme hos Rikke Starup fra Dronninglund.
Egentlig kunne hun have ligget i en hospitalsseng. Men i stedet får hun behandling med antibiotika derhjemme.
Og netop hjemmebehandling sparede sidste år den infektionsmedicinske afdeling på Aalborg Universitetshospital mere end 500 indlæggelsesdage.
Men potentialet for hjemmebehandling er endnu større, særligt når det kommer til antibiotikabehandling. Men nogle kan også få væske i drop, dialyse eller visse former for kemoterapi uden at skulle en tur på sygehuset.
I Region Midtjylland havde man sidste år knap 3.000 forløb med patienter, der skulle have antibiotika eller væske i drop. De blev behandlet hjemme eller ambulant, og det svarede til over 19.000 indlæggelsesdage.
Rikke Starup er altså blot én af mange andre patienter, der er begyndt at få behandling derhjemme i stedet for på sygehuset. Hun har en infektion i sit bækken og får antibiotika gennem en slange i armen.
- Det betyder alt, for jeg føler mig heller ikke så syg, når jeg er herhjemme, og jeg tror, man kommer sig hurtigere, når man er i vante omgivelser, siger hun.
Under sine tidligere indlæggelser skulle Rikke Starup have antibiotika i drop én gang hver sjette time.
- Og så var der ellers ikke ret meget at lave. Det er smartere at spare penge på, at jeg ikke ligger i en seng ude på hospitalet, siger hun.
Hjemmebehandling modvirker overbelægning
Det er ikke kun patienterne, der har gavn af hjemmebehandling. Det kan også hjælpe, når man gerne vil overbelægningen på sygehusene til livs.
I alt har man cirka 260.000 indlæggelsesdage om året på Aalborg Universitetshospital. Men med mere hjemmebehandling kan det blive til færre, fortæller Jesper Smit, der er afdelingslæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
- Hvis vi kan give hjemmebehandling til nogle af de patienter, der ellers ville ligge her i op til seks uger, så frigiver det sengepladser til patienter med behov for en reel indlæggelse, siger han.
I dag har flere af landets sygehuse problemer med overbelægning og patienter på gangene. Så selvom de frigjorte sengepladser ikke løser alle overbelægningsproblemerne, kan det alligevel gøre en forskel, siger professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard.
- Et hav består af mange dråber, så alle bidrag, der kan lette presset på sygehusene, er velkomne, fortæller han:
- Det her er en af de mange veje frem til at løse problemet. Kan vi få mere hjemmebehandling, vil det lette presset på sygehusene rigtig meget.
Samarbejde er afgørende
Mens det tidligere har været frivilligt med hjemmebehandling på flere sygehuse, har alle regioner i dag forpligtet sig til at tilbyde det.
Men skal man nå i mål med at behandle flere patienter hjemme fra stuen, er det dog afgørende, at kommunerne og regionerne er gode til at samarbejde.
For nogle gange er det nødvendigt, at en sygeplejerske fra den kommunale hjemmepleje giver en hjælpende hånd med hjemmebehandlingen, fortæller Jes Søgaard.
- Man skal sikre sig, at man har nok personale i kommunerne, hvis der er behov for, at en sygeplejerske kommer på hjemmebesøg hos patienten, siger han.
Ifølge Jes Søgaard har enkelte kommuner været nødt til at skrue ned for hjemmebehandlingen, fordi der ikke var nok penge til at finansiere det personale, der skulle løse en del af opgaven ude i kommunerne.
- Man skal sikre sig, at man ude i kommunene har sygeplejersker nok, for ellers bliver patienter bare skuffede, hvis de får at vide, at de alligevel ikke kan hjemmebehandles, siger Jes Søgaard.
I Dronninglund har Rikke Starup også fået en hjælpende hånd til at klare sit behandlingsforløb.
Her er det dog ikke kommunen, men i stedet hendes mand, der hjælper hende med at skifte pumpen dagligt.
- Jeg tænkte til at starte med, at det finder jeg aldrig ud af. Jeg var rædselsslagen. Men det er jo super nemt, siger Rikke Starup, der er glad for at kunne fortsætte med de daglige gøremål i hjemmet i stedet for at blive indlagt.